Apple går sammen med Hermès og Nike om remme til Apple Watch

I 2015 samarbejdede Apple Watch også med Hermès.

Apple går sammen med Hermès og Nike om remme til Apple Watch
Offentliggjort

Da mobiltelefonen kom på markedet, kunne det mærkes hos ur-firmaerne verden, fordi helt almindelige mennesker erstattede armbåndsuret med det elektroniske i lommen. Men langsomt blev det gjort moderne igen, og i dag ser vi konstant nye urmærker, der bruger den gamle optrækningsteknologi, pible frem.

Men selvom Apple længe har forsøgt at mikse de to ting med deres Apple Watch, der både kan vise klokken, pulsen og notifikationerne, så har populariteten kun været i meget begrænset omfang.

Måske er det derfor, Apple nu er gået sammen med det parisiske luksusmærke Hermès og sportsgiganten Nike for at tiltrække de sporty og de ekstravagante. Hermès står for en række stilrene læderremme, mens Nike har designet nogle mere robuste gummiremme, der kunne holde til et iron man, hvis det skulle være aktuelt.

Ifølge Apples direktør, Tim Cook, er det dog begyndt at vende for ur-satsningen, og han fortæller, at det aldrig gået bedre for deres hybrid-ur:

”Det sidste kvartal var vores bedste nogensinde for Apple Watch med over 50 procent større omsætning og enheder for fjerde kvartal i træk,” udtalte han for nyligt om det nye regnskab.

LÆS OGSÅ: Nostalgi hitter: Her er tre sneaker-samarbejder, der dyrker det barnlige univers

LÆS OGSÅ: Dette ur kan være det sjældneste Rolex, der nogensinde er udbudt på auktion

LÆS OGSÅ: Modeserie: 10 mænd, der kører deres personlige stil på job