Hvad er det bedste råd, din mor har givet dig?
”Det kan jeg sgu ikke huske. Men min mor lærte mig at holde orden i penalhuset. Hun lærte mig om disciplin.
Senere, da hun blev ældre og mere glemsom, og hun ikke lige vidste, hvad hun skulle sige, plejede hun altid at udbryde: ’Ski’ mæ’et!’ Så var dén diskussion fejet væk. Ikke flere indvendinger.
Men min mor støttede mig meget, og igennem årene tog jeg hende med på mange udstillinger rundt omkring.”
Har du et ar, der fortæller en historie?
”Der var engang en hane, der overfaldt mig. Jeg har et fantastisk sted oppe i Sverige, der hedder Gunillaberg. Det er en herregård fra 1500-tallet.
Jeg plejede at have en masse dyr deroppe, og en dag skulle jeg betale for noget hø, jeg havde fået. Det var i et træhus, som lå højt oppe ad en kæmpelang trappe. Den var måske 20 trin høj. Jeg vandrede op, og så – pludselig – kom den her forbandede hane styrtende ned og overfaldt mig. Den var en ordentlig krabat, som en slags vagthund, og den havde tykke, lange sporer.
Det lykkedes mig at baske den væk, men jeg gik derfra med nogle skræmmer og sår, der varede ved i mange år efter.”
Hvad er den vigtigste telefonsamtale, du har haft?
”Det må være, da hr. Schaumann ringede til mig. Han var en meget fornem blomsterhandler på Kongens Nytorv. Det var i midten af 1970’erne, og jeg havde på det tidspunkt butik i Viborg. Jeg var allerede ved at være lidt berømt i bladene for mit arbejde både i Kjellerup og i Viborg.
Årsagen, til at han ringede, var for at spørge om hjælp til nogle kongelige arrangementer. Efterfølgende var han interesseret i at indlede et samarbejde i hans butik. Han foreslog, at vi kunne arbejde os stille og roligt ind i det.
Jeg var 29 år gammel, og han var 63. Men jeg var ikke interesseret i et samarbejde. Jeg sagde: ’Hr. Schaumann, jeg kan sige dig, at det ikke passer til mit temperament. Jeg vil gerne overtage din butik. Men det bliver med mig ved styringen. Og med mig alene.’ Jeg ankom til København med min store, bredskyggede hat, knickers og det hele. Og i bare tæer og Jesus-sandaler.
Fra begyndelsen var butikken fyldt med skuespillere og musikere. Jeg har altid iscenesat mig selv ned til mindste detalje. Plus alt muligt andet i mine omgivelser. Der har aldrig været nogen tilfældigheder. Heller ikke den dag i dag.”
Hvad ville du sige til dig selv, hvis du mødte dig selv som dreng?
”Sikke en bette nollerøv! Jeg havde fede knæ og gik med korte bukser. I skolen kom de store drenge altid og klapsede mig på lårene. Der blev man lidt mobbet, men jeg tog mig ikke særligt meget af det.
I historietimerne designede jeg dukkekjoler. Det visuelle var en del af undervisningen. Vi havde en fantastisk historielærer, der hed hr. Sevelsted. Hos ham fik man lov til at lave sådan nogle ting. Det var ligesom indgangen til mit senere arbejde med scenografi og kostumer.”
Har du nogensinde haft et skænderi med en kunde i din butik?
”Jeg har i hvert fald smidt folk ud af butikken. Men jeg har ikke skændtes med folk. De røg bare ud. Og de kunne godt fornemme på min tone, at jeg mente det. Hellere være en led stodder end at være en vatpik.”
Hvad er meningen med livet?
”Døden. Men jeg håber ikke, at jeg dør lige foreløbig. Jeg elsker livet.”
Hvad har været dit bedste overlevelsestrick?
”Det har været min glæde ved livet. Altid godt humør og mod på tilværelsen. Og så min stærke vilje. Det har altid været med mig. I Sverige siger man, at det handler om at ville det. At man vil det. Vilje! Den vil jeg bevare, til den dag jeg dør.”
Hvilket træk ved din personlighed bryder du dig mindst om?
”Jeg er glimrende tilfreds med min egen personlighed. Ellers så havde jeg ændret den for længe siden.”
Hvad er det bedste måltid, du har fået?
”Mine mest mindeværdige måltider har nok været på Kommandanten, denne her fantastiske restaurant, som jeg fik lov til at indrette. Den lå lige over for min butik i Ny Adelgade.
Det var franskmanden Francis Cardenau, der var kok på stedet. Hver dag til frokost sendte han en tjener med hvid kokkehue over til mig med mad på en sølvbakke. Det var altid det mest utrolige mad. Kommandanten var oprindeligt et sted, der fokuserede på danske retter, men så kom Francis til. Han er fantastisk.
En dag skulle han stege nogle agerhøns. Jeg havde et lille gasblus, der stod oppe på vores værksted. Det ville han meget hellere bruge i stedet for ovnen ovre i sit eget køkken. Så sad han dér, den lille mand, oppe på bordet og stegte agerhøns. Nærmest i skrædderstilling.”
Hvornår blev du en mand?
”Jeg har altid taget ansvaret på mig. Fra jeg blev konfirmeret. På den måde blev jeg en mand ret tidligt – mig med mine tykke knæ, som de store drenge klapsede.”
Tage Andersen
(f. 1947) Opvokset i Heltborg i Thy, men flyttede med sin familie til den midtjyske by Kjellerup, da han var syv år. Begyndte i lære som konditor som 14-årig. Som 20-årig åbnede han sin første blomsterbutik i barndomsbyen Kjellerup. Fem år senere, i 1972, flyttede han forretningen til Viborg, hvor han fortsatte med at gøre sig bemærket med sin uortodokse og innovative stil. I 1976 rykkede han til Kongens Nytorv i København, hvor han overtog Svend Schaumanns blomsterbutik. I 1987 slog han dørene op til Huset Tage Andersen i Ny Adelgade. Her ligger det stadig i dag og indeholder både butik, udstilling og atelier. Tage Andersen har desuden stået bag en række udstillinger i Danmark såvel som i udlandet. Bor i København.
