Pelagos FXD ’Alinghi Red Bull Racing Edition’ er Tudors første carbon-ur. Hvor stor er den nye lancering for jer?
”Den er vigtig på flere måder. For det første åbner den op for mere teknologiske materialer. Det er et vigtigt skridt for os. Og kulfiber har været noget af en læringskurve: Ny udvikling tager tid, og det tog seks måneder alene at udvikle urkassen. For det andet håber vi at få mere synlighed gennem sponsoratet.”
Red Bull er et rebelsk energidrik-mærke. Hvor svært var det at inkorporere i uret?
Annonse
”Egentlig ikke så svært. Det er jo ikke kun ’Red Bull’, men ’Alinghi Red Bull Racing’, det er et fælles projekt. De besluttede at skabe et hold, fordi de indså, at for at have en chance for at vinde America’s Cup var de nødt til at gå længere end nogensinde før.
Red Bull havde ingen erfaring med America's Cup, men de klarer sig ret godt i Formel 1. At slå sig sammen med Alinghi var at slå pjalterne sammen med en partner med en lignende ånd om altid at være innovativ, altid gå lidt længere. Det identificerer vi os med.”
Du har før arbejdet hos Rolex og leder nu designafdelingen hos Tudor. Hvad er den største forskel?
”Tudor og Rolex er to forskellige verdener, selvom vi deler DNA og kvalitetskultur. En meget synlig forskel er, at Tudor eksperimenterer mere med dristigere design og nye materialer.”
Hvad gør du som designer for at fastholde Tudors voksende popularitet?
”Arbejder på de helt små detaljer i eksisterende designs, forfiner og redefinerer dem. Det vil sige, at vi altid har et kritisk blik på, hvad man har gjort hidtil med henblik på at gøre det endnu bedre fremover. Det gælder design, produktion, markedsføring, alting.”
Annonse
Ander Ugarte
Hvis du ikke kender hans navn, så kender du garanteret hans arbejde: Ander Ugarte står bag en af de mest succesrige urkollektioner i nyere tid og har designet ure som Tudor Black Bay og Pelagos.
I de seneste mange år har han stået i spidsen for det såkaldte Design Lab hos Tudor, som holder tili en 5.500 kvadrameter stor bygning i Le Locle i Schweiz. Tudor blev grundlagt af Hans Wildorf1926 og er i dag ejet af Rolex.Udover samarbejdet med Alinghi Red Bull Racing i America’s Cup-regi er virksomheden også sponsor for cykelholdet Tudor Pro Cycling.
Har du en metode, når du udvikler designs?
”Jeg har ingen metode, jeg er intuitiv. Jeg fornemmer ting og oversætter det på papiret eller til de genstande, jeg laver. The Black Bay er et eksempel: Jeg kiggede på alle de dykkerure, som Tudor havde lavet i løbet af sin historie, analyserede dem og prøvede at forstå, hvad der gjorde dem så specielle.
Når du ser på et gammelt ur, kan du finde inspiration i, hvor smukt det er. Det kan fx være, hvordan tidens tand har forvandlet Luminova’en på urskiven til en varmere farve. Det giver et ur en masse charme og tradition, eller ’solera’, som man siger på spansk (Ugarte er basker, red.). Jeg prøver at finde ud af, hvorfor et ur har karisma og forsøger at anvende det uden at kopiere originalen. Så kombinerer jeg små, nye ting og ser resultatet udvikle sig i tegningerne.”
Hvad har været dit ’skøreste’ urdesign gennem årene?
”Tudor Black Bay P01. Vi besøgte Tudors ’heritage’-afdeling og fik mulighed for at se modeller fra arkiverne. Der var en skuffe med en prototype fra 1960’erne, et Frankenstein, (et ur udviklet til den amerikanske flåde, red.).
Det var ultrafunktionelt, og man havde forsøgt at lave en usædvanlig låsemekanisme, og jeg tænkte, at det her ur har en utrolig charme. Jeg sagde til min chef, at vi var nødt til at gøre noget med det. Han var enig, og vi lavede masser af prototyper i årenes løb, men hver gang sagde ledelsen: ’Nej, nej, det går ikke, det er et monster.’
I sidste ende fik vi dem overbevist ved at re-designe uret igen og igen og forklare, hvad vi ønskede at opnå. Black Bay P01 er forbundet med brandets ånd og Tudors historie om at udvikle produkter til flåden, og vi formåede at transformere det gamle design til noget nyt. Det var kontroversielt. Den slags ur, folk enten elsker eller hader. Men det lykkedes os at få folk til at tale om Tudor igen.”
Annonse
Hvilket urdesign er du mest stolt af?
”Udfordringen er ikke at være designer af ét ur, men at kunne lave alle slags ure. Personligt er jeg mest tilfreds med, at inden for det nuværende Tudor-katalog klarer forskellige ure sig godt kommercielt. Ikke kun Black Bay og Pelagos, men også Royal, 1926 og Clair de Rose. Hver urmodel har fundet den målgruppe, de var beregnet til. Det er mit fornemste job som designer.”
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.