Sådan er du en god far, hvis du skal i fængsel

Du forsvinder fra den ene dag til den anden. Enten bliver du anholdt ude i byen, eller også foregår det ved en ransagning derhjemme. Der er ikke nødvendigvis tid til at sige ordentligt farvel.

Når far bliver hentet af politiet, er det meget vigtigt, at børnene efterfølgende får at vide, hvad det er, der foregår. De skal have rum til at snakke. Det har store konsekvenser for et barns trivsel at overvære en far blive anholdt.

Mens du venter på din strafudmåling, sidder du varetægtsfængslet. Der er 40-50 arresthuse i Danmark, så du sidder formentlig relativt tæt på, hvor du bor. Medmindre du bor på Østerbro og har været voldelig til en julefrokost i Fredericia. Så sidder du dér.

Når du er varetægtsfængslet, har du ret til ét besøg af én times varighed om ugen. Eller … på papiret er det en time, men der går også tid med, at du og dine besøgende skal visiteres på vej ind og ud, igennem metaldetektor og i nogle tilfælde nøgenvisiteres, hvis en narkohund reagerer. Så det er nok nærmere 50 minutter.

Besøget er ikke under opsyn, medmindre du sidder inde i en større sag, hvor du er under mistanke for at være en del af et større setup, hvor det kan være en fordel at koordinere forklaringer. Så vil der være en betjent til stede ved alle besøg, ligesom alle dine breve vil blive gennemlæst, og du ikke vil have tilladelse til at ringe ud.

Der må komme én voksen og to børn på besøg. Allerede der er der skabt grobund for konflikt, hvis du fx selv har tre børn, og din kæreste også har et fra et tidligere forhold. Så skal I jonglere med hvilke børn, der må besøge hvornår. Det er nemmere for en voksen at behovsudsætte og langt vigtigere for et barn at vedligeholde kontakten.

Når du sidder inde, står din partner eller ekspartner pludselig tilbage med al logistik og økonomi. Havde I delebørn før, er det nu børn på fuld tid. Du mister formentlig dit job, når du bliver varetægtsfængslet, og alt det økonomiske ansvar havner i skødet på den udenfor. Det er klart, at der sker en markant nedgang i levemuligheder, når jeres to indkomster skrumper ned til én.

Hvis I reagerer, som om det er skamfuldt og skal skjules væk, så bliver det også noget, børnene internaliserer. Vær i stedet så åbne om situationen som muligt. Pædagoger og omsorgspersoner skal orienteres, så dine børn ikke føler, at de bærer det alene. I behøver ikke skrive det ud på Facebook, men dine børn skal vide, at det ikke er flovt og pinligt, at far sidder inde.

’Det er ikke din skyld’. De ord kan ikke gentages nok over for barnet. Gør I ikke det, er der risiko for, at dit barn sidder tilbage med en følelse af, at det ikke har været artigt nok.

’Det er mig, der har gjort noget ulovligt,’ er det, du skal sige til dine børn. Du er nødt til at prioritere deres trivsel over ubehaget ved at skulle fortælle dem, at far har gjort noget, man ikke må. Der er intet vundet ved at forsøge at beskytte dem ved fx at sige: ’Far skal hjælpe politiet, det hele er bare en misforståelse.’ Glem det. Selv dem, der har succes med at udføre en vellykket løgn over for små børn, bliver ramt af en boomerang, når børnene bliver ældre og lærer, at deres opvækst er bygget på en løgn.

I alle fængsler og arresthuse er der en børneansvarlig. Det er en uniformeret betjent, som har speciale i børn. Du kan vinde meget ved at gå i forældregruppe og snakke med andre indsatte fædre. Og det er også en god måde at styrke dit eget mentale helbred, så du er klar til den dag, du skal ud igen. Som indsat har du også mulighed for at indtale godnathistorier på CD, som børnene kan lytte til derhjemme. Det er en god måde at have kontakt på, selvom den primært er envejs.

Som indsat skal du gøre alt, du kan, for at dem udenfor får hjælp. Der findes en fantastisk forening, der hedder Savn, som laver hjælpearbejde for pårørende børn og familier. De tilbyder alt fra terapi til weekendture, hvor fx otte pårørende-familier tager på sommerlejr, så børnene kan blive underholdt af unge frivillige, mens de voksne kan snakke med ligesindede i samme situation.

Du kan tage økonomisk ansvar ved at tale med socialrådgiveren i fængslet om, hvad der er muligt. Men det er din partner udenfor, der skal søge om huslejestøtte, som faktisk er et fint beløb. Man kan formentlig ikke bo i en penthouselejlighed undervejs, men man behøver ikke at gå fra hus og hjem.

Der findes også en lang række terapi- og udslusningstilbud, du kan benytte dig af, når du igen er ude. Det er meget nødvendigt, at du tager ansvar på den anden side af en afsoning, for mange undervurderer, at det er næsten lige så hårdt arbejde at komme ud, som det er at sidde inde. Du skal reetablere familiestrukturer og finde din rolle igen. Det er naivt at tro, at alt skal være som før. For det skal det ikke. Alt har ændret sig, og det er du nødt til at erkende.

Jeg sad inde i 2,5 måned, hvor jeg blandt andet fik for vane at pisse i håndvasken i min celle. Der kunne gå lang tid, efter jeg var kommet ud, hvor jeg stadig kunne tage mig selv i at gøre det derhjemme.

Når først man har været inde, er det blevet en del af en, og man slipper det aldrig helt.

Kunsten at være far

I vores februarnummer og på euroman.dk sætter vi fokus på kunsten at være far. Vi har talt med komikerduoen Frederik Cilius og Rasmus Bruun, der tilsammen har fem børn (med hver deres respektive hustru, forstås), om, hvad de har lært om opdragelse, ambitioner og skideballer – og om børn, der pludselig forsvinder, og ikke mindst om de små øjeblikke, der er det hele værd.

Derudover har vi talt med en lang række mænd om at være far, når det går strygende, og når det er allerværst. Lær at læse højt, rejs ud i verden med dine børn, vær en bedre (sviger)far, fortæl dine dårlige far-jokes med god samvittighed og meget mere.