Den sensuelle stil vinder indpas hos mænd, og ingen gør det bedre end Anton Falck

Anton Falck, musiker og kunstner, er på vores liste over landets bedst klædte mænd.

Offentliggjort

Hvordan vil du beskrive din tøjstil?

”Eklektisk. En god blanding af ting, jeg har fundet på rejser, noget, folk har glemt hos mig, ting, jeg har fået i gave, og noget, jeg har lavet selv. Jeg føler altid lidt, at jeg er klædt ud. Det er forfriskende at blande elementer, som ikke nødvendigvis passer sammen.

Det kan være et par track pants med sejlersko og en tie dye-trøje. Tøj er et ydre spejl på det indre, og jeg ser tøj som en legeplads og en sjov måde at opleve nye sider af sig selv på. Det er meget sjældent, at jeg tager mig selv virkelig seriøst, når jeg klæder mig på. God stil er for mig en perfekt symfoni af selvtillid og individualisme.”

Hvad har været dit vildeste fund?

”Vi har i First Hate været meget på turné, og vores tid i de forskellige byer er ofte begrænset. Ofte er en tur i en genbrugsforretning, hvad vi kan nå og overskue, hvis vi har en times pause mellem lydprøver og koncert. Jeg har købt ret mange lækre vintage items i Østeuropa, og sidste sommer fandt jeg blandt andet et jakkesæt fra Hugo Boss i en stor genbrugshal i Vilnius i Litauen.

Det er mit bedste jakkesæt, og det passer så godt, at det ligner, at det er skræddersyet. Tilmed kostede sættet kun én euro. Jeg fandt også engang en 2Pac-T-shirt i en genbrugsforretning i Montmartre i Paris i en størrelse otte år, som jeg stadig er rigtig glad for. Den sidder som en croptop og ser suveræn ud.

Jeg har lidt en ting med at gå i børnetøj, og fx har jeg også et par Kappa-bukser i børne-XL, som også ser ret vilde ud. De er halvt sorte og halvt hvide, og dem kan man ikke få i en voksenmodel, hvilket undrer mig. Børnetøj er tit mere gennemført i farverne.”

Er der en ting i din garderobe, som du ikke kan undvære?

”Overhovedet ikke. Jeg har ikke nogen materielle ting i mit liv, som er uundværlige for mig. Det er den mentalitet, jeg prøver at leve efter.”

Har du det også sådan med musik?

”Jeg vil ikke sige, at musik er en nødvendighed for mig. Det er mere en nødvendighed at udtrykke mig, og hvis jeg ikke måtte lave musik, ville jeg finde en anden måde at gøre det på.”

Kort fortalt

Anton Falck er født i 1992 i København. Uddannet fra Rytmisk Konservatorium og studerer på tredje år kontemporær billedkunst på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

Udgør den ene halvdel af synth-pop-duoen First Hate sammen med Joakim Wei. De har udgivet ’A Prayer for the Unemployed’ (2017) og ’Cotton Candy’ (2022) og turneret i blandt andet USA, Kina, Rusland, Japan og i det meste af Europa. Spiller i februar 2024 deres hidtil største koncert herhjemme i Store Vega. 

Hvornår føler du dig mest velklædt?

”Det gør jeg hver dag. Min stil kan skifte markant fra dag til dag. Det outfit, jeg kan synes, er det fedeste i dag, kan jeg finde utrolig grimt i morgen. Det handler om, hvilken persona jeg er på dagen, og hvad jeg vil udstråle.”

Har du altid haft et laissez faire forhold til dit stilmæssige udtryk?

”I mit voksenliv har jeg altid været rolig og legende, når det kommer til påklædning. Mode er kunst på kroppen. Selvfølgelig kan jeg også blive ramt af en usikker følelse fra tid til anden, men ellers er mit forhold til tøj ganske afslappet.”

Hvad kan gøre dig usikker?

”Hvis min påklædning sender et forkert signal til andre om, hvem jeg er. Jeg er queer, og i queermiljøerne er der en form for socialt spil i, hvordan man udtrykker sin seksualitet gennem sit tøj. Der kan jeg godt nogle gange føle, at jeg ikke er queerpresenting nok.

Jeg vil gerne signalere, at jeg er en del af bevægelsen, men det føler jeg ikke, at jeg altid er god nok til at formidle i mit tøjvalg. Sværhedsgraden i at aflæse de her uskrevne koder gør ofte, at jeg føler mig lidt på usikker grund.”

Derfor er han blandt Danmarks bedst klædte

Antons stil udtrykker en gennemgående passion for beklædning – og masser af legesyge. Det er aldrig poleret og aldrig kedeligt, men velovervejet og modigt. Der er godt tryk på attituden, og han inkorporerer så let som ingenting sporty referencer og vintage. 

Hvordan det?

”Lad mig give et eksempel: Engang sad jeg i en bus, hvor to fyre holdt i hånden. Jeg fik øjenkontakt med dem og blev glad, fordi det var fedt at se dem stå ved, hvem de var. Men at jeg stod der og kiggede, resulterede i, at de gav slip på hinandens hænder, og det gjorde ondt i mig.

Det var slet ikke det signal, jeg ville sende eller udtrykke, og det, er jeg sikker på, skyldtes min påklædning. Jeg ville ønske, at man nogle gange bare kunne trykke på en knap, så ens påklædning passede til det signal, man gerne ville sende til andre. Men vi skal også blive bedre til at se gennem tøjet og ind til mennesket.”

Hvilken del af din påklædning går du mest op i?

”For mig siger de sko, du har på, en masse om, hvem du er. Der er en kæmpe forskel på, om man har laksko eller sneakers på sammen med et jakkesæt. Det er også mine sko, jeg bruger mest energi på, fordi de er det sværeste at ramme lige i øjet.

Samtidig kan jeg godt lide at lege med udtrykket i traditionelt herretøj, såsom et jakkesæt, og gå i det og udfordre idéen om, at et fuldt jakkesæt med strøget skjorte tilhører den klassiske mand og den magtfulde klasse i samfundet.”

Hvordan leger du med det udtryk?

”Jeg husker særligt en episode tilbage i 2018, hvor jeg dansede i 11 timer i et dobbeltradet jakkesæt og slips til et Endurance-raveparty i Hangaren på Refshaleøen, fordi jeg kom direkte fra en begravelse.

I techno- og queermiljøet er sådan en bankuniform lige så rabiat et tøjvalg, som en mavebluse og cowboystøvler ville være det til et forretningsmøde. Og det kan jeg godt lide. Jeg elsker at være et får i ulveklæder og at rykke ved de forventede påklædningsnormer.

Som queer-person giver det mig en kraftfuld følelse at erobre det traditionelle mandebillede og tillægge det en ny betydning, som udfordrer den konservative og lidt grovkornede maskulinitet. Ligesom jeg omvendt også gerne er den, der dukker op med mavebluse og cowboystøvler på til et forretningsmøde.”

Hvem er dit stilmæssige forbillede?

”Genesis P-Orridge, som var en engelsk komponist, musiker og kunstner. Et punkikon og blandt pionererne inden for industrial-genren. P-Orridge døde for et par år siden, men undervejs i sit liv skiftede de køn og gik fra at være en mand til være en androgyn person, der både var mand og kvinde.

Sammen med sin kone, Lady Jaye Breyer P-Orridge, valgte de i stedet for at få børn at få lavet plastikoperationer, der med tiden fik dem til at ligne hinanden. Blandt andet fik de lavet identiske næser, mens Genesis P-Orridge fik lavet bryster. Det er ikke fordi, at jeg tøj- eller udseendemæssigt stræber efter at ligne dem, men jeg synes, at mentaliteten med at være ligeglad med, hvad omverdenen forventer af dig og træffe uventede beslutninger, er inspirerende.

Genesis P-Orridge havde et motto, der lød: ’And when in doubt, go x-dream,’ og det prøver jeg at efterleve i min stil. Ikke fordi jeg klæder mig ekstravagant hver dag, men bliver jeg i tvivl om noget, skal jeg bare double the dosis og ikke være bange for at gå det ekstra skridt eller to.”

Hvilken stil drømmer du om tage til dig, når du bliver ældre?

”I dag er min garderobe et virvar af farver og remedier. Det er kun mine strømper og underbukser, der er sorte – ellers skal resten af mit skab være et kaos. Med alderen håber jeg dog at klæde mig roligt og kedeligt, men stilfuldt, så jeg med tiden kan fokusere mere på mit liv i stedet for mit tøj. Det handler også om at eliminere nogle valg, så det bliver nemt at åbne skabet og være sikker på, at jeg tager noget på, der altid er pænt.”

Hvilken anden dansk mand synes du, har den bedste tøjstil?

”Jeg er vild med musikeren Jeurus stil. Stilmæssigt kombinerer han streetwear og high fashion sammen med både maskuline og feminine udtryk, og han ligner altid en million dollar, når han kommer ind ad døren.

Han er elegant, og er du det, kan du slippe afsted med hvad som helst. Jeuru er altid ekstra i sit udtryk, men samtidig i balance. Han er en, man drejer hovedet efter og kigger en ekstra gang på, når han kommer forbi.”