Waage Sandø: ”Når jeg besøgte hende, var lyset altid slukket”
Den 77-årige skuespiller Waage Sandø om ’Lykke-Per’, religion og den allerførste gang.
Illustration: Sine Jensen.
Hvornår vidste du, at du havde et talent?
”Jeg har altid været indbildsk forstået på den måde, at jeg har troet på mine egne evner. I skolen var det ofte mig, der blev sat til at læse højt for de andre, og jeg kan sige det så enkelt, at jeg faktisk aldrig har villet være andet end skuespiller. Jeg er nærmest vokset op på Det Ny Teater og Folketeatret i København, hvor mine forældre arbejdede som restauratører, så jeg hjalp med at sælge chokolade og slik og kunne gå ind og se alle forestillingerne med datidens største skuespillere som fx mit idol Mogens Wieth. Jeg var dybt fascineret, og det var min indgang til at blive skuespiller.”
Hvad er det vigtigste, du har lært af din far?
”Han gav mig aldrig et egentlig råd, men min barndom og ungdom var præget af hæderlighed. Vi skulle opføre os ordentligt og måtte under ingen omstændigheder bande. Min far var meget religiøs, og vi bad bordbøn. Jeg gjorde oprør ved at flytte tidligt hjemmefra og blive venstre-vred politisk, hvor han var konservativ. Jeg svigtede også kirken, og af netop de grunde var vi på kant indimellem. Jeg holdt meget af min far, men han var et meget dobbelt menneske. Selvom han var religiøs, levede han et verdsligt liv og drak mange bajere og var ludoman. Han spillede på alt, der var at spille på. Vi overlevede det, men jeg har prøvet at komme hjem fra skole, hvor alle møblerne i vores store, pæne stue var væk, fordi han havde pantsat dem. Efter et stykke tid kom møblerne tilbage, fordi han havde styret sig og været henne og indløse dem.”