Peter Humaidan forsker i sædkvalitet: "De seneste 40 år er kvantiteten af sædceller i den vestlige verden faldet med 50 procent. Det nærmer sig rock bottom"

NÅR EN MAND får udløsning under samleje, sender han typisk mellem 200 og 300 millioner sædceller afsted. Herfra skal den enkelte sædcelle tilbagelægge en tur, der svarer til, at et menneske skulle svømme fem kilometer. Det er alles kamp mod alle, de svageste må lade livet i livmodersekretet og livmoderens slimhindefolder eller i en af de mange andre forhindringer undervejs. Kun omkring 250 sædceller når helt frem til æggelederen. De stærkeste 25 overlever den sidste modning, men kun én lykkes med at sejre i det store befrugtningskapløb.

Det er i sig selv en utrolig mission, hver gang det lykkes en sædcelle at befrugte et æg. Det kan gå galt på så mange forskellige måder, og det er kun blevet sværere. De seneste 40 år er kvantiteten af sædceller i den vestlige verden faldet med 50 procent. Det nærmer sig rock bottom, og der er ikke noget, vi kan gøre ved den del. Hver femte danske mand på 30 år har problemer med at gøre en kvinde gravid. Faktisk er danske mænd bundproppen på det europæiske sædbarometer. Man kan kun blive trist af de tal. Men når jeg alligevel er stærkt optimistisk, skyldes det, at vi har fået en ny vej tilbage i kampen – fokus på kvaliteten. Det kan ikke alene give os supersæd, men også vores mandighed tilbage. Tidligere har man vurderet sæden udefra. Vi har målt, hvor mange sædceller der er, hvordan de svømmer, og hvordan de ser ud. Men det svarer til at kigge på mit navneskilt og ud fra det prøve at danne sig et indtryk af, hvad jeg er for en person. Det kan man jo ikke. Man skal et spadestik dybere.

MIN HUSTRU og jeg havde selv en lang infertilitetsperiode, hvor vi i ni år var det, man kalder uforklarligt barnløse. Det gjorde mig interesseret i fertilitet, og helt tilbage i 1996 startede jeg en fertilitetsklinik i Skive. Vi var nogle af de første, der prøvede at kigge på DNA-skader i sædceller. Allerede dengang opdagede vi til vores store overraskelse, at omkring 20 procent af alle mænd, der havde fået at vide, at de havde normal sædkvalitet, viste sig at have så svære DNA-skader, at det ville gøre graviditet kompliceret. De seneste år er der kommet mange interessante facts på bordet. For det første står det tydeligt, at livsstil har en påvirkning på sædkvaliteten, men for det andet – og måske endnu mere interessant – kan vi rent faktisk ændre det ret nemt.

Det tager omkring tre måneder at producere en sædcelle. I den proces går den fra stamcellen til at ende med hale og hoved og kan svømme rundt, og hvis man i den periode ændrer sin livsstil, vil man have gode chancer for optimere sin sæd. Derfor behøver den 25-årige gut, der ikke har tænkt sig at lave børn lige nu, ikke at være hellig. Han skal leve det liv, han finder bedst. Men den dag, han vil være far, bør han lægge sin livsstil om for at få den størst mulige chance for at gøre sin partner gravid på kortest mulig tid.

Hvad betyder det så? Rygning er simpelthen no go. Det samme gælder snus og e-cigaretter. Bingedrinking, for lidt motion og for meget koffein er også dårligt, og en del af det handler også om, hvad vi spiser. Det er jo i virkeligheden ikke raketvidenskab. Men meget få af os, og især få mænd, gør, hvad man bør gøre. Sædcellen er i virkeligheden kanariefuglen i kulminen, der fortæller, hvor godt det egentlig står til for dig. For hvis du har DNA-skade i sædcellen, har du også DNA-skader andre steder. Modsat sædcellen kan de fleste andre kropsceller i bred udstrækning reparere sig selv.

For et par år siden blev jeg konsulteret af et par, der længe havde været i fertilitetsbehandling andetsteds. De havde fået tjekket alt, og alt var tilsyneladende normalt – også mandens sædkvalitet, målt efter den gammeldags metode. Jeg mener dog, at man bør gå længere ind i historien, og jeg spurgte derfor til mandens livsstil. ’Ryger du?’ ’Ja, cirka otte om dagen. ’ ’Er du overvægtig? ’ ’Ja, nok otte kilo for meget.’ ’Hvad laver du?’ ’Jeg er kok.’ ’Okay, så står du meget i et køkken med strålevarme omkring dig.’ Jeg opfordrede til en DNA-analyse af hans sæd, og den viste et højt DNA-skadetal. Det var i september, og i januar hørte jeg, at de var blevet spontant gravide. De havde gentagne mislykkede fertilitetsbehandlinger bag sig, men nu havde han tabt sig, var stoppet med at ryge og havde fået mere fokus på, hvad han spiste.

SKYLDEN BLIVER TIT kastet over på kvindens æg, men i virkeligheden kan det være mandens sædkvalitet, der er problemet. Det er mange mænd bare slet ikke klar over. Det er der heller ikke noget at sige til, for historier om ufrugtbare kvinder går tilbage til Det Gamle Testamente, mens manden har haft en birolle med blot at levere sædklatten. Vi taler slet ikke om sæd eller om infertilitet indbyrdes.

Det er ikke noget, man snakker om på et værtshus. Man kan godt snakke om sex og kvinder, men sæd taler man bare ikke om. Det skyldes dels, at det stadig er meget tabubelagt. For det er forbundet med onani, og onani er rent historisk og kulturelt forbundet med skyld. Tidligere blev det at onanere nærmest betragtet som sygeligt. Hvis man sad bleg og henfaldet i stolen, var det sandsynligvis, fordi man onanerede for meget. Kirken og religionen tog det på sig som en måde at styre folks seksualitet, og her skulle også onanien undertrykkes. Så sent som i 1800-tallet beskrev den danske læge og præst Hans Callisen onani som ’vor tidsalders pest’.

Jeg oplever et stort knowledge gap hos os mænd om vores egne kroppe. På samme måde taler vi ofte om biologisk aldring af kvinderne, men det biologiske ur tikker også for os mænd. En helt ny stor amerikansk undersøgelse med over 20.000 mænd har vist, at vi fra 40-årsalderen oplever en biologisk fordobling af DNA-skader. Vi hører altid historierne om den evigt fertile mand, Charlie Chaplin, der fik barn som 73-årig og den slags, men aldrig, at han formentlig har fået hjælp til det.

I MANGE FORHOLD er kvinden den aktive. Hun liner hele pakken frem med antioxidanter, urtepræparater og vitaminer, som manden så tager, og det er fint nok. Men det er ikke vores koner, kærester, piger, der skal tage ansvar for vores sædkvalitet. Det skal vi selv gøre. Og medmindre vi gør det, bliver vi kørt ud på et sidespor, hvor vi blot bliver leverandøren. Jeg vil gerne have manden på banen. Han kan være herre over sin egen sædkvalitet, og den magt bør han bruge, for den styrker også hans mandighedsfølelse og hans fornemmelse af at være aktiv i sit eget liv. Mænd har det jo meget skidt med at være patienter. Hvis mænd er på et sygehus, er deres første tanke: ’Hvor hurtigt kan jeg komme ud herfra?’ Sammen med professor Svend Åge Madsen, der har beskæftiget sig meget med mænd og manderoller, offentliggjorde vi en undersøgelse i 2013, der bliver citeret rundt om i verden, som kiggede på mandens selvopfattelse i forbindelse med lav sædkvalitet. Den viste klart og tydeligt, at mange følte sig kørt ud på et sidespor. De fleste spurgte: ’Er der noget, jeg selv kan gøre?’

Man kan rent faktisk hanke op i sig selv og tage magten over sit eget liv. For nylig lavede vi et mindre studie med 30 mænd, der gennemgik et livsstilsprogram på tre måneder. 80 procent af dem forbedrede deres DNA-skadetal. Det er mig magtpåliggende, når vi taler barnløshed, at få manden meget mere ind i centrum. Det kan ikke passe, at det bare skal svæve i den sky der, hvor vi hører, at ja, så er sædkoncentrationen faldet med det og det, og så sidder man tilbage og tænker: ‘So what? Det kan jeg ikke gøre noget ved.’ Men det kan du faktisk. Det forsøger jeg at gøre opmærksom på med min bog. Kom nu, mand! Du skal ikke bare sidde der på bænken. Du er ikke kun en sædklat. Du spiller en meget vigtig rolle i at sikre, at det produkt, du kommer med, er finest quality.