I 10 år har H&M samarbejdet med modehuse som Lanvin, Versace og Comme Des Garçons om at skabe eksklusive designkollektioner til stangpriser. Torsdag udkommer det seneste og muligvis sidste samarbejde i rækken - Balmain x H&M.
Euroman har mødt Balmains kreative chef Olivier Rousteing og H&M’s designchef Ann-Sofie Johansson til en snak om samarbejdet. Og så guider vi dig her til 5 køb - i vilkårlig rækkefølge - fra samarbejdet mellem fransk hauture couture og svensk high-street- fashion, der er værd at ligge i kø for.
1. Det nye Balmain x H&M samarbejde er parisisk, pompøst og pisse-hamrende-ekstravagant. De 3p’er kan være svært forbindeligt med den minimalisme og hang til rene linjer, som præger den nordiske garderobe. Ikke desto mindre er det svært at snige sig uden om denne klassiske Balmain-skjorte, der i vanlig uniformstil giver mulighed for et råt-look og ideel med styling af et par sorte jeans. Pris 499,-
Annonse
Olivier Rousteing om samarbejdet med H&M:
”Min plan med kollektionen var at lægge den så tæt op ad mine originale Balmain-design som muligt. Samarbejdet har lært mig begrænsningens kunst. Jeg er vant til ikke at skulle tænke over priserne på det, jeg laver. Pludselig skulle jeg være opmærksom på, at teenagere under uddannelse skal have råd til det tøj, jeg designer. Da jeg selv som teenager stod i kø i timevis for at få fat i designernes samarbejder med H&M, havde jeg ikke råd til at købe de originale design. Sjovt nok arbejdede jeg selv for Roberto Cavalli under hans samarbejde med H&M, men måtte stadig stå i kø for at få fingre i det.”
2. Den klassiske blå peacoat har hjulpet tusindvis af sømænd med at holde varmen i flere hundrede år. Om du bærer den over en hvid T-shirt, deminskjorte eller en tung rullekravestrik, er du garanteret en maskulin opgradering til garderoben. 1299,-
3.
En uniform-inspireret blazer er lige nu svær at gå galt i byen med. Det gør du heller ikke hér. Om man så rent faktisk er til det markante brug af guld-broderinger på skulder og ærmer, vil vi lade være en individuel smagssag. Pris 1999,-
Annonse
Ann-Sofie Johansson: Balmain bliver måske H&M’s sidste samarbejde
”Igennem årene har vi hvert år udformet en ønskeliste over, hvem vi allerhelst ville samarbejde med. Siden Olivier Rousteing kom til Balmain, har det franske couturehus stået højt på vores liste. Vores samarbejde med Alexander Wang (2014) skulle have været det sidste, men i november besluttede vi os alligevel for at lave et mere. Som en kontrast til Wangs sporty univers er vi glade for at kunne tilbyde denne meget couture-inspirerede kollektion. Vores 11. samarbejde. Og måske også vores sidste.”
4.
Den kan med største rigtighed bruges inden under peacoten, blazeren eller måske stå alene uden dækkende jakke på en afslappet dag ude. Den hvide T-shirt i det her tilfælde med passende logo-tryk er der selvsagt uanede muligheder i. Her er et stykke tøj fra kollektionen, hvor alle kan være med. Pris: 249,-
Euromans moderedaktør Frederik Lentz Andersen & Olivier Rousteing
Annonse
Olivier Rousteing om samarbejdets fremtidige betydning for modehuset Balmain:
”Da H&M rettede henvendelse til os i november sidste år, gik jeg med det samme til mine chefer for at overtale dem. De var bekymrede, men jeg så det som et kæmpe skulderklap, at mine kreationer kunne blive solgt i mere end 300 butikker rundt om i verden. Den slags opmærksomhed er sundt for et modehus som Balmain… ”Balmain har brug for de yngre generationer for at holde sig aktuelle. Vi er synonyme med haute couture og velstand, men hvis vi ikke har fat i de unge, mister vi vores ståsted.”
5. Indrømmet, den røde læderjakke er et kontroversielt og ofte svært item at style. Det kan da også gå grueligt galt, hvis man sætter den sammen med en skjorte og et par bukser fra den farverige garderobe. Omvendt kaster jakken hurtigt tankerne i retning af 80’ernes Michael Jacksons. I bedste Thriller-stil kan jakken belejligt kombineres med et par sorte bukser af den mere tætsiddende-slags og en klassisk hvid tee, med op-smøgede ærmer. Pris 1999,-