Ditlev Tamm: "Tingene i den kvindelige garderobe er jo som regel bare mere spændende og fantasifulde"
Året 2020 har lagt en dæmper på festlighederne, men pandemien har ikke taget modet fra Danmarks 10 bedst klædte mænd, som Euroman traditionen tro kårer og hylder. Fælles for mændene er, at de har sans for at sætte farver og materialer sammen, og så har de modet til at være sig selv. Her fortæller den 74-årige Ditlev Tamm, cand.mag. et jur. og professor i retshistorie ved Københavns Universitet, om stramme bukser, højhælede støvler og juristers påklædning.
”Nogle vil nok kalde den for flamboyant og mene, at den er usædvanlig i vores verden. Der er enkelte steder i udlandet, hvor jeg har kunnet mærke, at der har været kollegaer, der tænkte, at min seriøsitet for alvor er i spil nu, fordi jeg troppede op i en rød jakke eller en læderjakke, men jeg har en fornemmelse af, at denne forundring flere steder nu er erstattet af en forventning. Jeg synes også, at jeg mærker en generationsforskel. Unge mennesker og studerende har meget lettere ved at acceptere det og synes ofte ligefrem, at det er sjovt, at jeg har en anden stil. Jeg har været ude for, at studerende har sagt til mig efter en forelæsning: ’Vi kan huske alt det tøj, du havde på, men vi kan overhovedet ikke huske, hvad du talte om.’ Jeg tror dog grundlæggende, at det styrker budskabet, at man rusker lidt op i tilhørerne ved at være klædt på til lejligheden og ikke kommer i det mest kedelige sæt tøj, man har.”
Barbara Gullsteins begrundelse:
Ditlev Tamm fremtræder ikke som den typiske professor, og det skal han have ros for. Han er gået på opdagelse i den mere eklatante garderobe, hvor farverige støvler, paysleyprint og særprægede briller er blevet en del af hans stilpersona. Ditlev er inspireret af den elegante mode i Italien og stikker ud – sikke en befrielse.
Hvad er god stil for dig?
Annonse
”At man viser den overlegenhed, at man sætter sig ud over kedelige konventioner og kan kombinere og herunder for mit vedkommende desuden tør sætte ting sammen, der ikke nødvendigvis er tænkt som maskuline. Jeg synes, at vi lever i en tid, hvor jeg i hvert fald personligt godt kan lide at sende det signal ud, at verden ikke længere er så vandtæt opdelt mellem mand og kvinde. Jeg kan godt lide at eksperimentere, og at min påklædning ser personlig ud og er sammensat af alle mulige elementer, som ikke bare er købt ind én gang som et sæt eller er opstået ved en Google-søgning på ’outfits’. For mig var det et også et opgør med stereotyperne omkring min fremtræden som mand og universitetslærer. I dag har vi en helt nødvendig og berettiget diskussion om køn og kønnenes forhold til hinanden og taler meget om dominans og magt. Jeg vil egentlig gerne signalere, at den magt, som ligger i tøj, ikke er en slags fysisk eller kønslig magt, men en æstetisk magt. Og så er tingene i den kvindelige garderobe jo som regel bare mere spændende og fantasifulde. Jeg kan også ved særlige lejligheder finde på at tage sort neglelak på. Neglelak kan fuldende en påklædning.”
Hvornår føler du dig bedst klædt?
”Gerne i et par stramme bukser, det er som regel et par lækre jeans, men jeg er også glad for læderbukser, som altid sidder virkelig godt og føles behagelige at have på, en skjorte eller bluse med et anderledes snit, gerne et par Dr. Martens platform eller lækre støvler eller mine yndlingsstøvletter fra Maison Margiela eller andre af de rigtige designmærker, gerne med en lidt højere hæl og så en smart og velsyet, halvlang jakke.”
Har du en beklædningsgenstand, der fortæller en særlig historie?
”For 20 år siden var jeg inde i en lidt kompliceret og lettere depressiv periode og tænkte, at nu måtte der ske noget nyt for at komme videre. Derfor gik jeg ind og købte nogle højhælede støvler og et par stramme bukser og en jakke, og så gik det ligesom i gang. Min tøjstil før år 2000 var bare et par bukser, nogle helt almindelige Lloyd-sko og så en blå skjorte og en blazer. Det var lidt af en revolution, at jeg begyndte at ændre stilen, og så var der ingen vej tilbage. Dagen efter mit nye skokøb skulle jeg holde et foredrag i Rundetårn i København, og jeg husker stadig, at da Rune Lykkeberg skrev sin reportage derfra i Information, fremhævede han mine højhælede støvler. De trak allerede overskrifter den første dag bogstavelig talt. Det var et par sorte Peter Kaiser-støvler og formentlig til kvinder, som jeg købte for at styrke mig selv, hvilket de også gjorde, fordi når man får en lille hæl under, så får man sådan en fremadrettet og energisk gang, så de hjalp faktisk på humøret og på min fremtoning.”
Hvad gør din påklædning ved din personlighed?
”Jeg tror mere, at det er min personlighed, der gør noget ved påklædningen. Men der er alligevel en form for vekselvirkning. Det afgørende for mig ved påklædning er jo, at jeg føler mig godt tilpas, og jeg er nok kommet så langt ud, at hvis jeg går alt for traditionelt og kedeligt klædt, så føler jeg mig nærmest forklædt og dårlig tilpas. Jeg er professor, det man forhåbentlig vil betragte som et relativt lærd menneske, og selv om jeg den i forstand ikke er én, som optræder offentligt, kan jeg godt lide at forelæse i større forsamlinger og være udadvendt, og den udadvendthed har æstetisk også en værdi, som medvirker til helheden. Det er i virkeligheden nok den æstetik, som former min påklædning. Det handler ikke om at ville ses, men jeg vil gerne bidrage til, at vi viser hinanden den respekt og medvirker til, at det rum, vi færdes i, også er smukt. Jeg vil gerne bidrage til livets skønhed i almindelighed.”
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.