Tom Cruise sælger Scientology-ejendom i Beverly Hills

Du får dog lov til at betale for herligheden, der koster i omegnen af 70 mio. kroner.

Tom Cruise sælger Scientology-ejendom i Beverly Hills
Offentliggjort

Beverly Hills, Los Angeles, er hjem for adskillige kulørte personer, der har tjent formuer ud fra lige så kulørte metoder. Blandt andet har skaberen af Minecraft, svenske Markus Persson, slået sig ned i byens dyreste villa til 425 mio. kroner, og Rod Stewart finder her tid til at rode med sine modeltog.

Et tredje forunderligt eksempel dateres tilbage til 2005, hvor en ejendom på den mondæne Mulholland Drive blev opkøbt af et par mystiske selskaber, hvis profiler forblev hemmelige. I hvert fald indtil for nylig, hvor ejendommen igen blev sat til salg. I den anledning kom det frem, at det er skuespilleren Tom Cruise, der råder over den mere end 10.000 kvadratmeter store grund.