Pernille Vermunds søn: ”Jeg har selvfølgelig lyst til at forsvare dig, når sproget bliver så grimt, som det var der”
Pernille Vermund har tre sønner. Her fortæller to af dem – Viggo på 20 og Bjørn på 18 – om, hvordan det er at have en mor, som er politiker. Og en udskældt og til tider kontroversiel en af slagsen.
Dette interview blev foretaget, inden Pernille Vermund 10. januar meddelte, at hun ville nedlægge sit parti Nye Borgerlige og melde sig ind i et andet borgerligt parti. En uge senere meldte hun sig ind i Liberal Alliance.
PERNILLE VERMUND STÅR I KØKKENET i sit gule bindingsværkshus i Snekkersten og brygger kaffe. Der er tændt op i pejsen for fuld udblæsning, og omkring den kendte politiker vimser hendes to ældste sønner, Viggo og Bjørn.
Viggo steamer mælk til kaffen, og da den er klar, viser Pernille Vermund vej til en grå flydersofa i den tilstødende stue.
Annonse
Her tager hun plads i smørhullet mellem sine to drenge. Vermund nusser dem i håret som det mest naturlige i verden, hvilket de tager imod lidt modvilligt, mens deres mor argumenterer for, at det der med at flytte hjemmefra bestemt ikke ER noget for hendes sønner.
Det afviser de, selvfølgelig, og griner lidt.
Taler I ofte om politik herhjemme?
Viggo Vermund: ”Ja, det gør vi nok mere end i de fleste andre familier. Efterhånden, som jeg er blevet ældre, synes jeg også, at det er blevet mere og mere spændende at høre om, hvad vores mor går og laver inde på Christiansborg.”
Bjørn Vermund: ”Da vi var yngre, kom vi også ofte med til ting, som vores mor skulle deltage i. Det kunne fx være, når hun skulle ind i ’Debatten’ eller til en partilederdebat under en af valgkampene.
Det var ret sjovt at se, fordi der taler hun helt anderledes, end hun gør herhjemme. I fjernsynet er vores mor mere en taler, der artikulerer hun mere og bruger sin politikerstemme. Herhjemme taler hun mere i et hverdagsagtigt sprog.”
Annonse
Pernille Vermund: ”Det er ikke sådan, at vi har store ideologiske samtaler over middagsbordet hele tiden. Langt fra. Men når jeg kommer hjem fra arbejde, fortæller jeg jo om min arbejdsdag.
Og der kommer vi selvfølgelig ind på, hvad det betyder, hvis der nu er et rødt eller et blåt flertal. Eller taler om, at jeg har haft en lang dag, fordi nogle forhandlinger er trukket ud.”
Bliver I nogensinde uvenner, når I har en politisk diskussion?
Bjørn: ”Nej. Det sker mere, når vi taler politik med vores far.”
Viggo: ”Ja, det er nok også, fordi han er mere venstreorienteret, end vores mor er.”
Både Bjørn og Viggo griner.
Hvor ligger I selv på det politiske spektrum?
Annonse
Viggo: ”Ha. Det er faktisk oftest det, folk spørger om som det første, når de finder ud af, at vores mor er Pernille Vermund: om vi er enige i hendes politik.”
Er I så det?
Viggo: ”Jeg tror, vi begge er enige med hende i det meste.”
Bjørn: ”Det er vi helt sikkert. Der har det selvfølgelig også haft en betydning, at det er kommet fra et bestemt sted, når vi har fået forklaret forskellige politiske sager. Det har været med til at forme vores holdninger, og det er, tror jeg, helt naturligt.”
Viggo: ”Noget andet, jeg fra tid til anden bliver spurgt om, er, om vores mor er racist. Så svarer jeg selvfølgelig, at det er hun ikke. Det tager folk for det meste ret godt imod. At de spørger om det, skyldes nemlig oftest, at de har læst noget på nettet, hvor folk anklager vores mor for ting, der ikke passer.”
Bjørn: ”Jeg er også blevet spurgt om det af mine venner en del gange. Der har jeg nok også følt, at jeg skulle forsvare hende og forsøgt at sige, at hun faktisk bare gerne vil have, at alle skal opføre sig ordentligt. Når man tager sig tid til at forklare hendes holdninger, tager folk det næsten altid virkelig pænt.”
Får I stadig ofte spørgsmål af den art?
Bjørn: ”Nej, faktisk ikke. Der er til gengæld mange, der synes, at det er sejt, at vores mor er den, hun er. Fx var vi i Skagen i sommer i uge 29. En af aftenerne tog vi på natklub.
Der kom en fyr over til os og spurgte, om ikke vi var Pernille Vermunds sønner. Han var et ungdomsmedlem af Nye Borgerlige på omkring vores alder, og der, midt i sin brandert, syntes han, at vi var kanonseje på grund af vores mor.”
Viggo: ”Det sker selvfølgelig også en gang imellem, at folk møder os med negative fordomme. Men det er virkelig ikke ofte. Jeg har heller aldrig oplevet, at det har været værre end fx: ’Er det rigtigt, at din mor hader indvandrere?’ eller ’Er din mor racist?’ Det er slet ikke sådan, at vi konstant bliver antastet på gaden, eller når vi er i byen.”
Pernille: ”Jeg vil dog sige, at jeg kan huske første gang, en af jer kom hjem og fortalte, at der var en på jeres skole, som havde spurgt jer om sådan nogle ting. Det var en lille kniv i hjertet, må jeg indrømme.
Det er et frustrerende stigma, vi bøvler med i mit parti. Indimellem møder jeg unge indvandrere, der kommer over til mig og spørger, om de må få lov til at blive i Danmark, eller om jeg hader, at de er her.
Der svarer jeg, at jeg ikke har noget problem med hverken indvandrere eller udlændinge. Jeg har bare et problem med folk, der ikke opfører sig ordentligt.”
Hvordan tager de imod det?
Pernille: ”Rigtig godt, faktisk. Dem, der konfronterer mig med min politik, forstår godt, hvad det er, jeg mener, hvis jeg får tid til at forklare den.
Men indvandrerdebatten er stadig tabubelagt i den offentlige debat, hvorfor vi i Nye Borgerlige kommer til at fremstå ekstreme, selvom det ikke er tilfældet.”
På sociale medier er der mange holdninger til din person og din politik. Hvordan har I det, Viggo og Bjørn, med at læse hårde kommentarer fra folk om jeres mor?
Bjørn: ”Jeg kan huske for relativt nylig, at min mor lavede et opslag, hvor hun viste sin støtte til Israel i krigen mod Hamas. Det kom der virkelig mange grimme kommentarer til. Også fra folk, jeg kender, som er anden- eller tredjegenerationsindvandrere.
Da jeg læste det, blev jeg ret sur, også fordi jeg selvfølgelig ikke er enig i de ting, de skrev om hende. På en måde tog jeg det også lidt personligt.”
Pernille: ”Følte du, at du skulle forsvare mig, Bjørn? Eller følte du også, at det var et angreb på dig?”
Bjørn: ”Begge dele. Det er også et angreb på mig, fordi det er et angreb på, hvor jeg kommer fra. Og så har jeg selvfølgelig lyst til at forsvare dig, når sproget bliver så grimt, som det var der.”
Har I nogensinde været bekymrede for jeres mors sikkerhed, når I har læst, hvad folk har skrevet om hende på nettet?
Viggo: ”Nej. Selv da hun havde livvagter fra PET (i 2020 efter at den franske skolelærer Samuel Paty var blevet slået ihjel, red.), var jeg ikke nervøs for hendes sikkerhed. Det er aldrig kommet rigtig tæt på.
Jeg synes faktisk, det virkede lidt overdrevet, at vores mor skulle have livvagter dengang. Men måske burde jeg have været mere nervøs, for PET kunne jo tydeligvis se en trussel.”
Pernille: ”Jeg har heller aldrig selv følt mig truet. Heller ikke dengang. Jeg har enkelte gange oplevet, at nogen er kommet over til mig og har været flabede. Det er hovedsageligt unge indvandrerdrenge, der gerne vil være lidt smarte og kække.
Men jeg tager altid dialogen med et smil, og så bliver de altid lynhurtigt afvæbnet. Det handler oftest om, at de bare gerne vil have noget opmærksomhed og ikke ved, hvordan de skal bryde isen.”
Bjørn: ”Generelt er det også mest positive ting, vi bliver mødt med, selvom man måske godt kunne tro, at folk kan finde på at sige alt muligt.”
Bliver I aldrig trætte af, at jeres mor er en kendt politiker?
Viggo: ”Overhovedet ikke. Vi har lært rigtig meget om politik af vores mor, og det har tvunget os til at reflektere over det og danne vores egne holdninger. Nok også i en yngre alder end de fleste andre.”
Bjørn: ”Jeg vil dog sige, at jeg nogle gange kan blive træt af, at vores mor er kendt. Når medierne begynder at trænge ind i både hendes og i vores privatliv, er det mindre sjovt.”
Viggo: ”Ja, sladderbladene er bagsiden af medaljen.”
Har I prøvet at få noget at vide om jeres mor gennem pressen?
Bjørn: ”Ja, da hun stoppede som politisk leder i Nye Borgerlige. Der spurgte en af mine venner mig i skolen, om det passede, at hun stoppede i politik. Jeg svarede: ’Nej, det tror jeg ikke.’ Da jeg så fik fri, ringede jeg til vores mor og fik at vide, at det var rigtigt.”
Viggo: ”Ha! Det samme skete for mig. Men det var, fordi det var en af de uger, hvor vi var hos vores far. Der kan åbenbart nå at ske meget, når man ikke lige ser hinanden, lærte vi så der.”
Pernille: ”Det er en af de ting, man helst vil sige face to face, men det går jo bare rigtig stærkt, når man først har fortalt det til sin folketingsgruppe. Der glemte jeg lige at tænke over, at jeg nok også burde have fortalt jer det, inden det blev offentliggjort.”
Familien Vermund
Viggo Vermund Gere (forrest)
(f. 2003) Læser til tømrer på EUD i Hillerød. Den ældste af Pernille Vermunds tre sønner, som hun har med sin eksmand, Johnny Gere.
Bjørn Vermund Gere (bagerst)
(f. 2005) Går i 3.g på Espergærde Gymnasium. Den mellemste af Pernille Vermunds tre sønner, som hun har med sin eksmand, Johnny Gere.
Pernille Vermund
(f. 1975) Folketingsmedlem fra Liberal Alliance – tidligere for Nye Borgerlige, hvis folketingsgruppe hun som partiformand og stifter nedlagde i januar. Har siddet i Folketinget siden 2019, hvor hun blev valgt i Sydjyllands Storkreds med 13.391 personlige stemmer. Uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i København. Har tidligere siddet i Helsingør Byråd for Konservative, inden hun grundlagde Nye Borgerlige i 2015. Bor i Snekkersten med sin mand, Claus Bretton-Meyer. Hendes tre sønner, Viggo, Bjørn og Storm, bor hos Vermund i Snekkersten halvdelen af tiden, 14/14.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.