Jesper Binzer vil gøre op med perfekthedsjulen: ”Det bliver stift, og det bliver ikke den hjertefest, man havde ønsket sig”

Jesper Binzer vil gøre op med perfekthedsjulen: ”Det bliver stift, og det bliver ikke den hjertefest, man havde ønsket sig”

D-A-D-frontmanden Jesper Binzer ville foretrække at fejre juleaften i udlandet med en pulled duck-burger. Fred og ro og ikke så meget halløj. Han mener, julen er forstyrrende og for ’kulisset’, og at det hele ville være bedre, hvis nogen skyndte sig at spilde et glas rødvin på den hvide dug.

Offentliggjort

Har du haft en særligt god juleaften for nylig?

”Jeg var i Cuba med min lille familie for at holde jul i 2019. Det var første gang, jeg rejste væk juleaften, og det at komme væk hjemmefra og holde jul var noget, jeg havde ønsket mig i utroligt mange år. Det var virkelig dejligt endeligt at komme afsted til Havana og sidde dér i 27 graders varme på en tagterrasserestaurant og spise det, som de altid serverer, nemlig ris, bønner og kylling juleaften. Der er en gammel vits, der hedder: ’Hvad er det værste ved Cuba?’”

Det ved jeg ikke.

”’Morgenmad, frokost og aftensmad.’ Der er gået noget galt med deres mad, det er helt gråt.”