Stort portræt: Mikkel Beha om udlængsel, en kaotisk opvækst og om at vælge sin rette arv
Mikkel Beha Erichsenhar balanceret på sejlskibe, siden han var spæd. Sammen med sin far, Troels Kløvedal, har han sejlet verden tynd på ’Nordkaperen’, og han har selv været skipper på ’Havana’. Nu er sejlene sat til en ny ekspedition, denne gang i ishavet. Anders Hjort er gået ombord på ’Wallenberg’.
Foto: Thomas Skou og privat
Besætningen vågner i etaper. Mikkel Beha Erichsen er den første, der står op. Han trasker rundt i kabyssen og brygger kaffe med vand fra en vandtank, mens han kigger ud på Bønnerup Havn og gråvejret. Han har en mørk fleece-jakke på. Skægget er grånende, håret er viltert.
Vi befinder os ombord på skibet ’Wallenberg’ på det yderste af Djursland. Om alt går vel, vil vi om otte timer nå frem til næste stop, som er skibsværftet i Strandby, nord for Frederikshavn.
Hurtigt bliver der trængsel ved komfuret. Mikkel Behas kone, Marian Midé Andersen, varmer croissanter og stiller syltetøj frem, og deres to sønner, Emil på 28 og Theis på 25, kommer med søvndrukne øjne op fra deres kahytter nede i ’Wallenberg’s dyb. Det samme gør resten af folkene ombord; Anders, en motormekaniker fra Hundested, Christian, som er ven med Theis, og som også har sejlet på familiens andet skib, ’Havana’, og Christians far, Niels, ligeledes en garvet sejler.
”Marian, har vi nogle tandstikker,” brummer Mikkel.
