Virgil Abloh har været på lægeordineret pause fra modeverdenen, men nu er han for alvor tilbage. Vores fotograf Frederik Heller var med backstage, da Off-White fremviste sin nyeste herrekollektion.
Virgil Abloh er hjemvendt til modescenen efter en længere arbejdspause for den kreative mastermind bag Off-White og Louis Vuitton.
I et interview med Vogue fortalte Abloh i sensommeren sidste år, at han ville holde fri i tre måneder efter ordrer fra sin læge. Det betød blandt andet, at han var fraværende, da Off-White fremviste kvindekollektionen under modeugen i Paris i september sidste år.
Men nu er Virgil Abloh igen at finde til modeugen i byernes by. I onsdags fremviste han Off-Whites herrekollektion på Le Carrousel du Louvre.
Annonse
I december udtalte den kreative multikunster til Dazed, at ”streetwear? Det kommer helt sikkert til at dø.”. Det var også tydeligt til onsdagens fremvisning, at Off-White rykker længere og længere væk fra t-shirts og hættetrøjer, og i stedet fokuserer på et mere skræddersyet udtryk med jakkesæt, strik og skjorter i front.
Vi var så heldige, at vores fotograf Frederik Heller var med backstage til Off-White-showet i Paris.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.