Nicki Pedersen: ”Jeg er en forfængelig mand, så der er selvfølgelig tidspunkter, hvor jeg ville ønske, at jeg ikke var så lav”

Har du nogensinde følt, at døden har åndet dig i nakken?

”Masser af gange. På en måde ser man som speedwaykører døden i øjnene inden hvert grandprix. Man tegner forsikringer og opdaterer regelmæssigt sit testamente, ligesom folk, der er på vej i krig. Uden sammenligning i øvrigt.

Jeg kan særligt huske et styrt, jeg havde for et par år siden til et grandprix i Polen. Vi var tre mand, der drønede direkte ud i stakittet med mere end 100 kilometer i timen. Bang! Jeg gik ud som et lys. Min makker, der også styrtede i samme sving, dog uden at ryge helt ud i stakittet, løb over til mig. Han troede, jeg var død.

Ikke desto mindre gik det som så ofte før: Jeg slap med skrækken, en helvedes øm krop og endnu en hjernerystelse. Det har jeg haft mindst 15 gange. Jeg er efterhånden stoppet med at tælle. Og det bliver man ikke klogere af, kan jeg godt afsløre."

Hvis du kunne ændre én ting ved dit udseende, hvad skulle det så være?

”Når man er 168 centimeter høj, ville man ikke brokke sig, hvis man fik foræret en håndfuld centimeter mere. Jeg ville nok gerne være lidt højere, hvis jeg fik valget.

På den anden side er det en stor fordel i min sport at være så lav, som jeg er. Så det er kun privat, at jeg ville takke ja til lidt ekstra centimeter. Hvis jeg gør hele regnestykket op, tror jeg faktisk ikke, at jeg ville bytte. Jeg har benzin i blodet og elsker at køre speedway, og det er ikke sikkert, at jeg havde haft mulighed for at gøre det i så mange år på så højt et niveau, hvis jeg havde været højere.

Men jeg er en ret forfængelig mand, så der er selvfølgelig tidspunkter, hvor jeg ville ønske, at jeg ikke var så lav.”

Har du været involveret i et road rage uden for speedway-banen?

”Jeg synes virkelig, at nogle mennesker kører med hovedet oppe i røven for at sige det lige ud. Særligt da jeg var yngre, havde jeg problemer med temperamentet i trafikken. Jeg er heldigvis, også på det punkt, blevet blødere og rundere med årene.

Men engang, da jeg var 23-24 år gammel, gjorde jeg noget voldsomt hasarderet på landevejen mellem Odense og Middelfart. Det, der skete, var, at jeg var ved at overhale en anden bil, helt stille og roligt, da den så begyndte at trække ud og var på vej til at køre ind i mig. Jeg nåede at bremse, så vi ikke kørte ind i hinanden, men jeg var rasende. Det, der for alvor fik mit pis i kog, var, at han blev vred på mig over det. Helt latterligt.

Som hævn overhalede jeg og drejede ind foran ham, Og så huggede jeg bremsen i for fulde gardiner. Han nåede heldigvis også at bremse, så han ikke kørte op i mig.

Kort efter trillede jeg videre med ro i maven og et smil på læben, fordi jeg havde fået afløb for mine frustrationer og havde givet ham en lærestreg.”

Hvad er din største luksus?

”Jeg har haft ondt i min krop i snart 20 år. Hver dag, når jeg vågner, er jeg i store smerter. Jeg skal lige have kroppen i gang, før jeg dur til noget. Men når jeg så er kommet i omdrejninger, og det hele kører, så er jeg taknemmelig for, at jeg stadig kan leve det liv, jeg gør. Det er en kæmpe luksus for mig, at jeg kan gøre alle de ting, jeg gerne vil.

Når det er sagt, kan jeg selvfølgelig også godt lide at forkæle mig selv. Min kæreste og jeg har et sommerhus i Spanien tæt på Malaga, som vi flyver ned til, så ofte vi kan. Selv hvis vi kun kan nå tre-fire dage i træk. Vi er der nok fem til syv gange om året.

Når vi er der, holder vi helt fri. Vi går ud og spiser på et steakhouse eller lignende restauranter i Malaga, vi ligger på stranden nede ved Marbella, og så nyder vi bare at slappe af med hinanden eller sammen med hele familien.”

Har du nogensinde været i swingerklub?

”Ja. Da jeg var i slutningen af 20’erne, tog jeg afsted med min daværende kæreste. Det var et sted i Jylland. Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvor det præcist var henne eller i hvilken by, for så ved I godt, hvor det er.

Vi havde det sjovt med hinanden og fik en på opleveren ved at observere omgivelserne og menneskene i klubben. Det var slet ikke sådan, at vi lå og rodede rundt sammen med en masse andre. Man er jo ikke tvunget ind i et orgie ved at gå i swingerklub en enkelt gang eller to.

Og hverken hun eller jeg var sammen med alle mulige andre. Men det var en skideskæg oplevelse.”