Mick Øgendahl: ”Jeg beder hver eneste gang, jeg går ombord på et fly”

Hvornår blev du en mand?

”Det ved jeg sgu ikke. Jeg er blevet sådan helt i tvivl om, hvad fanden det vil sige at være mand.

Hvis man skal tage det ud fra sådan en kønsstereotyp vinkel, så blev jeg vel først mand i det øjeblik, det gik op for mig, at jeg ikke var en mand. Jeg ville ikke have nogen børn. Jeg var en lonely rider. Bare mig og en hest ud mod horisonten.

Og så, da vi fik vores første barn, fandt jeg ud af, at jeg havde taget fejl. At være mand er at stifte familie. At være en kulturbærer, en, der tager ansvar. Og en, der sætter sig ud over sig selv.”

Hvad er den mest besynderlige historie, du har læst om dig selv i medierne?

”Det er lidt mærkeligt, men på baggrund af Martin Brygmann-gate gik min kone og hendes to ansatte på Reddit for at finde ud af, om der stod noget om mig. Jeg ved ikke, hvad de havde håbet – eller frygtet – at finde. Men derinde var der åbenbart en, der mente at have set mig og Jacob Riising blive smidt ud fra et værtshus efter at have røget ’tung hash’.

Jeg ved ikke, hvad tung hash er. Og det var først relativt sent i mit liv, at jeg mødte Riising. Jeg har røget pot, og jeg har røget hash, men eftersom jeg har været indlagt på den psykiatriske afdeling, så er det en låge, jeg aldrig vil åbne igen. Derfor var det også det mærkeligste, jeg nogensinde havde læst om mig selv.

Også fordi jeg aldrig er blevet smidt ud fra et værtshus. Og fordi jeg aldrig har røget hash med Jacob Riising.”

Har du siddet i et fly og bedt for dit liv?

”Ja, det gør jeg næsten hver gang i og med, at jeg har svær flyskræk. Jeg har været på et kursus med Naviair for at få bugt med det. Ham piloten forklarede mig så, at der er noget, der hedder mach 1 og mach 2, hvilket handler om hastighed.

Og hvis man, forklarede han, registrerer en fejl på flyet under takeoff, mens man er i mach 2, er man på grund af hastigheden nødt til at lette uanset hvad. Og så forsøge at lande bagefter. Det gjorde bare næsten min flyskræk værre.

Jeg beder hver eneste gang, jeg går ombord på et fly. Og jeg har hovedet så meget oppe i min egen røv, at jeg altid føler, det er lidt dumt, at jeg overhovedet flyver, fordi jeg lige skal nå at få min næste turné med.”

Hvad er meningen med livet?

”At man ikke forstår det.”

Hvis du kunne ændre én ting ved dit udseende, hvad skulle det så være?

”Så ville jeg virkelig gerne have, at mine løg ikke var så lange, som de er blevet med alderen. Jeg kan næsten ikke holde ud at stå og se mig selv nøgen. Og bare se, at klokkerne har overhalet spiret indenom. Det ville jeg virkelig gerne være fri for.

Jeg har fået det, man kalder klunker. Hvis jeg var blevet spurgt, da jeg var 13, om jeg ville få klunker, havde jeg sagt: ’Nej, det tror jeg ikke.’ Men det har jeg. Hvornår skæringspunktet var, det ved jeg ikke, men på et eller andet tidspunkt er der noget, der har givet op og sluppet.”

Hvad ville du sige til dig selv, hvis du mødte dig selv som dreng?

”Jeg ville sige: ’Prøv at høre, det, jeg siger nu, ikke også? Det skal du bare glemme alt om, og så skal du gøre dig dine egne erfaringer. For den eneste måde at lære det på er at tage det oppefra og ned. Og så må du slå dig og få de knubs, du nu engang får. Det skal nok blive skidegodt.’”

Hvilket træk ved din personlighed bryder du dig mindst om?

”Min retfærdighedssans, fordi den afføder en helvedes masse vrede og hidsighed, som er fuldstændig irrationel. Det er jeg meget flov over.

På et tidspunkt havde jeg et prøveshow på Play på Amager med min gode ven og kollega Frank Hvam. Han startede og lavede måske fire-fem minutter mere, end han skulle. Jeg følte – måske fordi jeg selv var nervøs – at det var verdens største uretfærdighed, der var blevet begået imod mig.

Jeg blev meget vred på Frank. Og han er et af de sødeste og mest gemytlige mennesker, jeg kender. Da jeg var færdig med min del, var Frank gået, og der vidste jeg, at jeg havde krydset en linje, jeg ikke skulle have krydset.

To dage efter sagde han til mig, at det gad han fandeme ikke at finde sig i. Jeg var nødt til at sætte mig ned og skrive en med rette fuldstændig undskyldende mail, hvor jeg lagde mig helt ned. Den tog han heldigvis imod.”

Har du haft et skænderi med en medarbejder i en butik?

”Nej, men jeg har haft skænderier med kunder. Jeg har selv siddet som kassedame i Netto i en del år, da jeg begyndte på standup.

Og der var der en dag en mand, som brokkede sig over alt. Da han skulle betale, havde han så glemt sit dankort, og han havde heller ikke nogen kontanter. Og der endte jeg simpelthen med at kaste en pakke pølser efter ham på vej ud af butikken.

Han var bare sur og tvær over alt. Og enormt ubehøvlet. Så fik han den pakke pølser, han ikke kunne betale for, kastet i nakken.”

Har du et ar, der fortæller en historie?

”Mange. Et af dem er i min ene lyske, hvor jeg blev opereret for brok efter at have lavet en to en halv hofte-bøjet salto fra tre-meter-vippen i Viborg.

Men jeg åbnede op for tidligt og landede pladask på maven. Helt fladt. Jeg fik overtryk i bugen og fik skudt noget tarm ned i pungen. Som man siger.”

Hvad skal være det sidste, du spiser, inden du dør?

”Kaviar.”