Sådan føles det at være så tyk, at man ikke kan tørre sig selv bagi

Jeg er på toilettet en nat, og jeg sveder og maser for at tørre mig selv. Jeg vejer på det tidspunkt 175 kilo, og det har længe været en kamp for at finde den særlige vinkel, så jeg kan komme til, men den her nat kan jeg ikke nå derom længere. Jeg går tilbage i seng og vågner næste morgen med en brun stribe på lagnet. Er du sindssyg, hvor er det ydmygende, for nu at sige det på nordjysk.

Jeg googler den her stang, som jeg bestiller fra USA. Den kan jeg sætte toiletpapir fast på. Jeg kalder den min ’røvpind’. Den følger mig i to år. Jeg er så flov over den. Jeg gemmer den for alle, også min daværende kæreste. Nogle gange gemmer jeg den oppe i ærmet, andre gange under maven. Når jeg spiller golf, er den med i golfbag’en.

Jeg havde i mange år ikke en plan for mit liv, jeg spillede fodbold og levede et liv styret af tilfældigheder. Jeg kom i lære på hos Jasopan Pelsdyrartikler, der laver tilbehør til mink- og rævefarme. Så blev jeg koncertarrangør. Pludselig var jeg tourmanager for Johnny Madsen og Allan Olsen. Jeg havde også et spillested med Olsen og en pladebutik i Frederikshavn. Jeg stod stille bag disken i fem år og begyndte at vokse. Jeg voksede hele tiden med de opgaver, der kom dumpende – i mere end én forstand.

Henrik ’Røde’ Jensen har tabt 95 kilo og har beskrevet sit vægttab i bogen ’Når livet bliver FOR FEDT!’

Jeg brugte i 20 år kigge-væk-finten. I stedet for at se mig selv i spejlet, krøb jeg blot fra XL til 2XL til 3XL og op til 7XL, og til sidst kunne jeg kun passe sorte joggingbukser og sko, jeg blot skulle stikke fødderne i. Jeg kunne jo ikke nå fødderne længere.

Jeg har stor selvtillid, men havde i mange år et lavt selvværd. Det gemte jeg væk i arbejde, mad og alkohol. I midten af nullerne begyndte jeg at få succes med min eventvirksomhed. Jeg er den eneste, der har arrangeret fem talkshows med Bill Clinton, to med Barack Obama, tre med Kofi Annan og tre med Al Gore i Danmark og resten af Skandinavien. Jeg lever af at drømme, og jeg henter mine drømme fra øverste hylde. Jeg fryder mig, når folk siger, at min drøm er umulig. Da jeg sagde, at jeg vil hente Clinton til Frederikshavn og nogle år senere Obama til Kolding, trillede folk rundt på gulvet af grin. Men det er ren benzin på min motor. Så sætter jeg alt til side for at vise dem, at hvis man opfører sig ordentligt og er vedholdende, kan alt lade sig gøre. Jeg skrev eller ringede til mit netværk i New York hver 14. dag i næsten 10 år. Derfor lykkedes det.

I 2012 var min forretning på fode igen efter to konkurser. Men mit selvværd var i bund. Jeg vejede 191 kilo. Jeg stod en dag med tæerne helt henne ved kanten af havnekajen og tænkte, at jeg blot skulle vikle mig ind i de ankerkæder, der lå på kajen, og springe i, så ville det hele være overstået. Det ville være så let. Men jeg havde fået to døtre, og heldigvis kunne tanken om dem trænge igennem egoismen.

Kort efter skrev en kammerat fra folkeskolen en mail og opfordrede mig til at få en gastric bypass-operation i Belgien. Han skrev, at han havde været samme sted i livet som jeg, og at jeg skulle tænke på, hvor længe jeg ville være der for mine piger. Det var vendepunktet. Her kom en relativt flygtig bekendt, som ikke sagde, jeg bare skulle tage mig sammen, men som så det fra min position. Jeg bestilte operationen med det samme. Inden lægen lagde mig i narkose, sagde jeg til ham, at hvis han lovede at få mig til at vågne igen, ville jeg love at dyrke motion hver dag og leve sundt resten af mit liv.

Jeg ville også love aldrig at være en sur og gnaven mand igen. Det var jeg blevet. Nu vågner jeg og siger til mig selv: ’I dag bliver en god dag, hvad mon den kommer til at indeholde?’ Og jeg har holdt løftet til mig selv om at dyrke motion og leve sundt hver dag. Jeg lever nu på livets præmisser – for min egen skyld.

Jeg har skrevet bogen ’Når livet bliver FOR FEDT’ og holder foredrag om min livsomlægning. Jeg har altid ’røvpinden’ med. Jeg kan se, at folk væmmes, kigger væk eller griner nervøst, når jeg fortæller om dens funktion, men det er jo også et af de allerstørste tabuer, jeg river tæppet væk for. Og kan min historie hjælpe nogen derude, er det bare fantastisk.