"Jeg har haft brug for at være ærlig, hvis jeg skulle dø i morgen”
Tidligere skibsreder og millionær Lars Juhl fortæller åbent om sit liv med lyssky forretningsmænd, hurtige handler og prostituerede. Og hvordan han skulle dø, før han vågnede op.
”Jeg sejlede dræbermaskiner i krig for at blive rig, var min kæreste utro, forrådte min kone og svigtede mine børn. Jeg snød og bedragede uden at forstå, at jeg fordærvede mig selv, indtil jeg en eftermiddag faldt død om på gulvet, men overlevede.”
Sådan indleder Lars Juhl sin biografi med den sigende titel: ’Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op’.
Han har tidligere fortalt, hvordan han kvittede sit job som topleder i en stor dansk shippingvirksomhed for helt bogstavligt at redde sit liv. En historie, der gik viralt for få år siden og som resulterede i, at flere tusinde mennesker skrev personlige takkebreve til ham for at åbne op for en ellers lukket forretningsverden, hvor pengene ofte er større end samvittigheden.
Annonse
Men nu går han hele vejen i sin nye bog, der er skrevet af Steffen Stubager. Her lægger han alt frem.
”Jeg begyndte på den her bog for et år siden, hvor jeg stod midt i en midtlivskrise. Jeg havde kvittet jobbet, var netop blevet skilt og der var ingen, der ringede eller hev fat i mig. Jeg havde behov for at komme ud med alt. Der er ingen, heller ikke mine børn, der skal have et idylliseret billede af mig, eller hvordan det er at være topleder. Jeg har haft brug for at være ærlig, hvis jeg skulle dø i morgen.”
Han er dog bevidst om, at han stiller sig selv og visse forretningsforbindelser til skue i sådan en grad, at nogle måske vil blive vrede over den.
Historier som disse springer op af siderne fra især den vilde ungdom i Asien. Her sparker han og hans kompagnon Lars Bonnesen en millionforretning op fra ingenting. Det sker ved, at de, som han selv siger, ”ikke altid var helt hæderlige, og de skar nogle kanter”.
Annonse
”Herhjemme kunne jeg ikke drømme om at gå til en prostitueret. Men det er bare anderledes, når man er ude i Asien. Og det er nemt at blive suget ind i det miljø. Der er fuld fart over det.”
Her er hans beskrivelse af en af hans farverige forretningsforbindelser, Onkel Kwa:
”Han fortalte, at han hver dag i årevis havde drukket sig stiv og kastet op for at vinde 40 ton gummi at sejle med fra en gummiplantage. Han havde slikket så mange numser, at han havde mistet smagssansen. Nu var han endelig rig, og han hævnede sig på alle, han mødte.”
Livsstilen går hårdt ud over kroppen. Også hos Lars Juhls kompagnon Lars Bonnesen, som får en blodprop i benet efter en bytur, hvor de kommer hjem kl. 4 om morgenen for at tage et fly kl. 6. Han kaster voldsomt op og tager en sovepille på flyet for at sove, hvorefter han vågner op med voldsomme smerter i benet.
Ikke kun byturene, men også det stressede arbejdsliv slider. Efter mange år i Asien vender de hjem til Danmark for kort efter at starte en afdeling op i USA. Lars Juhl tager sin kone og små børn med, men hans arbejdsdage løber fra tidlig morgen til sent aften. Lars er begejstret for sin karriere, og forretningen vokser eksplosivt, mens familielivet forsømmes.
”Om natten har jeg tjansen med børnene for at give min kone en smule afbræk. I flere år sover jeg ikke mere end fire timer om natten. Og det er ikke fire timer i træk,” fortæller Lars Juhl, der får mavesår i USA, som han bliver opereret for.
I begyndelsen køber de en skibsklokke, som de ringer med, hver gang en handel kommer i hus. Men i takt med at forretningen bliver større og større, bliver der længere i mellem, nogen overhovedet gider ringe med klokken. Til sidst er den helt tavs på trods af, at millionerne stryger ind.
Lars Juhls privatforbrug følger samme kurve. Hjemme i Danmark køber de et stort hus, hvor konen kan passe heste, og hvor han køber dådyr for sjov. En materialisme, der hele tiden eskalerer. På et tidspunkt siger kroppen dog stop. Helt stop.
Han falder om af et hjerteanfald i en alder af 43 år. På sygehuset kan de ikke forklare hjertestoppet og vil gerne sende ham hurtigt hjem igen, men hans kone insisterer på, at de beholder ham. Og kort efter får han endnu et hjertestop.
Det er den drastiske besked fra kroppen, der også giver ham titlen på hans bog.
”Når man som 43-årig ligger på kardiologisk afdeling og har tre hjertestop i løbet af et døgn, har man fucket sit liv op.”
Han tager et kortere ophold i et kloster, hvor stilheden sænker sig over en tilværelse, der i årtier har braget afsted. Det bliver bagefter umuligt for ham at finde tilbage til erhvervslivets dunkende rytme. Han må finde en ny vej. Endnu en gang i sit liv tager han et drastisk valg og ændrer totalt kurs.
”Når man har mistet livet og fået det igen, er det umuligt ikke at gøre sig nogle eksistentielle tanker. Jeg var nødt til at stoppe op og ændre mit liv,” fortæller Lars Juhl.
Men i stedet for at holde en smule fast i den karriere, der trods alt også har givet ham mange glæde, vælger han at skære det hele fra. Og det skal vise sig at være for drastisk.
Efter i mange år at have gået hjemme og ventet på at han skulle komme hjem, har Lars Juhls kone nemlig selv formået at stable en tilfredsstilende tilværelse på benene. Et liv, der ikke nødvendigvis har så meget plads til en hjemmegående husbond.
”Da jeg stoppede, var jeg uforløst, for jeg kunne pludselig ikke bruge mine evner. Samtidigt var vi også begge traumatiserede af hjertestoppet, så hvis jeg bare trak vejret tungt, blev hun nervøs for mig. Og jeg blev nervøs over hendes reaktion.”
I dag er de skilt, og Lars Juhl er i gang med flere projekter. Det ene er en virksomhed, der tilbyder kontraktstyring i skyen, og det andet er et storstilet forsøg på at lave stress-klinikker rundt om i landet. Allerede i dag rådgiver han andre, og her er en af hans måske mere overraskende pointer, at man ikke skal kvitte det stressende arbejde helt.
”Jeg lavede et skift fra den ene grøft til den anden. Og nu prøver jeg at komme i balance igen. Hvis man vil lave forandringer, skal man gøre så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. Hvis du kører to grader mod grøften, skal du bare rette lidt op, før du er oppe på midten igen. Du behøver ikke at gå til ekstremerne.”
Noget af det, han dog har smidt, er den blinde materialisme, der gjorde ham mere og mere ulykkelig i takt med de dyre biler og store huse.
”Det er ikke den rigeste mand på kirkegården, der har vundet. Man gør sit liv sindssygt kompliceret ved at fylde det med materielle ting. Når du køber en fed bil, er den kun fed i et halvt år, og så er det jo bare en bil. Og jagten for noget mere og større stopper jo aldrig.”
Formålet med at stå frem og fortælle sin historie med risiko for at blive dømt og kritiseret, er at pille ved det glansbillede, der stadig findes omkring visse topledere.
”Topledere har også selv nogle gange det selvbillede, at de er uundværlige, men der er der selvfølgelig ingen, der er. Jeg kan huske, da jeg var bange for at kvitte jobbet, stillede min revisor et glas vand foran mig og sagde. ’Prøv at stikke fingeren ned i vandet, hvis der er et hul, hvor du har haft din finger, så er du uundværlig, ellers er du ikke’.”
Selv om Lars Juhl har gjort op med meget fra sit tidligere liv, er alt ikke i vater lige nu. Faktisk står han endnu en gang i en brydningstid, hvor han netop er flyttet, blevet skilt og i gang med at starte en masse nye ting op.
”Jeg har sagt nej til et topleder-job, for jeg skal ikke op i det tempo igen. I dag har jeg en regel om kun at arbejde 4 dage om ugen, 40 timer om ugen og max 40 rejsedage om året. Det har jeg sagt til alle, også mine børn, og så holder de mig fast på det.”
”Hvis du spørger mig om, hvordan det er lige nu, er det ikke super fedt. Der er meget oppe i luften. Resten af det her år vil jeg fjumre færdig, og så vil jeg finde mine ben igen,” fortæller han.