”Stik fingeren i jorden og mærk efter. Hvilket i øvrigt er det eneste sted, du må stikke fingeren hen uden at spørge om lov først”

”Stik fingeren i jorden og mærk efter. Hvilket i øvrigt er det eneste sted, du må stikke fingeren hen uden at spørge om lov først”

Jakob Fauerby er skuespiller, far og fagligt aktiv. Han er en mand med hår på brystet, han er gift med en mand og så har han vundet ’Vild med dans’ – sammen med en anden mand.

Offentliggjort

Hvordan er det for dig at være mand i 2021?

”Det er skønt. Jeg trives i mit køn og i min rolle. Også i den rolle jeg har i min egen familie. Jeg har aldrig nogensinde måttet redefinere, hvad maskulinitet eller en manderolle var for mig. Måske fordi jeg sprang ud som bøsse i en meget ung alder. Jeg omfavnede også ret hurtigt de privilegier, der er ved at være mand. Helt klassisk har vi hjemme hos os to mænds indkomster, så vi står bedre end de fleste andre familier. Og så er vi blottet for klassiske kønsroller, når vi diskuterer, hvem der skal hente og bringe. Vi har heller ikke debatten om, hvorvidt jeg er et mandesvin, fordi jeg ikke orker at støvsuge.”

Hvordan definerer det dig, at du er gift med en mand?

”Jeg er cis-kønnet. Jeg definerer mig som mand, jeg har en tissemand, og jeg har hår på brystet. Jeg går ned i træningscenteret og prøver at se nogenlunde godt ud, når jeg smider blusen, ligesom andre mænd gør. Jeg kigger på mænd og identificerer mig med dem. At være gift med en mand sætter mig til gengæld i en anden position i samfundet, hvor jeg bliver proppet ind i en underkultur, og det kan godt være en spændetrøje. Folk forventer, jeg mener noget og er noget, hvor de fx lettere spørger om noget med mit sexliv, end hvis jeg var en mand, der var til kvinder.”

Hvilke evner sætter du størst pris på hos en mand?

”Jeg er selv god til lønforhandlinger, god til at sælge mig selv og god til jobsamtaler. Det er jeg stolt af. Det bliver oplevet som en maskulin værdi, som jeg tror, vi mænd skal være sindssygt glade for, vi har. Vi skal så til gengæld opdrage vores døtre til også at have den, så det ude i fremtiden ikke længere er en maskulin værdi – men bare en værdi. Jeg elsker også det med, at en mand kan komme ind i et rum og være en fandens karl. Men når det kommer til at gå ud over det andet køn, så bliver det problematisk. Der går jo intet af mig ved, at kvinder kan og må det samme som jeg.”

Jakob Fauerby

43 år. Uddannet skuespiller i 2006. Medlem af satiregruppen Platt-form sammen med Mille Lehfeldt og Laus Høybye, der har premiere på et nyt show i 2022. Vinder af ’Vild med dans’ i 2019 sammen med Silas Holst. Næstformand i Dansk Skuespillerforbund. Privat er han gift med Anders Fauerby, der er tv-tilrettelægger. Sammen med Rebecca Sølvsteen, der læser til ergoterapeut, har de datteren Anna på 18 måneder.

Er det gået frem eller tilbage for manden de seneste 10 år?

”Statistikkerne viser, at der stadig er masser af rum til mænd. Vi sidder stadig på flæsket. Er det retfærdigt? Nej, det er da ikke! Jeg går derfor ikke rundt med en angst for, at jeg som mand bliver presset ud af for eksempel kvinderne.”

Er det vigtigt, at en mand har selvironi?

”Det er vigtigt for mennesker at være selvironiske. Det modsatte er at være selvhøjtidelig, og det er en dræber, både socialt og intellektuelt. Når vi taler om det at være mand og føle sig presset på sit køn, er selvironi en af de måder, vi kan komme langt på. Evnen til at grine af os selv er en af de vigtigste. Som komiker og skuespiller er det også en pointe, at hvis ikke du kan sparke på dig selv, hvad fanden får dig så til at tro, at du kan sparke på andre?”

Du vandt ’Vild med dans’ forrige år. Har det betydet noget, tror du?

”Ballroom dancing er den sidste store hetero-normative bastion, og jeg tror, rigtig mange indså, at det var åndssvagt, at det ikke kunne lade sig gøre at se andre konstellationer end en høj mand og en tynd kvinde. Og at det både kan være æstetisk og ligefrem kraftfuldt at se to mænd danse sammen. Sejren åbnede op for en ny måde at se repræsentation på i populærkulturen og i det brede mediebillede. Vi var der nok allerede, for det viste sig jo, at danskerne abonnerede på det. Der var bare lige nogen, der skulle vise vejen først.”

Hvad er det sværeste for dig ved at være mand?

”Da jeg fik at vide, at vi skulle have en datter, blev jeg lykkelig. Men jeg gik også i panik, for så havde jeg jo kun 15 eller 18 år tilbage til at ændre verden. Faktum er jo, at kvinder er fattigere end mænd, at de er udsat for mere vold i hjemmet og udsat for mere seksuel vold. Jeg vil gøre alt for at sikre mig, at min datter Anna kan gå ud i verden og have samme goder og muligheder som mig.”

Hvad er det fedeste for dig ved at være mand?

”Hver gang en kvinde har sex eller klæder sig udfordrende, har vi en masse termer, der beskriver hende, som er enormt ucharmerende. En mand kan have sex med 10 kvinder, og så er han en tyr. Mens de 10 kvinder omvendt stemples som billige. At kunne have en fri og sund seksualitet tilkommer alle. Ingen kalder mig ’luder’, det er forbeholdt kvinder. Når det gælder kvinders seksualitet, er det stadig sådan, at den helst ikke skal gives ud til for mange. Alene det at have en lyst må kvinder ikke, men det må mænd gerne. Indtil for nylig måtte mænd endda, hvis de var chefer, leve deres lyster ud til julefrokoster. Kvinder skal hele tiden navigere i et minefelt, hvor jeg som mand bare kan løbe lykkelig rundt. Det er urimeligt.”

Hvordan kæmper du for manden?

”Jeg kæmper især for retten til at være far og retten til lige barsel. Samtidig er der så en mandetype, der er i gang med at tabe. Nemlig ham, der vil tjene mest og derefter kommer hjem og lægger sig på sofaen og synes, han er helten. Det begræder jeg ikke.”

Frygter du for noget i fremtiden på mænds vegne?

”Ja. Allermest at der kommer en modreaktion på de her meget hårde debatter om MeToo. Jeg fornemmer en snigende puritanisme, som historisk set altid rammer kvinderne hårdest. Grundlæggende er det jo ikke særligt svært at opføre sig ordentligt. Stik fingeren i jorden og mærk efter. Hvilket i øvrigt er det eneste sted, du må stikke fingeren hen uden at spørge om lov først.”