Sådan føles det at blive angrebet af krager

15 danskere fortæller i det nye Euroman ekstreme historier fra virkelighedens overdrev. Her fortæller Olav Berntsen om dengang, han og hans kone blev angrebet af en aggressiv krage.

Sådan føles det at blive angrebet af krager
Offentliggjort

Min kone og jeg har lige parkeret bilen og kommer gående ad Gyldenstræde i Helsingør på vej hen til supermarkedet. Pludselig hører jeg skrig fra fugle, og i samme øjeblik kommer en mand op fra en kælder og råber: ’De angriber, de angriber!’

Sekundet efter bliver jeg ramt i ansigtet af en fuldvoksen krage, som kommer flyvende med høj fart og kløerne først. Jeg får en dyb flænge tæt ved venstre øje. Blodet fosser ned ad kinden og ned på trøjen. Ikke langt derfra flyver flere krager, jeg vil tro, der er to-tre krager i alt, og de er alle sammen rasende og i angrebsposition. Jeg har en plastikpose i hånden, og den svinger jeg over hovedet for at få dem til at holde sig væk.

krager.jpg