Esben og Peters ønsker til Kongen: ”De er nu konge af et land, hvor mere end halvdelen af befolkningen er overvægtige”

Kære Frederik 10.

Tillykke med tronen som konge af Danmark. Vi har gjort os nogle ydmyge tanker om Deres nye rolle og det land, De skal regere. Det er vores håb og ønske, at dette brev kommer Dem i hænde. Brug, hvad De vil, og smid resten væk.

Lad os begynde med det, der står klarest i hukommelsen: Dronningens abdikation og Deres kroning fyldte rigtig meget fra nytårsaften og to uger frem. Men der var en ting, vi faktisk blev en anelse indignerede over: Som die hard-fans af salig Prinsgemalen har vi savnet, at de utallige selvudnævnte kongehuseksperter brugte noget mere tid på at tale om Deres fars indflydelse. Derfor vil vi opfordre til, at en af Deres første officielle gerninger som konge bliver at mindes ham ved at forbyde kogte grøntsager.

Salig Prinsgemalen sendte grøntsager tilbage til køkkenet, hvis de var kogte og ikke dampede. Tænker man den til ende, bør kogte grøntsager faktisk betragtes som en majestætsfornærmelse. Prinsgemalen kunne smage forskel. Det kan De også. Grøntsager skal være dampede. Gerne turnerede. Og så serveret på fade.

Vi har i Danmark en lidt primitiv opfattelse af, om folk er levende eller døde. Men vi vil gerne minde om, at dem, vi elsker, først er væk, når vi ikke længere kan huske dem. De er rundet af en stærk arv med en virkelig stringent, konservativ mor og en flamboyant Prinsgemal som far. Den cocktail er jo fantastisk, og det, håber vi, kommer til at skinne igennem. Et godt sted at starte er med forbuddet i Deres fars navn mod de kogte grøntsager.

Og nu vi er ved stærke faderfigurer: Tillad os at slå et slag for, at svigerfar kommer mere på banen. John fra Down Under. Vi vil have meget mere. Selv de stærkeste hold har brug for noget nyt blod indimellem, og John vil være god at spille på banen på et tidspunkt. Der er vel apanage til svigerfar. Ryk ham herop. Ham og fru Susan kan vel få en længe på Amalienborg.

Kongehuset er på mange måder et slags royalt Irma. Den stærkeste tilslutning finder man i 65+-friværdisegmentet. Men vi er nødt til at slå et slag for den oversete generation, vores generation, the millennials. For vi er jo fremtidens royalister, og tiden er moden til, at kongehuset begynder at sortere lidt i målgrupperne.

Vi kan godt lide kongehuset. Måske vi ikke står med flag midt i industriferien, når Kongeskibet Dannebrog lægger fra kaj, men bliver vi stoppet af en fra Epinion, er det altså ja tak til opbakningen. Vi vil dø for Kongen, men på den der lidt beherskede måde, hvor vi hverken bliver for positive eller for negative i kommentarsporet. Det er Deres fremtidige folk. Det er os.

Nok er tronen apolitisk, men alt er som bekendt politisk, hvis man stirrer længe nok. Og herfra kan vi konkludere, at Eders Nåde er mere ambitiøs på folkesundhedens vegne end den til enhver tid siddende regering under Dem.

De er nu konge af et land, hvor mere end halvdelen af befolkningen er overvægtige og inaktive, og hvor det betragtes som værende mere normalt at bruge tre timer foran fjernsynet med bland-selv-slik end på at passe på sig selv og tage ansvar for sin egen sundhed og velbefindende. Den udfordring er svær ikke at få øje på.

Ignorér til enhver tid kattejammeren om, at De er for meget Ironman og for lidt taffel. At lave en Ironman, tage på tur med Sirius-patruljen og gennemføre Vasaløbet er stik imod, hvad vi romantiserer herhjemme med hyggealkohol og tvivlsom kost.

I en tid med næringsfattige fødevarer og forarbejdet mad, der river Danmark langt bagud i det europæiske ræs om folkesundhed, har vi brug for at se en mand, der gør ting, som er hårde, uden at han har brug for det.

De er allerede den nulevende dansker, der har gjort mest for folkesundheden ved at fremme fysisk aktivitet. Og der kan blive presset meget mere på. Royal Run har med al tydelighed fået tusindvis af mennesker, der aldrig nogensinde har været ude af Zone 2, til at komme op af sofaen og få pulsen op. Bravo.

Når tilslutningen til kongehuset er så nordkoreansk høj, som den er i Danmark lige nu, så er der kun én vej, det kan gå. Det er altid sværest at føre. Det værste, man kan, er at ligge på førstepladsen, for så koncentrerer man sig kun om dem bagved. Det er den situation, De er i nu. Men det ekstraordinære ved Deres situation er, at De altid vil være konge. De kan ikke blive fyret. Og det er det vidunderlige ved kongehuset.

Det er meget vigtigt, at De husker at være komplet ude af trit med tidsånden. For det er det, der er kongehusets styrke. For hver gang, der bliver gennemført en Ironman, skal der også komme et royalt dekret. Gerne noget ud af det blå. ‘Brændte mandler hele året!’ Eller en ekstravagant udlandsrejse. Det er vigtigt, at De til enhver tid er hævet over stemningen i samfundet.

Der lader til at være bred konsensus om, at Deres store udfordring bliver at modernisere kongehuset. Den snak vil vi på det kraftigste opfordre Deres Majestæt til ikke at løbe med på. For der er ikke noget mere utidigt end et kongehus. Og det er netop utidigheden blandet med kontinuiteten, der er kongehusets styrke. Når nogen taler om et behov for modernisering, glemmer vi, hvad det er for en leg, der bliver leget. Kongehuset skal være alt andet end moderne.

Det kommer ikke til at hjælpe, at nogen synes, De skal være som alle os andre. For det er De ikke. I bor på et fedt slot og får 100 millioner kroner om året. Det skal ikke være et normalt liv. Og det må De læne Dem ind i. Husk nu at være royal. Vi skal have guldkaret uden aircondition i gaderne. Lidt mere uniform, lidt mere chauffør, og så ikke så meget ladcykel.

De største hilsner,

Esben Bjerre og Peter Falktoft

PS: Det vil være fedt, hvis De kommer mere ud over landets grænser. Der ligger fx et kæmpe potentiale i det amerikanske marked. De elsker elitesoldater derovre. De elsker smukke mennesker fra noget gammeldags, der er ældre end noget, de nogensinde kunne drømme om at have. Det er bare med at komme afsted.