Amerikansk magasin varsler længere lokker

Den nye hår-trend er at lade det gro

Bro Flow kalder GQ frisuren, der faktisk kræver flere frisørbesøg, end man skulle tro.

Amerikansk magasin varsler længere lokker
Offentliggjort

Det gælder om at skille sig ud, hvis man vil have opmærksomhed. Så i en tid, hvor mange mænd klipper siderne maskinkorte eller får håret bleget platinblond, er den nye retning at gå, at lade sit hår stå så uberørt som muligt.

Noget peger derfpr på en renæssance for den halvlange, pjuskede anti-frisure, som surferdudes, slackerrockere og Keanu Reeves har gjort til et varemærke, men som også er en klassisk måde for skrædderiklædte levemænd at demonstrere vitalitet og afslappet foragt for konventioner.

FOTO: Andreas Houmann

Har man, som for eksempel en Nikolaj Koppel, den rette fylde, et godt fald og god glans i garnet, kan det helt klart være en sexet frisure til en mand.

Det mener magasinet GQ også, og på redaktionen har de iagttaget, at kendte mænd som Bradley Cooper og Shia LaBeouf for tiden lader lokkerne gro.

Den cooleste frisure til mænd i 2017 kalder de ligefrem hårmoden, som de har døbt The Bro Flow. Det synes vi ikke, at du behøver at kalde den for at prøve den. Til gengæld kan det være nyttigt at vide, at frisuren ikke bliver Koppel-lækker af sig selv.

”Denne trend er blevet misforstået af mange mænd, som ser det som en udvej til bare at lade håret gro. Men frisuren er ikke klædelig til den ligeglade, usoignerede sofasurfertype – sørg for at få håret klippet jævnligt, det giver et sundere look,” har Joekim Nielsen indehaver af salonen Oops tidligere sagt til Euroman.

LÆS OGSÅ: Frisøren anbefaler: 7 af de mest klassiske frisurer til mænd

LÆS OGSÅ: Sådan finder du det skæg, der passer til din ansigtsform

LÆS OGSÅ: Nikolaj Koppel: "Jeg kan ikke leve to timer uden musik"