Mikkel Kryger er træt af juleræset med børn: ”Men det er bare megasvært selv at styre”

Mikkel, de fleste kender dig som denne her pæne, dygtige mand fra fjernsynet. Er der egentlig noget ved dig og juletiden, der clasher med det billede?

”Ha ha! Ja! Julen sidste år var ikke særligt fed for mig. Det er jeg ikke bleg for at sige.”

Hvorfor ikke?

”Jeg tror bare, at nu har jeg fået tre børn, og det vil sige, at der opstår nogle udfordringer i forhold til det med julehyggen. Forventninger, der møder virkeligheden.

Når man begynder at få børn, har man en masse drømme og visioner for, hvordan ens jul skal være. Altså når man har stiftet familie og selv kan bestemme. Og at man gerne vil gøre det på en anden måde end ens forældre gjorde. Lave sine egne traditioner. Men det har bare været ret svært for mig. Det tror jeg, at der er mange, der kan nikke genkendende til.

Fx det her med at begrænse sig. Er der chokoladejulekalender til børnene om morgenen? Er der pakkegaver fra nissen hver dag? Det vil sige tre pakkegaver hver evig eneste dag, tre sokker i 24 dage. Så kan man godt begynde at regne ud, at hvis der ikke kun skal være noget lort i de pakker, så koster det. Så der går også økonomi i det. Og tit er det alligevel sådan, at hvis det er noget bras til 25 kroner, så åbner de det og er sådan: ’Nå, var det dét?’”

Og ved den seneste jul var det bare slet ikke sjovt for dig og din familie?

”Nej, sidste år var faktisk totalt svær. Vores mindste var lige blevet to år. Hun havde netop fået en smule forståelse af det, men det var den ene skuffelse efter den anden, en masse forventninger, der ikke blev indfriet.

Det skulle være så skidehyggeligt at lave juleklip, og så blev børnene bare uvenner midt i det. De blev også uvenner over, hvem der havde fået hvad af gaverne. Det har været svært for os at finde en balance, et setup, hvor det også er hyggeligt for os forældre. Det er jo også en del af meningen med det hele. Men når man har tre børn, er der arrangementer hele tiden. Så har fodboldklubben afslutning, så er der julesang i skolen, så er bedsteforældrene inviteret til juleklip. Og så er der også lige førsteadventshygge. Så sidste år var bare en skidesvær jul, altså.”

Det forstår jeg.

”Jeg hyggede mig faktisk ikke på noget tidspunkt … Det var lidt groft sagt. Men det kan du godt citere mig for.”

Mikkel Kryger

(f. 1983) Bedst kendt som vært i de bløde sofaer på ’Go’ Morgen Danmark’ på TV 2. Begyndte sin karriere på tv på The Voice TV i 2005. I 2009 blev han vært på ’SommerSummarum’, der blev sendt hver sommer på DR. Siden har han beværtet diverse underholdningsprogrammer, fx ’Voice Junior’. Bor i København med sin hustru, Mill Mynthe, og deres tre børn, Max, Lui og Uma.

Du var klar til at komme tilbage på arbejde?

”Ja, det var jeg. Og jeg håber virkelig, at vi kan tage noget af det i opløbet denne gang og få styr på alle de forventninger. Især med børnene.”

Du har ikke helt mistet modet med julen?

”Nej, nej, det har jeg ikke. Det er op på hesten igen, du. Og vi får jo heldigvis et nyt forsøg igen i år. Men vi skal blive bedre til at afstemme det hele. Hvad skal der ske? Hvilke arrangementer vil vi gerne til? Hvilke er det okay at sige nej til? Og hvordan er setuppet derhjemme? Skal der være gaver hver eneste dag i december måned?

Det har jeg det også stramt med. Forbrugshelvedet. At man bare køber plastik og pakker det ind og putter i strømper. Og de så alligevel er sådan: ’Hvad skal jeg bruge en yoyo til?’ Jeg gad godt, hvis vi kunne finde tilbage til … noget mere simpelt. Har du set ’Alle vi børn i Bulderby’?”

Det har jeg faktisk ikke, nej. Men jeg tror, jeg er med på idéen.

”Dét er drømme-julen! Det er et stort badekar, du, alle bliver skrubbet. Det hele damper, og så er der varme boller bagefter. Det er et meget simpelt setup. Børnene laver deres egne tin-figurer over bål. Dét er sgu en jul. Og det sner udenfor.”

Det er sjovt, at du siger det. Mit næste spørgsmål var egentlig sådan her: Jeg ved, at du har tre børn. Hvordan får I det til at gå op med gaver og mad og det hele på en måde, hvor det ikke eksploderer i gråd og kold, skilt sovs?

”Ha ha, ja, det gør det i forvejen.”

Det kan ikke undgås?

”Nej, men jeg synes faktisk, at det er de små ting, som er fede. En stille og rolig julemorgen, hvor man får noget havregrød. Det var der, vi formåede at finde en god balance sidste år. Uden alt for mange forventninger. Børnene blev heller ikke skøre af det. Det var de hyggeligste dage. Ingenting planlagt. Man var ikke forberedt på gæster. Man behøvede ikke tage en nissehue på.

Men det er bare megasvært selv at styre. Så kommer man over i skolen, og så er der nogen, der fortæller, at de har tre julekalendere. Nå okay. Jeg synes, det er en svær balance. Det må jeg sige. Det er ikke nemt.”

Ja. Jeg tænker tit, at forældre kan have nok så mange idealer og gode tanker selv, men man kan alligevel ikke geare børnene ned, for de vil altid blive fuldstændig hypet op nede i børnehaven og i de andre institutioner.

”Ja, det er en lang måned, hvor de er fuldstændig på overarbejde. Der er totalt knald på.”

Er det ikke blevet lidt for vildt? Skal alle ikke skrue 50 procent ned?

”Alle skal skrue ned! 60, 70 procent! Det skal helt ned.”

Nu, hvor det er dig, der bestemmer, hvad har du så fundet på af traditioner og tiltag derhjemme?

”Ja, hvad gør vi? Vi plejer altid at lave noget den første adventssøndag. En rigtig familiedag. Derudover har jeg en tradition med, at jeg køber grimme julefigurer rundt omkring. Især engle. Og så giver jeg dem skøre navne. Vi har virkelig mange englelysestager. Den ene hedder Donna Katrine Lucia. Det, synes børnene, er skørt og sjovt. Jeg klæder mig også altid ud som julemand.”

Du gør? Dig selv?

”Ja, det gør jeg hvert år. Det har jeg haft lyst til, lige siden jeg var barn. Så kommer jeg med gaverne.”

Ved børnene ikke, at det er dig?

”Jo, det tror jeg helt sikkert, at de gør. Men det er fint. Jeg hygger mig meget godt med det. Jeg har opbygget, hvad jeg selv synes, er et nogenlunde kostume efterhånden. Stort skæg og et par gode sko. Så kommer jeg og banker på, og så spørger de: ’Hvor er far?’ Og så kører den lille joke lidt.

Jeg laver min stemme om, så godt jeg kan. Får lov at spille lidt egnsteater 10 minutters tid juleaften. Hehe. Det hygger jeg mig meget godt med. Så må vi se, hvor længe det holder i årene, der kommer. Men der er noget dejligt ved at klæde sig ud og skabe sig lidt.”

Det er jo faktisk ret svært. Jeg har selv prøvet at være julemand for folk, der kendte mig, og hvor jeg virkelig forsøgte at ændre stemmen. Det er ikke sådan lige til.

”Det er skidesvært, du! Det er skidesvært at lave den om. Sidste år forsøgte jeg mig med at udtale børnenes navne forkert, ligesom at spille lidt på dét. Se, om dét kunne give noget. Men – og det vil jeg også sige til dig – man udvikler sin karakter. Man bliver ligesom bedre til at udvikle den.”

Klart.

”Der var et år – det var et skørt år – hvor jeg simpelthen ikke kunne finde mit kostume. Jeg ved stadig ikke, hvem jeg har lånt det ud til. Men så fandt jeg et på Den Blå Avis, som ligesom slår sig op på at kunne levere kostumer til folk, der står i sidste øjeblik uden et.”

Er det rigtigt? Det er sgu sjovt.

”Ja, det var ude i Hellerup. Da jeg kom derud – det var bare en lille lejlighed – stod der otte-10 fædre i kø op ad trappen. I mellemtiden stod ham med kostumerne indenfor bag døren og havde pakket poser og det hele. Han havde købt, jeg ved ikke hvor mange af dem. Han vidste bare, at der ville være fædre, som ikke havde styr på deres julemandskostume. Så stod vi dér, os fædre, en formiddag på juleaftensdag. Han lukrerede rigtigt på os. Det er skørt, ik’!”

Det lyder fantastisk.

”Han tog 500 kroner per kostume. Han tjente sikkert rigtig godt på det. Og han var bare klar. ’Ja, Mikkel, jeg skal lige se på min liste.’ Jeg troede bare, jeg ville komme hjem til en eller anden random, der sad og havde noget til overs. Men nej, nej, du. Det var iskold julebusiness.”