Leder: "Svend Brinkmann er en af dem, der på interessant vis kan formidle viden om, hvordan vi allesammen har det – og derfor er han værd at lytte til"

Jeg tror ikke på nytårsforsætter. Godt nok skifter tælleren på årstallet, men derudover er alt som det plejer, og intet fordrer, at du skal sadle om. Januar er en gentagelse af december, blot uden pynt og bagværk, og du kan ikke gøre andet ved den dybe vinter end at læne dig ind i tæskene.

Næ, så er jeg langt mere til livsforandrende beslutninger i august. Sommerferien byder på to-tre ugers afbræk fra hverdagen, og de sidste par år er jeg blevet rigtig god til at komme langt ned i gear. I ferien har jeg tid til at lave mad, træne hver dag og få sovet – kort sagt skabe vaner, der er gode for krop og sjæl. Og så gør det heller ikke noget, at man kan sidde ude og spise, være udendørs hele tiden og slippe for flyverdragter, huer og vanter, når børnene skal klædes på.

Jeg har en teori om, at vi i august er den bedste version af os selv. Vi har holdt fri, og vi har gjort, som vi har haft lyst til. Ansigtet har lagt sig i gode folder, huden har fået lidt kulør. Ingen skal endnu fortælle os, at det er nødvendigt at have travlt for at nå det hele.

Det bugner stadig med friske råvarer, og livet leves bare lidt bedre, når kulden og mørket ikke burer os inde i vores bolig. En bekendt præsenterede mig engang for idéen om, at Danmark ville være verdens bedste land at bo i, hvis det lå 2.000 kilometer mod syd, og det er nok ikke helt forkert.

Hvert år øver jeg mig i at forlænge følelsen af sommer. Det nytter ikke noget at lukke øjnene for, at efteråret en dag for alvor får fat. Men de gode vaner og de gode tanker har fået næring, og jeg gør, hvad jeg kan, for at holde dem i live. En ting er motion, mad og generel livsglæde. Men det kollektive ophold i tilværelsen, vi som nation gør os over sommeren, bør også være anledning til at spørge, hvordan vi egentlig går og har det.

De seneste år med nedlukning udviskede årstidernes skiften og erstattede dem med en mørk sky af begrænsninger. Ingen rejsemuligheder, kun forsigtighed og angst. Sidste år ved denne tid spurgte jeg læserne på euroman.dk, hvordan de egentlig gik og havde det – selv var mit gode augusthumør udeblevet, og det frustrerede mig.

Jeg blev væltet bagover af en storm af henvendelser: Nogle havde det fint, andre kæmpede stadig med den psykiske spændetrøje, corona havde givet os. Men fælles for alle var, at de meget gerne ville bidrage til en samtale om, hvordan vores mentale tilstand er.

Det samme vil Svend Brinkmann gerne. Professoren fra Aalborg Universitet har gennem en årrække forfinet sit talent for at koble forskning i psykologi med samfundsudviklingen, og han besidder en særlig evne til at formulere sig så skarpt og at sætte ting så tilpas meget på spidsen, at hele Danmark lytter med.

Svend Brinkmann er en af dem, der på interessant vis kan formidle viden om, hvordan vi allesammen har det – og derfor er han værd at lytte til. Vi tegner et portræt af ham her.

Og uanset om du kommer ud af sommeren i en bedre eller dårligere version af dig selv (eller overhovedet ikke har skænket det en tanke), så håber jeg, at du kan bruge Svend Brinkmanns ord til noget.

Skulle dette nummer af Euroman give dig anledning til en ny sensommerstart – eller har du kommentarer eller kritik af vores virke – så hører jeg altid gerne fra dig. Mailen er åben på kristoffer@euroman.dk.

God læselyst og god sensommer.

Kristoffer Dahy Ernst

Chefredaktør