Knuld Meldgaard: "Jeg synes ikke, at Mette Frederiksen er værdig til statsministertitlen"

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”At holde sig til sandheden, når du skriver – hvis andet ikke er muligt. Det lærte jeg på Den Socialdemokratiske Presse. Vi, som tilhører den fine, fornemme fjerde statsmagt, forvalter ikke altid den opgave helt efter bogen. Vi sløser nogle gange med det og fordrejer sandheden, og derfor skal man som læser altid være kritisk. Mit råd er samtidig en provokation og et memento til os journalister.”

Hvad har motiveret dig mest arbejdsmæssigt?

”Nysgerrighed og forargelse. Det, som driver mig i dag, er det misregimente, der foregår fra Christiansborg. Det undrer mig, at den danske befolkning ikke kan vågne op og sørge for at vælge nogle bedre politikere. Vi har aldrig før i danmarkshistorien haft så dårlige politikere i Folketinget, som vi har haft de seneste 20 år. I øjeblikket har vi en statsminister, som regerer ved dekreter, og det har vi ikke set, siden J.B.S. Estrup lukkede Folketinget ned i Provisorietiden fra 1885-1894. Hun regerer landet enerådigt. Når jeg skriver om hende, kalder jeg hende konsekvent for fru Frederiksen. Jeg synes ikke, at hun er værdig til statsministertitlen, og en lille fugl har sunget i mit øre og sagt, at hun er lidt småirriteret over, at jeg omtaler hende sådan, og det passer mig udmærket.”

Hvad er det vigtigste, du har lært af din far?

”Aldrig at servere vin med venstre hånd. Det er en gylden regel, når man er tjener og kok. Hvorfor? Det handler om respekten for fagligheden, men der er selvfølgelig også lidt blærerøv over det. Min far var restauratør af den gamle skole og var i 15-20 år kromand på Hedehus Kroen i Hedehusene. Jeg var selv i lære som tjener hos Roy Hurtigkarl og er medlem af verdens ældste gastronomiske organisation, Chaîne des Rôtisseurs, hvor Søren Gericke og jeg for nyligt blev forfremmet, fordi vi er nogle af de sidste, der er tilbage, som har den gammeldags uddannelse. Jeg kan ikke servere levende myrer eller brændt halm, men jeg kan stege en okse. Du kan give mig en okse, så skal jeg nok selv slå den ned og lave bålet og tilberede den rigtigt.”

Har du et ar, der fortæller en historie?

”Jeg har et lodret ar på otte centimeter ved siden af min navle. Det fik jeg for omkring 20 år siden, hvor jeg var indbudt til et festligt drukgilde et sted i provinsen. Her kom jeg op at skændes med en meget fuld deltager, og han jog så en springkniv i maven på mig. Med den ene hånd trykkede jeg sammen på det sår, jeg havde fået, det blødte en smule, og der kom forskellige ting ud, og med min anden hånd gav jeg ham et par flade øretæver. Herefter tog jeg hans springkniv og gik ud på parkeringspladsen og smed den væk og ringede efter en ambulance. Da jeg vågnede efter bedøvelsen på Frederikssund Sygehus, kom kirurgen og sagde: ’Du skal være glad for, at du er lidt overvægtig, for var kniven kommet fire-fem millimeter længere ind, havde han punkteret en af dine tarme, og det havde i bogstaveligste forstand været noget lort.’ Historien endte med, at man forsøgte at anklage ham for drabsforsøg, men han blev frikendt i retten, fordi der var fire fra selskabet, som sagde, at de aldrig havde indbudt Knud Meldgaard. Jeg har været til mange drukgilder, men jeg har sgu da aldrig fået en indbydelse, hvor der stod: ’Hej Knud, kom på fredag og drik dig skidefuld med os andre.’ Dermed mente man, at jeg havde tiltvunget mig adgang til huset, og det ansås som en formildende omstændighed. Dommeren sagde med andre ord, at det var helt lovligt, at han stak en kniv i maven på mig. Jeg skulle betale rettens omkostninger på 17.000 kroner, men har aldrig betalt beløbet og kommer ikke til det. Hver gang jeg modtager en rykker, siger jeg til dem: ’Så må I sætte mig i spjældet.’”

Hvilken ejendel rejser du aldrig uden?

”Jeg rejser meget, men jeg har altid mit mørkeblå, stribede jakkesæt med eller på. Det er oftest forretningsrejser til fx erhvervskonferencer, det er en del af min opdragelse. Min mor sagde altid: ’Er du i tvivl, tager du blåt på, for det er altid pænt. Og så husker du det rene lommetørklæde, et pænt slips og velpudsede sko, og så opfører du dig ordentligt.’ Jeg ville ikke have det godt med at troppe op til statsministerens pressemøder i shorts, T-shirt og med en radise i røven af den grund, at jeg er i magtens højsæde, og det er en institution, som jeg tager alvorligt.”

Hvad er din største luksus?

”Jeg kan altid finde en anledning til at drikke champagne. Og hvis jeg skal give et godt råd, så må det aldrig sige bang, når du åbner den, det er for vulgært. Jeg lærte som ung tjenerelev, at det skal lyde, som når en grevinde fiser.”

Hvad er det mærkeligste sted, du er vågnet?

”I en svinestald ved siden af en gravid so. Jeg blev indkaldt som artillerist i 1965 i Sjælsmark, og på en vintermanøvre skulle vi ligge ude i sneen og under en presenning. Man lærer, uden at være homoseksuel, at krybe ind til sin kammerat for at holde varmen, men jeg lå yderst og frøs. Vi lå 100 meter fra en bondegård, så jeg sneg mig ind og fandt svinestalden. Da jeg listede døren op, var der en faresti, altså, der lå der en so og skulle føde. Hun lå alene, og jeg tog en knippe halm og smed mig ind ved siden af hende. Hun gryntede lidt i søvne, og så lå jeg der, og jeg siger jer: Hold kæft, hvor jeg lå dejligt varmt hele natten. Problemet var bare, at jeg lugtede voldsomt af lort næste morgen, da jeg stillede mig ud i køen for at få morgenmad: ’Hvor helvede har du sovet henne?’ spurgte de andre. Jeg sagde: ’Jeg har sovet dejligt. Jeg har sovet ved siden af en so.’ Jeg blev så bedt om at vaske mig.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Journalistik