Morten Albæk: ”Hvis jeg skulle give kong Frederik en gave, skulle det være en usynlighedskappe”

Kong Frederik 10. har været vant til offentlighedens opmærksomhed hele sit liv. Lige fra han blev født som kronprins, har pressen været ham en følgesvend, og nu – 55 år senere – hvor han er blevet konge, har hans gøren og laden i endnu højere grad mediernes bevågenhed. Derfor vil min gave til vores nye regent være en usynlighedskappe.

En kappe, han vil kunne tage på, når paparazzi-fotografers knipsende kameraer og menneskers nysgerrige blikke bliver en tand for meget, så han kan få en pause fra alverdens øjne og opmærksomhed – uden at skulle isolere sig i Frederik VIII's Palæ, selvom det ingenlunde er det værste sted at søge tilflugt. For intet menneske, konge eller knægt, kan holde til altid at blive beskuet, vurderet og evalueret.

Vi kender usynlighedskapper fra fantasiens verden og for eksempel fra Harry Potter-universet, hvori Harry får en magisk kappe af Professor Dumbledore. Også H.G. Wells’ roman ’The Invisible Man’ fra 1897 leger med tanken om usynlighed, da videnskabsmanden ved navn Griffin opdager en metode til at blive usynlig. Han opdager dog også, at egenskaben har alvorlige konsekvenser for hans mentale og moralske sundhed, hvorfor kong Frederik nok kun bør bruge en sådan kappe meget sparsomt, og når behovet for at være alene med sig selv er nødvendigt for, at meningen med det hele fortsat kan eksistere.

Lysten til at kunne gøre sig usynlig kender vi såmænd også fra dansk fiktion i form af Dines Skafte Jespersens børnebøger om Troldepus, der kunne tage en hvid pind, som hans far havde snittet fra en helt særlig busk, i munden, når han af nysgerrighed eller skræk ønskede at kunne bevæge sig uset rundt.