Et særligt fænomen breder sig i urbranchen: ”Når man har købt et ur, så skal man også have lov til at bestemme, hvad der sker med det”
Jacob Grønbæk Strandfort er chefurmager hos Stæhr A/S og autoriseret urmager af blandt andet Tag Heuer og Audemars Piguet. Vi har talt med ham om fænomenet Frankenstein-ure, som er ure, der er sammensat af forskellige dele fra en forkert tidsperiode eller en ur-model, som bryder med fabriksstandarden.
”Det har jo egentlig altid været der, men det tog fart i kølvandet på finanskrisen i 2008. Det er et ur, der, som Frankensteins monster, er sat sammen af forskellige dele med forskelligt ophav.
Efter at ure er blevet til en form for aktier, der handles til mange penge, og hvor nogle ure udgiver sig for at være noget, som de ikke er, fordi folk kan tjene mere på dem, er frankens mere og mere blevet til et skældsord.”
Annonse
Hvornår stødte du selv på fænomenet?
”I 2006 lavede jeg en ur-kasse om for en kunde, som ville have slebet kronebeskytterne af sit Rolex Oyster Prince, så kronen sad frit, som den gør på de ældre modeller.
Det var første gang, jeg lavede en modificering, som man vel kan kalde et Frankenstein. Jeg tænkte: ’Hvorfor ikke?’ Det var det, som kunden ville have, og jeg er af den overbevisning, at når man har købt et ur, så skal man også have lov til at bestemme, hvad der sker med det.
Det var først bagefter, at jeg spekulerede over, om det i virkeligheden ikke satte os i en lidt mærkelig situation. Uret så godt ud, men vi havde lavet modificeringen på den originale del.
Og derfor stod kunden jo så med noget, der ikke eksisterede i den form nogen steder. Men uret var 100 procent originalt. Det var en lidt sjov problemstilling.”
Hvad er det bedste eksempel på et Frankenstein, du har set?
Annonse
”Jeg vil hellere pege på modificeringer af ure, som har gjort noget godt for uret og dets ejer: Jannic ’The Jeweler’ (Kesis go-to guldsmed, red.) har lavet et Audemars Piguet Offshore i rød- og hvidguld med en CNC-fræset krans i guld med diamanter.
Det er i mine øjne et kunstværk. Det samme gælder svenske IFL Watches, der har lavet en Oris Divers 65 med håndmalet emaljeskive, som de kalder Candyman.
Det er både vildt flot og lidt spooky, når man indser, at den ’nuttede’ bamse, som er Oris’ maskot, i den her udgave refererer til en horror-slasher-filmfigur fra 80’erne!”
Hvad er det værste eksempel, du har set?
”Et Royal Oak Offshore ref. 25721, som en kunde indleverede til service. Det var en meget speciel titaniummodel med blå skive, som man kun kunne købe i Audemars Piguets butikker, og som var lavet i meget få eksemplar.
Jeg var lige blevet autoriseret AP-urmager og var stadig så ny, at jeg ikke havde adgang til databasen, hvor man kan tjekke serienumrene på kassen og urværket, som i AP’s tilfælde ikke er identiske. Jeg anede til at begynde med ikke uråd, for det var umiskendeligt et Audemars Piguet.
Det var først bagefter, da jeg fik adgang til databasen, at jeg opdagede, at serienumrene ikke stemte overens. Jeg glemmer det aldrig. Jeg sov ikke i flere dage.
Annonse
Det viste sig, at nogle hurtige italienere havde fundet på at købe et AP i titanium med sort skive, som ikke var en limiteret udgave, og et AP i stål med blå skive, som heller ikke var limiteret. Og så havde de ganske enkelt byttet om på dem.
De tog altså værket ud af ståluret med den blå skive og satte over i titaniumuret, så de, vupti, havde et ’limited edition’-Offshore i titanium med blå skive. Kunden stod nu med et franken-ur, der i stedet for at være 475.000 kroner værd, måske var en tiendedel værd.
Vi sendte uret til Audemars Piguet i Schweiz, holdt vejret og efter fire måneder kom der svar: AP besluttede simpelthen at blåstemple kundens ur som en del af den limiterede, oprindelige serie og udstedte et ægthedsbevis. Så selvom det altså ikke var født sådan, så blev det altså adopteret og kom ind i familien. Så det endte godt, heldigvis.”
Hvorfor vil de fleste store ur-mærker ikke servicere ure, der er blevet modificeret?
”Det er, fordi de vil holde snor i fænomenet. Og så er det også et modsvar til kopi-industrien.”
Findes der undtagelser?
”Ja, enkelte mærker som Hublot virker faktisk begejstrede, når deres kunder modificerer urene og lægger custom-udgaver af Big Bang-modellen og lignende ud på Instagram. Det er nærmest en del af deres identitet og markedsføring.”
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.