Når Lars Løkke bliver allermest stresset, får han en fysisk reaktion, som ikke engang hans nærmeste rådgivere kender til

LARS LØKKE RASMUSSEN ARBEJDER hele tiden. Når han i New York tog en pause fra arbejdet, så han nyheder. Når han havde ’alenetid’, forberedte han næste punkt på dagsordenen eller talte i telefon med håbefulde partifæller, der ville repræsentere Moderaterne til sommerens Europa-Parlamentsvalg.

Alt, han gør, gøder jorden under det enorme, knoklede træ, der er Lars Løkke Rasmussens politiske karriere.

Spørger man folk i hans nærhed, beskrives han som en udpræget arbejdsnarkoman, der evner at blive ved og blive ved og blive ved, mens andre må give sig hen til basale, fysiske behov som mad og søvn.

Gadedrengen Løkke har ikke været for fin til, som en taktisk manøvre, at placere forhandlinger sent på dagen, for jo tungere øjenlågene bliver på hans kollegaer, jo større bliver hans vinderchancer.

”Jeg ved godt selv, at jeg er en fighter. Og jeg er vedholdende,” fortalte han på en bænk i Central Park, mens han slubrede en sen eftermiddagskaffe i sig.

”Men jeg er altså også rimelig opmærksom på mine egne grænser. Man skal jo ikke køre sig selv i hegnet.”

Den offentlige debat er mere end nogensinde præget af historier om politikere, der arbejder sig selv ud over kanten. Alex Vanopslagh, Jakob Mark, Jakob Ellemann-Jensen. Yngre, moderne mænd, der måtte have et ordentligt rap over nallerne, før de lærte at mærke efter. Hvornår ved den gamle hanelefant, at han skal træde et skridt væk fra skrænten?

”Så skal jeg afsløre en kæmpestor hemmelighed, som det egentlig kun er min familie og måske en enkelt sekretær eller to, der kender til,” sagde Løkke og satte kaffekoppen forsigtigt ned ved siden af sin venstre fod.

”Det er, når jeg begynder at stamme. Jeg stammer jo ikke normalt, slet ikke, men hvis jeg kommer helt ud og snuse til grænsen, kan jeg godt få sådan en ... ”

Han pegede med fire fingre ind på sine blottede tænder og rystede på hånden som for at vise, hvordan ordene kan sætte sig fast. Det var ikke mere end et par uger siden, det sidst var sket.

”Så ved jeg godt, at nu, Lars.”

Det er ikke antallet af arbejdstimer, der nødvendigvis er udslagsgivende, fortalte han. Det sker nærmere, når planerne for udenrigsminister og partiformand Løkke er på kollisionskurs med planerne for far og ægtefælle Lars.

”Så driller min familie mig og siger ’for fanden, Lars, du fiser rundt og træffer beslutninger hele tiden, og så sidder du her og stammer, fordi du skal ordne et eller andet privat.’”

Du kan læse hele interviewet med Lars Løkke Rasmussen i det nye Euroman og på euroman.dk på torsdag. Her fortæller udenrigsministeren om fraværet af venner i politik, om at blive betragtet som drikfældig og magtsyg og om den ministerpost, han allerhelst vil have. Husk, at du som abonnent på Euroman får tilsendt vores særlige abonnementsforside direkte hjem til dig.