Mens Soundboks vadede i succes, kæmpede stifter Hjalte Wieth med manier og depression: ”Jeg ønsker at aftabuisere psykiske lidelser, for tabuer gør, at mennesker som mig gemmer sig”

Perioden omkring foråret og sommeren i 2020 var generelt en mudret tid. Covid-19 havde sat en stopper for nye projekter og tømt den normalt befærdede Nørrebrogade for alt, hvad der mindede om liv. Der var helt stille, som Hjalte Wieth sad deroppe i sin penthouse med panorama-vue ud over Københavns tage. Klokken var måske 10 om formiddagen, vejret var muligvis fint.

Han husker det ikke klart. Han husker blot et gigantisk hul i maven og følelsen af, at alt var meningsløst. At alt føltes forkert. I hans hoved kørte en film med ham selv i hovedrollen, der sprang ud fra tagterrassen på femte sal og gik i stykker på den mennesketomme gade.