Sorte lædersko byttes ud med hvide sneakers, og slipset bliver i skuffen: Er der ved at ske et dresscode-skifte i advokatbranchen?

For mig er der to ting ved at iføre sig en slags uniform, som jeg godt kan lide.

For det første adskiller den det professionelle fra det private liv. Når jeg kommer hjem, tager jeg jakkesættet af og ifører mig noget langt mere afslappet. Hvis det er en rigtig god dag, kan jeg endda hoppe i et par joggingbukser.

For det andet er min uniform med til at give mig en form for troværdighed og underbygge min faglighed, fordi det også er noget, der forventes i min branche. Den troværdighed og faglighed vil man have svært ved at udstråle, hvis man sidder i shorts og T-shirt.

På den måde er vi i advokatbranchen stadig lidt en flok dinosaurer, der arbejder med dress-codes. Inde hos os er der ikke en specifik dress-code, men nærmere en rettesnor, der siger, at vi skal fremstå præsentable. Derfra må man selv finde sin egen balance.

Selvfølgelig når man et tidspunkt, hvor kunder, man har rådgivet gennem længere tid, kender ens faglighed, og så kan man godt slække lidt på det; tage et par pæne jeans og en skjorte med pullover på i stedet for et jakkesæt.

Det afhænger også af anledning, og hvem man har møder med i løbet af en dag. Er det eksterne møder, kan jeg godt lide at have jakkesæt på.

På et tidspunkt var jeg væk fra advokatbranchen i otte år, og da jeg vendte tilbage, kunne jeg tydeligt mærke det markante skifte, der er sket på tøjfronten. Flere og flere bryder med de gamle normer; sorte lædersko byttes ud med hvide sneakers, sorte sokker med farvede, slipset bliver i skuffen, og hvis det endelig bliver fundet frem, er der mere kulør på, end man har været vant til.

For mit vedkommende er det vigtigt at følge kulturen på arbejdspladsen, og derfor kigger jeg selvfølgelig på, hvad mine kollegaer har på, men særligt hvad ledelsen ifører sig, da de om nogen er med til at sætte retningen med de signaler, som de sender med deres tøj.