Badebukser til mænd

Væk opsigt på stranden: Sommerens 12 flotteste badebukser

Du kan godt begynde at pakke strandtasken.

Badebukser til mænd
Offentliggjort

Denne sommer skal badebukserne være printede og farverige. Det er naturprint med træer, blomster og frugter, der sammen med grafisk print dominerer.

Ligesom i resten af påklædningen er grøn og grå fremtrædende farver. Og så ser vi også flere pangfarver sætte lidt kulør på sommeren.

Det natur-inspirerede print er et billede på en større samfundstendens, hvor alt hvad der er naturligt og fri for tilsætningsstoffer og kemisk fremstillede materialer er meget populært i alt fra boligindretning og madlavning til hudplejeprodukter og altså mode.

Badebukserne skal helst være korte, og de må gerne gå til midt på låret eller endnu højere oppe, som et par helt korte 80’er-shorts.

Euroman.dk har her samlet 12 både printede og mere enkle badebukser, der helt sikkert vil pynte på sommerens strandbesøg.