Sådan er det at være musikbooker: "Koncerterne sælger som aldrig før"

Regnen siler ned i Aarhus og Spot Festivalen skal til at skydes i gang. I et lille smedeværksted ved Godsbanen hænger der hammere, skruetrækkere og power tools på væggene. Loftet er utæt, og det drypper ned på de musikinstrumenter, der er stillet op i hjørnet.

Til stede blandt publikum er musikbooker fra Pumpehuset Kristian ’Jeff’ Højlund. Selvom pladesalget er faldet drastisk, sælger koncerter som aldrig før, og derfor må musikbookerne nu også holde øje med de helt små niche-kunstnere.

”I de sidste par år på den danske musikscene ser vi en større tendens til at mindre acts inden for en specifik genre kan gå fra at have et mindre community omkring sig til pludselig at tage fart og fylde spillesteder ud,” fortæller Jeff og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om at de nye streamingtjenester og online musikplatforme har en positiv indflydelse på denne tendens. De gør det nemmere at opdage ny musik, men også at dele og gensidigt inspirere hinanden.”

Meget mere livemusik

Før i tiden havde pladeselskaberne monopol på at få musikerne ud til publikum, og pladeindtægterne var en væsentlig del af økonomien for mange musikere. Sådan er det ikke længere.

”Fona var før i tiden Danmarks største leverandør af musik. De havde 20.000 cd’er i deres katalog, og der var måske 10-12 numre på hvert album. Streamingtjenesten Spotify har over 30 millioner numre tilgængelige, så det er meget nemmere for publikum at finde den musik, der lige præcis passer til ens specifikke smag,” siger Rasmus Rex Pedersen, der forsker i digitaliseringen af musik på Roskilde Universitet.

I Danmark alene bliver der til dagligt afspillet 900.000 unikke tracks, og det er over tre gange så meget, som tidligere var tilgængeligt i Fona.

Musikerne, som ikke længere tjener penge på pladesalg, må derfor optræde live i langt højere grad. Til gengæld betyder den enorme udbredelse af musikken digitalt med kanaler som Youtube og Spotify i højere grad, at det ikke kun er musik-connaisseurs, der går til koncerter, men også dem der før lå og lyttede til musikken hjemme i stuerne kommer ud foran scenerne på de danske spillesteder.

Kristian 'Jeff' Højlund.

Karrieredrømme

”Det har altid været en drøm for mig, at skulle beskæftige mig med musikken,” siger Jeff.

Hans rigtige navn Kristian bliver kun brugt af få personer i hans liv, og det er på grund af et gammelt mobiltastatur.

”I Sønderjylland, hvor jeg er fra, der bliver man altid kaldt Kedde, hvis man hedder Kristian, og når mine venner så skulle skrive til mig på de gamle mobiltelefoner, så foreslog den altid Jeff i stedet for. Og det har så hængt ved siden,” siger Jeff, der indrømmer, at det faktisk har været mere praktisk med et internationalt klingende navn, når han har med udenlandske agenter og kunstnere at gøre.

Vejen ind i musikbranchen var kringlet, men ikke desto mindre dedikeret. Jeff flyttede fra Vestjylland til København for ti år siden og var fra start opsat på at få en fod inden for koncertstedernes døre. Bookingagenturerne havde dog umiddelbart kun dem smalt på klem.

Første møde med musikbranchen blev derfor et bartenderjob på Vega og en sidegeschæft i Fona, hvor han smed al sin kærlighed på metalafdelingen, som han har dyrket privat og professionelt siden teenageårene.

Jeff tog sideløbende en uddannelse som bygningskonstruktør, da de jyske hænder er godt skruet på, og han gerne ville have noget at falde tilbage på, hvis musikkarrieren ikke skulle blive realiseret.

I 2010 åbnede der sig dog en ny mulighed for Jeff

”Jeg mødte min gamle gymnasieven Ronnie Hansen, som på det tidspunkt var medejer af Pumpehuset. De var ved at skabe en mere urban musikprofil for stedet, hvor jeg kunne komme ind i billedet, da han vidste, at jeg havde den her store passion for metal, og havde beskæftiget mig med det både som skribent på diverse blogs og som musiker og fan,” siger Jeff.

Boxershorts og teaterblod

Der er ingen dage, der ligner hinanden i arbejdet som musikbooker. Udover at gå til møder med arrangører og agenter, hvor der skal diskuteres alt fra udgifter og koncertproduktion, så tager Jeff til i hvert fald fire-fem udenlandske festivaler om året for at scoute ny musik og netværke med folk fra branchen.

Af og til kan der dog være visse udfordringer ved at være musikbooker. Men det er ikke nogle, som har rystet Jeff synderligt.

”Jeg har oplevet, at der er nogle af artisterne, der har haft nogle ret skøre anmodninger. Men det plejer vi bare at tage med et smil,” siger Jeff, og uddyber:

”Rapperen Joey Bada$$ krævede efter et show, at han skulle have 15 par boxershorts og 15 par hvide sokker, og så var der det her norske metalband, der havde sat fem liter teaterblod på deres rider (red. en liste med anmodninger fra et band).”

I Pumpehuset er der et godt samarbejde på tværs af rollerne i huset, fortæller han:

”Vi er på en måde alle sammen Pumpehuset, for vi er her hele tiden, både når vi arbejder, men også når vi går til koncerter, drikker øl i baren og hører udendørs shows i vores byhave."

I sommer tog de alle sammen et smut til Bornholm for at markere festivalsæsonens afslutning og Jeff satser på at det kun er den første af mange årlige ’pumpeture’.

”Vi var ude for at fange krebs midt om natten, hvor vi også drak masser af øl og whisky. Det endte ud i det helt store krebsegilde klokken 3 om natten og uhyggeligt mange skaller og tømmermænd dagen derpå. Det er så fedt at arbejde med sin hobby og samtidig have de bedste venner som kollegaer”, siger Jeff.

Jeff i selskab med kollegaerne på Pumpetur på Bornholm.

Unge talenter og hungrende musikforbrugere

Digitaliseringen gør nu, at folk deler musik med hinanden i langt større grad, og derfor får de øjnene op for nye kunstnere, som hurtigt kan vokse sig store på grund af den hurtige trafik på nettet.

”Det er en rigtig fed tendens, at der er så mange hungrende musikforbrugere derude, der er hooked på en masse ny, især dansk, musik,” mener Jeff.

Desuden er tendensen i dag, at der er mange unge koncertarrangører, der kommer ind i branchen.

”De er sindssygt dygtige til det, de laver, så selvfølgelig skal de have lov til at være med til at arrangere koncerterne. Senest har jeg inviteret det unge fynske musikkollektiv Vellness Plader inden for i Pumpehuset. De er et virkelig spændende musikbekendtskab, der eksperimenterer med genreblandinger og har en særlig alternativ og poppet profil,” forklarer Jeff.

De nye musikkollektiver spreder sig rundt om i landet, og de tager ofte nye talenter ind. Og Jeff vil hellere end gerne give dem en ekstra hånd for at udbrede deres musik endnu mere:

”Jeg vil gerne give de dygtige upcoming-musikere en god introduktion til branchen og mulighed for selv at prøve kræfter som medarrangør, og ved at give dem frie rammer til at helstøbe en koncertaften i vores hus, kan vi hjælpe dem med at få deres musik ud til et større publikum.”