Jeg gad godt at have spillet …
en af Ulrich Thomsens roller. Det ville nok ikke have været helt dårligt for karrieren, hvis man kunne have været med på Dogmebølgen i sin tid. Jeg ville selvfølgelig også gerne have prøvet at tage en tur i manegen med Lars von Trier, men jeg ved ikke helt, om jeg havde overlevet det rent psykisk. I hvert fald ikke en rolle i ’Idioterne’, så måske hellere bare en mindre optræden i ’Riget’ – det havde været fint. Nej, jeg tager sgu hans rolle i ’De største helte’! Ved nærmere eftertanke ville jeg gerne have haft hele Ulrich Thomsens karriere.
Jeg ville ønske, jeg var blevet instrueret af …
Nu er jeg tidligere blevet instrueret af Heinrich Christensen, så udover Lars von Trier, kan jeg ikke rigtigt komme i tanke om nogen. Måske lige en ung Francis Ford Coppola. Jeg elsker ’Godfather’, og tving mig ikke til at vælge mellem dem; jeg elsker dem alle. Også treeren.
Den bedste rolle, jeg har spillet, er …
Jeppe Nygren i ’Orkestret’. Her i sæson to har jeg i hvert fald været igennem hele følelsesregistret med ham, og så kan man jo ikke rigtigt ønske sig mere som skuespiller. Måske lige udover nogle lidt vildere stuntscener. Eventuelt noget med nogle wirer og nogle store sværd.
Den bedste film, jeg har spillet med i, er …
Mads Brüggers ’Sankt Bernhard Syndikatet’, hvor Frederik Cilius og jeg optog en måneds tid i Chong Ching i Kina uden at nogen – især myndighederne – måtte vide, at vi rent faktisk lavede en spillefilm. Det var en vild oplevelse på alle måder. Det sjove ved min rolle var, at min karakter var temmelig excentrisk, så jeg kunne udleve alle mine impulser uden rent personligt at skulle stå til ansvar for min egen aparte opførsel. Det var ... ja, hvad var det egentlig? Livgivende!
Jeg fortryder, jeg sagde nej til …
Nu vil jeg ikke lyde som Stig Tøfting, der bare har no regrets, men jeg har ikke nogen erindring om ting, som jeg har fortrudt at sige nej til. Jeg har sagt nej til ting, fordi omstændighederne ikke tillod det, hvilket er virkelig irriterende. Eller det er faktisk pissefrustrerende, men ’det er der bare ikke noget at gøre ved, Rasmus,’ som jeg altid siger til mig selv, når jeg oplever det.
Den bedste skuespiller, jeg har spillet over for, er …
Paprika Steen (i tv-serien ’Partiets mand’ fra 2014, red.). Hun er ekstremt nærværende og opmærksom på sine omgivelser og alle de signaler, som hendes medspillere udsender. Hun mærker alt og ser alt. Og så er hun tilmed virkelig god til at lære fra sig. Der var en scene, hvor jeg – fordi jeg spillede hendes chef – skulle ind og skælde hende ud og derefter bede hende forlade lokalet. Det gjorde hun så ikke. Hun blev bare siddende og kiggede på mig, hvorefter instruktøren afbrød optagelsen og sagde: ’Jamen, Paprika. Du er jo nødt til at rejse dig og forlade lokalet, når han beder dig om det.’ Hvortil hun svarede: ’Jamen, jeg troede sgu ikke på det.’ Og det siger jo sådan set det hele, synes jeg. Den lektie var jeg meget taknemmelig for.
Den sjoveste film/tv-serie at indspille var …
Det er jo ikke sådan rigtig sjovt at indspille noget. Det er lærerigt og spændende og udfordrende måske, men decideret sjovt er det ikke. Det hjælper selvfølgelig, hvis man har nogle gode kollegaer, som man kan hygge sig med i pauserne, og hvis der er en god fest undervejs. Ej, jeg er jo rent faktisk så heldig at have et arbejde, der får mig til at græde af grin cirka en gang om ugen. Det er nok ikke alle, der har det privilegium. Men i de situationer, hvor man får grineflip under en optagelse, så tænker jeg egentlig mere på, at der sikkert står en lydmand med lidt trætte arme, som bare gerne vil gå til tiden. Det vil jeg i øvrigt også gerne selv.
Den vigtigste ting på min rider er …
Danskvand med citrus. Altså hvis der er nogen, der spørger mig. Hvis der ikke er nogen, der gør det, så drikker jeg bare vand. En let frokost i pausen er også rart. Jeg kan ikke lide at spise alt for meget, når jeg er på optagelse, men det er skidesvært at lade være, for der er snacks alle vegne, og man keder sig en hel del, så for at bekæmpe kedsomheden kan man (jeg) hurtigt falde i snackskålen.
Jeg er bedst mellem …
Klokken 07 og 14. Men det er desværre sjældent, at optagelserne ligger lige i dét tidsrum.
Hvis jeg kun må se en serie resten af mit liv, er det …
’Klovn’. Jeg kan altid se et afsnit af ’Klovn’. Udover at få mig til at grine, så kan jeg ikke sige det bedre end, hvad Sørine Gotfredsen engang har sagt. Nemlig, at ’Klovn’ kopierer danskernes liv, når det er allermest indholdsløst. Det lyder klogt og rigtigt. Mine to yndlingsafsnit er nok ’Pepino og Pepito’ og ’Unge Hjerter’.
Rasmus Bruun
(f. 1983) Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Blev i 2005 optaget på DR’s talenthold og har lavet flere radioprogrammer på statsradiofonien. Fik sit folkelige gennembrud som redaktøren Rasmus Bruun i ’Den korte radioavis’ på Radio24syv, som senere blev flyttet over i lydmedievirksomheden r8Dio, som Bruun er medstifter og -ejer af. Har desuden medvirket i serier som ’Sjit Happens’ og ’Minkavlerne’ samt spillefilmen ’Sankt Bernard Syndikatet’, for hvilken han vandt prisen for bedste mandlige hovedrolle i en international film ved Tribeca Filmfestival i 2018. Aktuel i anden sæson af ’Orkestret’, hvor han spiller Jeppe Nygren.
Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd, Film og Skuespil
