Far i en sen alder: ”Man vil gå i døden for de børn. Også selvom de ikke har fortjent det”

Min daværende kone var læge, og jeg var læge, og vi skulle være speciallæger og gøre karriere. Vi flyttede meget rundt, så børn var ikke noget, vi snakkede om.

En dag var jeg ude og klatre i Dolomitterne. Jeg var 38 år. Min makker og jeg og vores guide var kommet op på toppen, da vi blev væk fra hinanden i tågen. Jeg var alene.

Min makker og vores guide havde rebene, og jeg havde sikringerne, og det var virkelig dumt. Jeg prøvede at finde ned selv og kom ud i noget frygteligt løst underlag. På et tidspunkt løsnede et greb sig fra klippevæggen, og jeg faldt.

Jeg hang i én hånd med 800 meter luft under mig og kunne se rovfuglene kredse rundt længere nede. Mine tænder klaprede, og knæene rystede. Jeg regnede med, at nu døde jeg, men på en eller anden måde fik jeg krabbet mig op.