Jeg er vokset op på Fensmarksgade på Nørrebro i København i en lejlighed med min mor og min søster. Min mor var SOSU-assistent og måtte kæmpe for at få enderne til at hænge sammen. Hun var 23, da hun fik mig, og to år senere kom min søster til. Vi delte værelse, indtil vi var omkring 10 år. Så fik vi hvert vores, mens vores mor sov i stuen.
Da jeg var barn, synes jeg, jeg havde det fedt. Man har det ikke dårligt over, at man har et problem, hvis man ikke er klar over, at det problem eksisterer. Bevidsthed vokser først, når man bliver ældre. Og der er nogle ting, der har sat sine spor. Fx: Da jeg var omkring syv år, blev det i en periode mørkt i lejligheden, når solen gik ned. Hvor vi måtte sidde med stearinlys på toilettet.
Når elregningen ikke bliver betalt, så er man måske lidt pinlig i forhold til at invitere sine venner med hjem. Jeg tog det med i skolen, hvor mit hoved kunne være et helt andet sted. Når der ikke er noget el derhjemme, er der ét spørgsmål, man gerne vil undgå fra sine venner. ’Vi kan også bare tage hjem til dig?’
Det sidder stadig i mig. Den dag i dag har jeg aldrig folk på besøg hjemme hos mig selv.
