Holger Bech Nielsen: ”Jeg kiggede ned og så, at han havde en kniv i sin hånd. Og så skreg jeg”

Hvornår gik det op for dig, at du havde et talent?

”Det gjorde det ganske tidligt. Jeg kunne brøkregning, længe inden jeg begyndte i skole, halvt selvlært, halvt med hjælp fra min mor. På Johannesskolen på Frederiksberg fik jeg gode karakterer i fysik og matematik, til gengæld var jeg ikke dygtig til gymnastik.

Egentlig drømte jeg nok om at blive opfinder, men ved nærmere eftertanke i erhvervsvejledningen gik det op for mig, at det krævede, at man skulle være praktisk anlagt, og sløjd var heller ikke noget godt fag for mig. Jeg egnede mig nok bedre til at gå den teoretiske vej, og selvom jeg faktisk skrev en ansøgning til Den Polytekniske Læreanstalt (senere DTU, red.), som jeg dog aldrig sendte afsted, endte jeg med at læse fysik på Københavns Universitet.”

Hvad er din største luksus?