Drømmen om at blive barber fik Casper ud af sit misbrug og sin ludomani

EN DAG I 2016 kommer Casper Bo hjem til en besked på telefonsvaren, der meddeler ham, at han har landet sit drømmejob. Casper Bo skal arbejde som fodboldagent. I forvejen har han hus, Audi i indkørslen, bulldoggen Bodil og en kæreste gennem lang tid. Det kan næsten ikke blive bedre for ham.

”Jeg elsker fodbold og er glødende West Ham-fan efter min far. Jeg skulle til at leve af at se fodbold og finde fodboldspillere. Drengedrømmen.”

Før han siger ja til jobbet, tjekker han selvfølgelig op på agentfirmaet og manden bag. Der er 13 ansatte og mange spillere tilknyttet. Markedet er primært fokuseret på 1.- og 2. division. Intet er lorent ved foretagendet.

Men efter bare tre måneder i jobbet bliver det modbevist. Ejeren stikker af med alle pengene, og tilbage sidder de ansatte og aner ikke, hvad de skal stille op. Casper Bo er pludselig presset.

”Jeg stod der med hus, hund, bil og kunne ikke betale til noget som helst af det,” husker han. ”Jeg var helt ude og byggede bare en større og større gæld op i banken. Jeg blev også glad for at drikke meget alkohol,” fortsætter han.

I samme periode finder Casper Bo ud af, at kæresten har været ham utro i nogle måneder, og han smider hende ud af huset for at kunne tænke sig om og hellige sig alkoholen. I stedet flytter nærmest alle vennerne ind. De kender hinanden fra opvæksten på Vestegnen og er glade for at feste igennem.

”Jeg holdt ofte morgenfest i det hus. Gutterne var der for at trøste mig, og de var jo altid klar på druk. De meldte sig syge på arbejde, og så kørte vi ellers bare på. Masser af sprut og ting og sager.”

”Mest lå jeg dog og havde ondt af mig selv og tænkte, hvorfor universet gjorde det her mod mig. Jeg var ret ked af det og fattede ikke så meget. Min hund Bodil var min største trøst og trofast.”

Desværre dør Bodil et par måneder efter. Hunden bliver kvalt i sit opkast og får en hjerneblødning. Hun dør i Caspers arme, idet han prøver at redde hende. Han kan ikke klare mere modgang.

”Jeg fandt mig selv i bar overkrop ude på vejen foran dyrehospitalet i Valby og kunne ikke være i mig selv. Jeg var fuldstændig tabt dér og klart det værste, der skete for mig. Mine forældre turde ikke lade mig være alene, da de var bange for, om jeg var nået derud, hvor jeg kunne gøre mig selv fortræd. Min mor stoppede med at tro på Gud den dag.”

Casper Bos liv knækker og et decideret alkoholmisbrug indledes. Han var ellers en sælger i høj kurs. Før sin korte fodboldagentkarriere arbejdede han blandt andet for en schweizisk investeringsfond og i reklamebranchen. CV’et tæller 14 forskellige sælgerjobs og især i udenlandsk miljø.

”Jeg har altid arbejdet mig op ad rangstigen og har haft sindssygt mange jobs. En sælger er i rimelig høj kurs, hvis man kan finde ud af at sælge og lave penge, så jeg havde været vant til, at der hele tiden kom folk, som tilbød mig en højere løn. Omvendt er man blot en belastning for virksomheden, hvis man ikke formår at sælge og er til erstatte. Det er jeg også blevet mere end én gang."

At man konstant bliver målt og vejret, gør sælgerbranchen kold og kynisk. Casper Bo er god til jobbet, men han føler sig egentlig ikke hjemme i det. Som teenager havde han tænkt på at blive barber. Ideen opstod, da han så Ice Cube i 'Barbershop'-filmen fra 2002. Og da han skulle skrive sin afgangsopgave på handelsskolen, endte den med at handle om en barbershop, og hvordan man skulle køre den ud i livet.

”Alligevel valgte jeg en helt anden vej og blev ret kapitalistisk anlagt, fordi jeg så op til min far, der havde sit eget firma. Mine forældre var skilt, og jeg ville gerne gøre min far stolt.”

Efter bruddet med kæresten og agentfirmaet får Casper Bo solgt sit hus og starter op som selvstændig med en idé, som han har haft i noget tid. Han prøver at arbejde sig ud af sin personlige krise. Det har den modsatte effekt.

”Jeg fik stress af det. Sideløbende har mit alkoholmisbrug bare kørt videre for fuld skure.”

Men det bliver ikke den sidste ting, han skal til at kæmpe med.

”Jeg fik desværre også en anden god vane, der hed ludomani. Jeg spillede rigtig meget. Det gav mig små succesoplevelser og fred. Men det var også en måde til at være hård overfor mig selv. Når jeg fx tabte hele min løn, straffede jeg mig selv og kunne få lov til at banke mig oven i hovedet og gøre mit liv endnu værre. Det var en trang til at skulle ødelægge mig selv.”

Senere kan han også tilføje en depression på listen. Han har fået chancen i et andet partnerskab, men det hjælper ikke på den personlige krise. Til sidst kan han ikke komme på toilettet og er helt hvid i hovedet. Man kan ikke se livet i ham. Hans læge siger til ham: ’Nu er det nok. Du har en depression, makker.’

”Jeg havde løjet for mig selv og for mine partnere og sagt, at jeg var okay. De gav mig alle muligheder for at komme mig, da de også kunne se, at den var gal. Jeg kom mig bare aldrig, og det endte skidt, da de bad mig steppe ud af virksomheden. Endnu et nederlag.”

Hele sit liv har Casper Bo også levet med angst, som heller ikke gør hans nuværende situation bedre.

”Når jeg drak, mærkede jeg aldrig rigtig angsten, først dagen efter, og det var ulideligt.”

CASPER BOS MISBRUG kulminerer som 30-årig i 2018, da han taber 30.000 kroner i et spil.

”Jeg havde drukket mig helt ned og sad og spillede på sådan nogle enarmede tyveknægte. Jeg havde ikke flere penge tilbage og var nødt til at tage et kvikløn, mand.”

Han bliver sygemeldt med stress, og en morgen derhjemme efter et angstanfald erkender han overfor sig selv, at han er nødt til at gøre noget ved sine to misbrug. Først må han være ærlig overfor forældrene. Han fortæller, at han spiller, og at han spiller meget. Han fortæller også, at han har et problem med alkohol.

”De var fucking skuffet. Og det at leve med, at man har skuffet dem, var slemt for mig. Fuck mig selv, mere det, at jeg havde løjet og løjet og løjet og løjet for dem, gav mig følelsen af at være en dårlig søn og et dårligt menneske. Hvem gør sådan noget overfor folk, man elsker? Havde jeg ikke haft dem, havde det været helt galt.”

De sætter sig ned alle sammen og finder på en løsning.

”Jeg fik hjælp til at stoppe med alkoholen af en misbrugsbehandler, og jeg fik også hjælp til min ludomani. Det sygeste er, at ludomani er blevet et så udbredt problem, at der faktisk er kø til at komme i behandling. Det er så vildt, og det skyldes alle de tv-reklamer, som kører under kampene.”

Han flytter fra København til Borup på Midtsjælland for at komme væk fra det hele, og forældrene hjælper med at betale af på hans gæld fra kviklånet. Aftalen er, at Casper Bo skal betale forældrene pengene tilbage så hurtigt som muligt.

”Nu skulle jeg til at finde ud af, hvad fanden jeg så skulle gøre med mit liv og kom i tanke om den opgave fra handelsskolen, hvor jeg skrev om en barbersalon.”

”Jeg blev igen forelsket i ideen om at blive barber.”

CASPER BO OG RONNIE GENET kender intet til hinanden, indtil de i 2020 mødes i en salon på Vesterbro. Her er Casper Bo startet i praktik som frisør, mens Ronnie Genet er tidligere kollega til ejeren.

”Vores verdener ramte bare hinanden på en meget mystisk måde, vi kom hurtigt til at tale godt sammen," forklarer Genet det.

Han er en dygtig og respekteret barber i miljøet. Håndværket og færdighederne lærte han hos mesteren Jan Lauritsen, som han hjalp med at starte Carl's Barber Shop op på Østerbro. Efter 10 år hos Carl’s Barber Shop har Genet dog brug for et nyt sted at være.

Ideen til at lave deres egen barbershop er Casper Bos. Han pitcher den flere gange overfor Genet, som ikke ved, hvor seriøst han mener det. Forældrene til Casper Bo vil gerne lå ham 60.000 kroner, hvis han kan holde sig ædru.

”Mine forældre ville mig bare det bedste, og at jeg fandt min hylde. Jeg holdt mig ædru, de lånte mig pengene, og så spurgte jeg Ronnie. Han svarede, at han kun ville arbejde med mig, hvis jeg tog ind til Jan Lauritsen og kom ind under vingerne hos ham, så jeg kom på samme niveau som Ronnie, og vi kunne snakke samme sprog.”

I dag kan de begge fremvise uddannelsespapiret fra Men’s Dogma, der er branchens hårdeste uddannelse inden for herrehår. Og drømmen om en fælles barbershop er blevet til virkelighed.

Le Barberie på Grønnegade i Indre København kunne åbne op for kunder i september sidste år. Stedet ser ikke ud som de andre barbershops. Der er fx ingen bolchestribet barberpole ude foran, og stemningen er afslappet. Nærmest hjemlig.

”Konceptet er, der ikke er noget koncept. Vi har indrettet barbershoppen som en lejlighed. Den er ikke fyldt med vintageting som alle de andre. Det er et mere personligt og afslappet tiltag. Vi har indrettet den efter vores ønsker. Vi går ikke op i at skulle tjene mange penge og åbne en kæde. Slet ikke,” forklarer Casper Bo og tilføjer:

”Vi ønsker begge bare en god dagligdag."

Le Barberie er mere end blot en salon. Det er også en stærk tosomhed omkring et fælles projekt. Du mærker det tydeligt, når du står i salonen.

”Vi driver en forretning sammen og har penge ude at svømme, så vi stiller også nogle krav til hinanden. Vi holder hinanden oppe på nogle aftaler og på den måde, er vi gode for hinanden. Vi støtter hinanden, og det er ikke bare en kollega. Vi kan snakke om det hele, og vi er bekymret for hinanden og passer på hinanden," siger Casper Bo.

"Der er ikke en chef, der siger, at jeg ikke skal tage mine problemer med på arbejde. Det kan vi sgu her. Der er en stor opbakning til os blandt venner og familie, fordi folk vil os."

Le Barberie er også et socialt samlingspunkt. Der er fodbold i TV'et og altid øl i køleskabet til kunderne eller de folk, som bare kommer forbi til en sludder. Alle er velkomne, og døren går hele tiden op. Hvis man er stamgæst, kommer man på væggen og hænge med sit billede.

De laver også cigaraftener og far-søn-klipninger, fordi de gerne vil gøre mere ud af, at man som far og søn har en ting, man gør sammen.

”Forleden kom der en kunde fra Jylland ind, der fortalte, at han havde været misbruger af morfin og var far til et lille barn. Nu var han taget herover for at få lidt luft, men han havde ikke så mange penge. Jeg sagde, at han ikke skulle betale for sin klipning, men i stedet være stolt af sig selv og fortsætte med det, som han havde gang i. Jeg vil sgu bare gerne hjælpe der, hvor jeg kan," fortæller Casper Bo.

”Hos os kan du få et skulderklap. Det er det fedeste arbejde.”

Hvorfor er det vigtigt for dig at dele din historie?

”Fordi man skal være okay med det, man laver. Fuck den kapitalistiske tankegang om at tjene røvmange penge for enhver pris. Det er federe, hvis du tjener mange penge på noget, du elsker at lave. Den kapitalistiske tilgang løser ikke dine problemer, eller gør dig til en bedre version af dig selv, hvis du går og ikke har det fedt med det, du laver. Om du så vil spille rollespil på fuldtid til den halve løn. Så gør det, hvis det er det, der gør dig glad i låget og har en fed hverdag, og du har mulighed for det. Du skal være ligeglad med, hvad andre tænker. Og du kan regne med vores opbakning, hvis du gør det,” siger Casper Bo.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Portræt, Stoffer, Skæg og Frisurer til mænd