Klaus Lynggaard: ”Pludselig lå jeg fladt på ryggen. Med tre slag havde han fældet mig. Bam, bam, bam”

Klaus Lynggaard: ”Pludselig lå jeg fladt på ryggen. Med tre slag havde han fældet mig. Bam, bam, bam”

Den 65-årige musikkritiker og forfatter Klaus Lynggaard om at skride fra regningen, om pubertære digte og om en gedigen ouzo-brandert.

Offentliggjort

Er du gået fra en restaurant uden at have betalt regningen?

”Ja! Det har jeg gjort et par gange. Hvor jeg simpelthen er blevet behandlet så dårligt, og betjeningen har været så ringe, at jeg har rejst mig og sagt: ’Rend mig i røven!’ Det er ved at være et par år siden sidst. Engang i Frankrig var jeg afsted med en ven, hvor tjeneren virkelig havde en attitude. Det var sådan en franskmand, der syntes, at folk, der ikke snakkede fornemt fransk, var under hans værdighed. Det var hele den foragt, hvormed han betjente os. Og ikke reagerede, når man sagde: ’Må vi bede om noget mere vin?’ Han ignorerede os bevidst. Min ven og jeg kiggede på hinanden og sagde: ’Okay, we’re out of here.’ Så skred vi bare.”