”Undervejs havde jeg bare tænkt: Jeg vil ikke dø i nissepigetøj”

Hvornår blev du rigtigt voksen?

”Det tror jeg faktisk først skete, da jeg fik mit barnebarn Melodie. Min dygtige, yngste datter blev mor, da hun var 19, hvilket jeg virkelig syntes, var fantastisk. Jeg har to børn, men først da jeg fik mit barnebarn, gik det op for mig, hvordan et voksent menneske egentlig skal agere og opføre sig. Ellers har jeg virkelig oplevet mit liv med hovedet under armen på mange måder.”

Hvorfor tror du ikke, at det kom, da du selv fik børn?

”Jeg ved det sgu ikke, men ... Jeg var ret uansvarlig, forstået på den måde, at jeg jo levede af at lave ret farlige stunts. Noget af det var jo fuldkommen hasarderet, mand! Jeg kunne lige så godt være blevet slået ihjel.

Nu, hvor jeg har Melodie, vil jeg aldrig nogensinde bevidst udsætte mig for noget, hvor jeg ved, at hun kunne miste mig, og jeg kunne miste hende. Det er selvfølgelig ikke, fordi jeg ikke kunne lide mine børn.

Jeg var bare ikke moden nok dengang til at se, at det er en dårlig idé at udsætte sig selv for livsfare for 12.000 kroner.”

Hvornår har det været ved at gå galt?

”Under optagelserne til ’Blinkende lygter’, hvor jeg stod for alle stunts i filmen. På et tidspunkt kommer Ole Thestrup løbende med sin maskinpistol og skyder ind i restauranten, som hovedrollerne har slået sig ned i.

Jeg ’doublede’ skuespillerne én ad gangen, og en af dem skulle ryge i en baglæns salto gennem lokalet. For at lave det hang jeg i en sele, hvor jeg kunne trække i en snor, der så ville løsrive mig fra en wire, selen hang i. Men jeg syntes ikke, at det så særlig godt ud den første gang. Jeg sprællede simpelthen ikke nok.

Da vi skulle gøre det igen, hang jeg deroppe under loftet i 4,5 meters højde, stadig med hovedet nedad, og jeg tænkte bare: ’Jeg skal sprælle, jeg skal sprælle, jeg skal sprælle.’ Og så røg jeg direkte på hovedet ned på et betongulv og brækkede skulderen og kravebenet. Og nakken.

Det fandt jeg først ud af for et år siden, da min tandlæge, mens han stod og kiggede på et billede af mine tænder, udbrød: ’Hvad fanden er det med din nakke? Den er sgu da brækket to steder, mand.’”

Er der noget, du ville ønske, at din mor havde fortalt dig?

”Nej, der er nærmere ting, jeg ville ønske, hun ikke havde fortalt mig. Jeg har en helt ekstremt bramfri mor. Jeg ville helst have haft, at hun bare havde fortalt mig halvdelen af det, hun har fortalt mig. Eller måske en tiendedel. Alt, hvad man kan synes, der gør én flov, sagde hun. Konstant.”

Var du god til det med piger som dreng?

”Vildt god! Det var en af mine meget, meget store interesser. Jeg havde tre kærester i børnehaven. Det har faktisk været lidt af et kors at bære. Og har givet mig mange problemer. Det tog mig lang tid at finde ud af, at det er en god idé kun at have én kæreste.

Har du siddet i et fly og bedt for dit liv?

”Adskillige gange. Jeg er også styrtet ned med en luftballon engang. Det var på optagelse til en af de der skrækkelige ’Nissebanden’-julekalendere. En af grundene til, at jeg virkelig, virkelig ikke ville styrte ned med den der luftballon, var, at jeg var iført pigenissekostume. Jeg skulle forestille at være nissepigen Puk.

Falckredderne ville jo ikke kunne lade være med at grine ad mig, når de skulle trække mig op, helt flad. Julekalenderen blev produceret af Danmarks Radio, som i det hele taget altid er nogle klaphatte at være på optagelse med.

Det eneste, luftballonskipperen havde sagt, var, at han ikke kunne flyve, hvis der var ret meget blæsevejr. Og den her dag var der meget blæsevejr, men optagelserne var blevet udskudt i enormt lang tid, og nu stod der et hold på 100 mennesker, så han sagde: ’OK, lad os prøve.’”

Hvad gik stuntet ud på?

”I julekalenderen sniger nissepigen Puk sig med på luftballonen ved at hægte sig på rebstigen på ballonen. Og kommer på den måde med til Grønland. Nå, men så lettede den der skide luftballon ude i Ganløse, og jeg hoppede op på stigen og kravlede op ad den. Luftballonen gik virkelig hurtigt til vejrs.

Altså det gik grotesk hurtigt! Det var ligesom at hænge efter en helikopter. Da jeg kom op i kurven, havde jeg regnet med, at luftskipperen og hans kone, der også begge var klædt ud som nisser, lige ville give mig en highfive eller et eller andet. Det plejer man at gøre, når man har lavet et stunt.

Men de var virkelig ligeglade med mig. De havde travlt, kunne jeg se. På en måde, som luftskippere ikke skal have travlt. Der var alt for meget vind, så ballonen fløj bare ad helvede til.”

Hvorfor?

”Det viste sig, at gasflasken ikke var blevet sat ordentlig på, så gassen var simpelthen frosset til i slangen. Vi begyndte at ryge meget hurtigt nedad. Under os kunne jeg se en højspændingsstation. Skipperen forsøgte at få en ny flaske på, mens han råbte: ’Hold fast!’ Det lykkedes ham ikke, og så styrtede vi.

Først ned i et stråtag, hvor vi pløjede en karnap af. Det gav et ordentligt brag. Så steg vi op igen. Og ned igen på en kviemark, hvor vi tog den hårdt ned. Og hen på den næste mark, hvor kurven trak et spor på flere hundrede meter som i en Søren Spætte-film. Der lå nisseudstyr spredt ud over hele marken.

Familien inde fra en gård, hvis mark vi var styrtet ned på, stod bare og kiggede helt forbavset på os. Mor, far, to børn. Der skete mig ikke rigtigt noget. Undervejs havde jeg bare tænkt: Jeg vil ikke dø i nissepigetøj.”

Hvornår har du senest fortalt din kone, at du elsker hende?

”For tre kvarter siden. Jeg gør det mindst én gang om dagen. Og det er jo, fordi det er sandt. Der er også tidspunkter, hvor jeg synes, hun er irriterende, og så siger jeg sgu ikke lige til hende, at jeg elsker hende.”

Hvad ville du sige til dig selv, hvis du mødte dig selv som dreng?

”’Du skal ikke tænde ild til dig selv med benzin. Du skal bruge petroleum.’”