Martin Johannes Larsens jul: ”Jeg spiser så lidt som muligt, så jeg kan holde ædegilde om aftenen”

Hvordan holdt du jul, da du var barn?

”Jeg er vokset op i en rigtig kernefamilie i den lille vestfynske flække Aarup. Julen fejrede vi på helt klassisk manér med en af mine onkler i julemands-kostume, ’Disneys Juleshow’, dansen om juletræet, risalamande, mandelgave, brun sovs, tre slags kartofler og masser af familie på besøg.

Vi fik ikke flæskesteg. I stedet fik vi medister og helstegt and, og det gør vi stadig. Vi var mange til jul, fordi jeg har mange fætre, kusiner, tanter og onkler. Jeg holdt virkelig meget af julen som barn og har kun gode minder derfra.”

Betyder julen fortsat lige så meget for dig?

”Jeg er stadig et kæmpe julemenneske. Jeg elsker at komme hjem til mine forældre og bare være sammen med dem. Det er en hellig tid for mig.”

Hvordan det?

“På selve juleaftensdag vågner jeg altid klokken halv syv om morgenen og er lysvågen på den der måde, som ellers kun børn kan være. Så let har jeg ikke ved at kravle ud af dynen i hverdagen, kan jeg afsløre.

Julen er i det hele taget lig med barnlig glæde for mig, fordi der er så mange traditioner, der minder mig om min barndom. Jeg håber aldrig, den følelse går væk. Hold kæft, det er skønt.”

Hvordan skal du fejre jul i år?

”Mine forældre, Marianne og Erling, bor nu i Assens i et dejligt parcelhus med en lille have. Der er altid pyntet gevaldigt op til jul med alskens julepynt. Nærmest i Gertrud Sand-stil. Jeg holder stadig jul hos dem, som jeg gjorde for 20 og 30 år siden. Det skal jeg – også i år – sammen med min søster, min svoger og deres børn.”

Skal din bedre halvdel ikke med?

”Nej. Min kone, Sara-Lisa, vil ligesom mig fejre julen med sin familie, fordi det er en fast tradition for os begge. Det ville være mærkeligt for mig at holde jul hos min svigerfamilie, fordi jeg ville tænke på mine forældre hjemme på Fyn, selvom jeg holder meget af at besøge min kones forældre. Det skal bare ikke være juleaften. Det bliver måske anderledes, hvis vi en dag får børn, men indtil da holder vi juleaften hver for sig.”

Er gaver en stor del af julen for dig?

”Jeg har fundet ud af, at der er fem forskellige kærlighedssprog: ord, berøring, kvalitetstid, tjenester og gaver. Alle mennesker har to af de fem sprog, som de taler bedre end de andre så at sige.

Mine to primære kærlighedssprog er gaver og tjenester. Så jeg holder enormt meget af julegaver. Som barn handlede det mest om at få. Man skovlede til sig med gaver. I dag får jeg den største glæde ved at give mine forældre, min søster eller min kone en fantastisk gave.

Men jeg bliver selvfølgelig også rigtig glad for de gaver, jeg får. Uagtet om gaven er fed, faktisk. For det er en måde for mig at vise og få vist kærlighed på.”

Har du aldrig prøvet at få en gave, som du ikke er blevet glad for?

”Det er i hvert fald ikke mange. Nogle gange har jeg været nødt til at sende et billede til familien iført en sweater, jeg havde fået i gave af mine forældre, som jeg i virkeligheden ikke kunne lide. Jeg fik også en cykelhjelm for nogle år siden af dem. Det var i princippet en rigtig god gave, fordi jeg manglede en. Men jeg har aldrig brugt den.”

Hvorfor ikke?

”Fordi jeg, da jeg en enkelt gang var på vej ud ad døren med den på, fik øje på mig selv i spejlet og udbrød: ’Hold kæft, det ser dumt ud.’ Så jeg lod være. Jeg er meget forfængelig, men jeg forsøger at arbejde med det og være ligeglad med, hvad andre tænker.

Alle, inklusive mig selv, burde køre med cykelhjelm, fordi ens hoved er det vigtigste, man har. Det ville klæde den gave, hvis jeg begyndte at bruge den. Men indtil videre er det en rigtig dårlig gave.”

Hvad er den bedste julegave, du har fået?

”Jeg kan godt lide gaver, hvor jeg kan opleve noget sammen med mine nærmeste. Sidste jul talte vi – min søster, svoger, min kone og mig – med mine forældre om at tage ud at rejse sammen med dem og give det i gave til hinanden. Vi har stadig ikke helt fået aftalt, hvor vi skal hen, men det bliver nok en solferie. Måske til Sicilien, fordi ingen af os har været der før, og vi holder meget af at rejse i Italien.

Det vigtigste er, at vi skal et sted hen, hvor der er varmt. Jeg elsker i det hele taget charterrejser, og så er det praktisk, når min søster og svoger skal have to børn på seks og tre år med. Det er den slags ferier, vi får mest ud af alle sammen, fordi alle kan være med på det lave tempo og de ting, vi laver.”

Hvad er den bedste gave, du selv har givet?

”Den aften i 2021, hvor The Minds of 99 spillede i Parken, havde jeg inviteret min far til et speedwaygrandprix i Vojens som gave. Han går rigtig meget op i motorsport, så jeg vidste, at gaven ville falde i god jord.

Jeg har set en del speedway med ham som barn, men det er slet ikke noget, jeg følger med i som voksen. Min far blev rigtig glad for den gave, og det var simpelthen så skønt at have noget far-søn-tid. Vi har ikke lavet så mange ting sammen, bare ham og mig.”

Hvad glæder du dig mest til ved julen i år?

”Køreturen hjem til Fyn fra København er helt vildt magisk. Det er forventningens glæde, inden jeg kommer hjem til mine forældre og begynder at åbne jule-bouillonen med duftene, musikken og stemningen, der bare er helt særlig. Jeg glæder mig faktisk mere til juleaftensdag end til aftenens klimaks ved middagen.”

Hvad laver du i løbet af dagen?

”Jeg spiser så lidt som muligt, så jeg kan holde ædegilde om aftenen. Det bliver mest til nogle småkager og den konfekt, min mor og jeg laver sammen dagen inden. Det er en lang, stille optakt til juleaften, og jeg slentrer rundt og bliver opslugt af forventningerne.

Vi går ikke i kirke juleaftensdag i Assens, selvom jeg synes, det er drønhyggeligt. Men for os falder det sammen med, at der skal sættes en and i ovnen og ses ’Disneys Juleshow’ på det tidspunkt på dagen.”

Martin Johannes Larsen

(f. 1990) Indledte sin karriere som praktikant på ’Turbomodul’ på TV 2 i 2016, inden han skiftede til DR’s satireredaktion. Efterfølgende lavede han sketch-showet ’Wellington Special’ (2020) sammen med sin kollega 

Rasmus Wallbridge. Brød igennem som satiriker under corona-nedlukningen med sine sketchvideoer på Instagram, hvilket kastede en nominering som årets komiker af sig til Zulu Comedy Galla i 2021.

Har skrevet og lavet fansange til fodboldlandsholdene under navnet ’Lidt til Lægterne’ sammen med forsanger i Phlake, Mads Bo Iversen. Siden 2022 vært på ’Vild med dans’ på TV 2. Bor på Frederiksberg med sin kone Sara-Lisa Schuster-Rossel, som han mødte i 2017 under deres fælles tid i DR.

Hvornår tager du hjem på juleferie?

”Så tidligt, som det overhovedet kan lade sig gøre. I år bliver det lidt sent på grund af noget arbejde, jeg skal lave – en adventskalender, hvor jeg samler ind til børnefamilier, der mangler julehjælp, sammen med Røde Kors – så jeg tager først til Fyn den 22. december, og det er alt, alt for sent i min bog.

Sidste år var jeg der allerede den 19., og det var rigtig dejligt. Jeg holder meget af at besøge mine forældre, men jeg har sjældent tid ud over i sommer- og juleferien, så jeg skal suge så meget ud af det som muligt, når jeg endelig er der.

Vi behøver ikke at vende verdenssituationen for at have det godt i hinandens selskab. Der kan gå mange fantastiske timer med bare at slappe af, lave mad, bage julekager, fælde et juletræ eller tale sammen om et program i fjernsynet.”

Er der en juletradition, du ikke forstår?

”At få risengrød serveret som forret juleaften. Det gør de i min kones familie, og det forstår jeg simpelthen ikke. Det er virkelig mærkeligt i min verden. Man skal jo have så meget plads til julemaden som muligt. Der er vist mange, der gør det, men det giver jo ingen mening at begynde med noget sødt for så at gå over i det salte.”

Har du faste juletraditioner, du skal afholde med andre end din familie?

”Ja. Den første lørdag i december holder jeg altid julefrokost med en vennegruppe fra dengang, jeg boede i Aarhus og læste sprog og kommunikation på universitetet. Vi er syv gutter, som har været tætte venner i mange år. Vi har holdt fast i den tradition i 10 år efterhånden.”

Hvor holder I julefrokosten henne?

”De sidste par år har vi holdt det i mit sommerhus ved Sjællands Odde. Det fungerer helt perfekt, fordi alle kan overnatte der, og det er nemt at komme til med færgen fra Aarhus.”

Hvad skal der til for, at det bliver en god julefrokost?

”Vennegruppen begyndte som en madklub for en masse tilflyttede fynboer, der mødtes en gang om ugen. Så maden er omdrejningspunktet. Hvert år laver vi et gennemgående tema for menuen.

Sidste år havde vi VM-tema, hvor vi hver især havde lavet forskellige fortolkninger af stadionmad. En havde lavet en hummerhotdog, en medbragte en opgraderet stadionplatte og en tredje lavede pølsemix, som man får på stadion i Odense. En konge pølsemix forresten. Et andet år havde vi smørrebrødstema.”

Hvad er det vigtigste element ved julefrokosten?

”Uanset temaet er maden og drikkevarerne helt klart det vigtigste … ud over selskabet, selvfølgelig. Som det hører sig til, skal vi have masser af fadøl og hjemmelavet snaps til maden. Hellere for meget snaps end for lidt. Det må gerne stikke helt af.

Senere på aftenen spiller vi beerpong på et bord, som vi lavede i 2011, da vi alle lige var flyttet til Aarhus, med rigtige mål, malede cirkler til kopperne og det hele. Vi begynder tidligt om formiddagen, så vi kan nå at få talt en masse, inden vi bliver berusede, og der går fest i den. Der er altid en eller to, som forlader forsamlingen før tid, fordi de bliver trætte og finder deres seng tidligt på aftenen.”

Hvad er jeres skøreste julefrokost-historie gennem årene?

”For en del år siden holdt vi den i min kammerat Emils hus i et villakvarter nord for Aarhus. Sidst på aftenen var vi blevet godt steift og fik os en svingom i bar overkrop. Det er svært at forklare, hvorfor det bare er så fedt at smide trøjen sammen med sine mandlige venner.

Men det er det. En af gutterne skiftede sang til den der ’Hey, hallo, hvorfor har du bukser på’. Så underdelene røg selvfølgelig også af. Emils nabo kom så ind. Han var helt ædru, og han havde ikke været der i mange sekunder, før vi sagde til ham, at: ’Det her er vores fest, så det er også vores regler.’

Altså skulle han også smide sit tøj. Det gjorde han og dansede rundt med os i et minut eller to, inden han tog tøj på igen og gik sin vej. Hvorfor han kom forbi i første omgang, fandt jeg aldrig ud af, men det var virkelig friskt af ham, at han var klar på at være med til det.”

Er der lige så meget fart på din nytårsaften som til julefrokosterne?

”Overhovedet ikke. Det er måske noget, der kommer med alderen, men nytårsaften er ikke lige så vigtig for mig, som julen er. Sidste år var min kone og jeg i Paris med hendes bror og hans kæreste.

Det var meget stille og roligt med en god middag og et par drinks. Ikke noget, der minder om fest til den lyse morgen. Denne gang gør vi nok noget lignende bare hjemme i København. Måske booker vi os ind på et hotel, bare for at der sker et eller andet.”

Hvad ser du mest frem til i det nye år?

”Jeg har mange fede projekter, jeg skal i gang med. Det bliver et virkelig fedt år, når det gælder sport. Både med EM i fodbold i Tyskland og OL i Paris, som jeg håber at få mulighed for at tage ned og se.

Jeg glæder mig særligt til det, fordi jeg har gang i et lille projekt, der måske ikke er så småt længere, ’Lidt til Lægterne’, sammen med min gode ven Mads Bo Iversen. Vi kommer i hvert fald til at lave nogle sange til EM, så det projekt kan vokse endnu mere.

Vi håber, at det også findes om 10 og 15 år, og at det med tiden udvikler sig til et musikalsk samlingspunkt for alle landets fodboldfans. Og så er der forhåbentlig endnu en omgang ’Vild med dans’ næste efterår.”