Noget er forandret: Mikael Persbrandt er færdig med kokain, vold og spritkørsel

MIKAEL PERSBRANDT er så karismatisk, at han på en måde føles uvirkelig.

Al materie suges mod ham, da han træder ind i fotostudiet iført kasket, pilotsolbriller og en sort ruskindsjakke med slangeskindsrevers over en T-shirt med stænk af maling og motorolie. Nederst et par løse bukser og sneakers. Tatoveringer på hals og hænder.

Og så håret: halvt mullet, halvt mod-stil. Som en svensk version af Paul Weller.

”Det er aldrig for sent at blive en hustler,” griner den 60-årige skuespiller, mens han tager kasketten med teksten ’Summer on Wheels’ af og roder i sit gråstænkte hår.

Engang turede Persbrandt nærmest hele tiden rundt og festede i det stockholmske natteliv, men i de seneste mange år har han trukket sig tilbage til herregården Stora Lundby, 50 kilometer syd for hovedstaden, hvor han bor med sin forlovede Sanna Lundell (datter af musikeren Ulf Lundell) og børnene Igor, Lo og Fox.

”Jeg foretrækker ikke at være inde i byen (Stockholm, red.). Det bliver mere og mere sjældent, højst en dag om ugen, at jeg er der. Overalt spankulerer fædre med caffe latte og sammenklappede computere rundt. Jeg føler mig fremmedgjort i det miljø, så jeg bliver ude på landet,” siger Mikael Persbrandt.

I ny og næ bevæger han sig dog væk fra den 450 kvadratmeter og 11 værelser store herregård. Fx når der er filmoptagelser i ind- og udland. Lige om hjørnet venter premieren på Per Flys ’Hammerskjold’, en kæmpesatsning med et budget på 78 millioner svenske kroner og et manuskript, der næsten udelukkende er på engelsk.

Ud over at spille hovedrollen i filmen står Persbrandt også nævnt i rulleteksterne som executive producer.

”Det betyder, at jeg som skuespiller har investeret en del af min løn i produktionen. Hvis man er et produktionsselskab med mange penge, kan man være en afgørende del af finansieringen, men i mit tilfælde kunne jeg selv lægge noget af min indkomst i det. Jeg faldt med det samme for det velskrevne manuskript, da jeg læste det. Det var en svær rolle på et andet sprog, og jeg vidste, at det ville blive en stor udfordring for mig. Hvor mange filmproduktioner har jeg lavet gennem tiden? 150? Måske er jeg stolt af så mange her.”

Mikael Persbrandt holder sin ene hånd med fem tatoverede fingre op.

”Der er fem, som jeg synes er rigtigt gode. ’Dag og nat’ af danske Simon Staho er en af dem, ’Mig ejer ingen’ er en anden. Når jeg får sådan et manuskript i hånden, føler jeg, at jeg med det samme er nødt til at træde i karakter. Jeg går direkte fra at være glad og ubekymret til at spekulere over, hvordan jeg skal udføre rollen. Sådan havde jeg det med Dag Hammarskjöld.”

IGENNEM OTTE ÅR sad Dag Hammarskjöld på den magtfulde post som FN’s generalsekretær og befandt sig i den periode midt i det verdenspolitiske centrum. I dag er han en af de mest kendte svenskere gennem historien, og det er ikke for ingenting, at han posthumt blev tildelt Nobels Fredspris. Gader, pladser, parker og skyskrabere over hele verden er opkaldt efter Hammarskjöld, blandt andet på Østerbro i København, men også i New York, hvor han boede indtil sin død i 1961, da et fly med topdiplomaten og 15 andre styrtede ned i byen Ndola i det tidligere Nord-rhodesia, nu Zambia.

Dag Hammarskjöld var i flyet på vej til fredsforhandlinger for at stoppe kampe i Katanga-provinsen i Congo og skulle efter planen have mødtes med Katangas præsident Moïse Tshombe. Men natten mellem den 17. og 18. september 1961 faldt flyet med Hammarskjöld ombord ned fra himlen.

Per Flys film fokuserer på tiden op til det mystikomgærdede flystyrt, som fortsat er uopklaret.

I juni 1960 udbrød der kaos i Congo, da landet blev uafhængigt af kolonimagten Belgien. Mange stormagter udnyttede det enorme land i hjertet af Afrika, da det var et af verdens rigeste, hvad angår naturressourcer. Belgierne og andre imperialister plyndrede Congo for diamanter, guld, sølv, elfenben, kobber, kobolt, træ, kaffe og råolie. Landet var også hjemsted for uran, der blev brugt til atomvåben under den kolde krig – størstedelen af det uran, som Oppenheimer brugte til atombomben i sit Manhattan-projekt, kom fx fra det sydlige Congo.

Trods pres fra FN har amerikanske og britiske efterretningstjenester siden 1961 nægtet at åbne deres arkiver om Dag Hammarskjöld, men ifølge Mads Brüggers dokumentarfilm ’Cold Case Hammarskjöld’ fra 2019 indrømmede den belgiske pilot og lejesoldat Jan van Risseghem at have skudt flyet ned og dermed slået Dag Hammarskjöld ihjel.

Under alle omstændigheder er der ikke megen tvivl om, at den svenske FN-generalsekretær var en mand, som ikke alle ville det godt.

”Jeg tror, at denne film ligger usædvanligt tæt på sandheden," siger Mikael Persbrandt. ”Der er altid konspirationsteorier om store statsmænds mystiske dødsfald – tag bare mordet på Olof Palme – men man kommer ikke udenom, at Dag Hammarskjöld havde en frygteligt masse stærke fjender. Samme år, som vi begyndte at optage filmen i Sydafrika, havde kineserne åbnet otte nye uranminer i bytte for infrastruktur. Så Afrika er stadig en skattekiste af mineraler, litium, uran, guld og diamanter, og det vil stormagterne selvfølgelig ikke af med. Dag Hammarskjöld ønskede at afkolonisere Afrika og at give alt dette tilbage til afrikanerne selv. Det er ikke godt for forretningen. Jeg tror ikke, at der er mange, som vil protestere mod den sandhed.”

LIGHEDERNE MELLEM DENGANG, hvor Dag Hammerskjöld stod i spidsen for FN og skulle forhandle mellem stridende parter, og den verden, vi oplever i dag, er slående.

Stormagterne rasler igen med atomvåbnene, Ruslands invasion af Ukraine er det største angreb på et europæisk land siden Anden Verdenskrig, og den israelsk-palæstinensiske konflikt er blusset op igen med fuld styrke. Sjældent har en film om en af de største fredsmæglere nogensinde føltes mere aktuel.

”Nu er jeg ikke politiker, og jeg har bestemt ikke tænkt mig at tale politik, men jeg tror aldrig, vi har været så tæt på en Tredje Verdenskrig, som vi er i dag. Desværre ser det ud til, at vi mennesker aldrig lærer noget af krige og uretfærdigheder. Lige nu er der ikke nogen af Hammarskjölds eller Palmes kaliber, som kan stille sig op og sige, at det her er fucking forkert. Det er en meget farlig verden, vi lever i,” siger Mikael Persbrandt.

I de seneste år har den svenske skuespillerstjerne primært optrådt på teatret og i tv-serier som Lars von Triers nye sæson af ’Riget’ og det britiske komediedrama ’Sex Education’ på Netflix. ’Hammarskjold’ bliver Persbrandts comeback på biograflærredet.

”Dybest set er jeg jo teaterskuespiller. Dem, der er tæt på mig, siger, at jeg har det bedst, når jeg optræder på teatret. Når det kommer til film, kan jeg ikke lide at være væk hjemmefra. Der er en vis sandhed i den såkaldte hoteldød, hvor man sidder alene på sit værelse eller går alene rundt i byer, hvor man ikke hører til. Under optagelserne af ’Hammarskjold’ havde jeg heldigvis min steddatter Olga med som assistent, så hun hjalp mig med at øve replikkerne og holdt mig med selskab.”

Vel hjemme igen på herregården Stora Lundby lever Mikael Persbrandt i dag et uhyre roligt liv i sammenligning med tidligere. I en årrække var han fast inventar i de svenske formiddagsavisers spalter, og han har flere gange været på kant med loven. Fx har han været tiltalt for vold, han har været involveret i både spritkørsel og sejlads i påvirket tilstand, og i 2011 blev han anholdt på et hotel i Stockholm, hvor han havde kokain på sig. I 2014 blev han idømt fem måneders fængsel for at have købt kokain for 12.000 svenske kroner, og sideløbende har der verseret utallige historier om hans forhold til diverse kvinder og et misbrug af piller og alkohol.

Men det virker, som om Mikael Persbrandt nu har gearet markant ned. I sit eksil syd for den svenske hovedstad har han indrettet et værksted, hvor han bruger en del tid på at male. Og så har han genoptaget sin ungdoms interesse for hurtige biler og motorcykler:

”Jeg har købt en gammel amerikanerbil, som jeg faktisk vandt en præmie for på en biludstilling sidste weekend. En limited edition Oldsmobile 442 W30 fra 1970. Jeg har bevæget mig i racing-kredse i årevis. Jeg kender alt fra rare entusiaster med langt skæg og biler, der koster næsten ingenting, til nyrige folk fra overklassen, som flasher deres dyre Ferrari’er. Jeg er interesseret i alle typer biler. Jeg har både en helt simpel pickup og en Ferrari med 700 hestekræfter. Efter den første sæson af ’Beck’ fik jeg råd til min første motorcykel, en Suzuki T1000, som jeg kørte ned til Formel 1-banen i Hockenheim. Når man skiftede gear op ad langsiden, lød det, som hvis man hamrede en stang rundt inde i et jernkammer. Jeg får gåsehud, bare jeg tænker på det.”

Da jeg nævner hans runde fødselsdag, slår Mikael Persbrandt ud med armene.

”Jeg er blevet 60. Hvordan skete det lige? Jeg var lige ved at komme til at sige, at jeg ikke tænker så meget på min alder, men faktum er, at jeg tænker på den hele tiden. Det er så indlysende, at livet får en ende en dag. Jeg har talt lidt med min mor om det, og hun fortalte mig, at hun også havde haft eksistentiel angst, da hun var omkring de 60. Men så gik det pludselig over. Nu har hun det skidesjovt. Det er lørdag hele ugen for hende. Oksefilet og et godt glas rødvin hver dag. Hun er i superform og ser meget sejere ud nu, end da hun var 60 eller 50. Det er en meget god målsætning at sigte efter, synes jeg.”