Du køber næppe dine sneakers for at blive en del af historiefortællingen. Men faktisk har en lang række af de sko, vi bærer rundt på, sin helt egen fortælling, der er værd at kende.
Flere af dem kan afkodes i navnet på sneakeren. Nogle sko bruger koder, andre hylder bestemte verdensbyer, mens andre hylder enkeltpersoner.
Muligvis ved du allerede, hvad historien bag dine sneakers fortæller, men ellers skal du ikke snydes for en del af historiens svingesus.
Annonse
I første del af vores nærmre gennemgang af legendariske sneakers, kigger vi her på fire af de mest fremtrædende - og hvordan de har fået deres navne.
adidas Stan Smith:
Stan Smith er en tidsløs klassiker, der næppe er gået nogens næse forbi de seneste år, siden adidas relancerede skoen i 2014 med aggressive mediekampagner.
Men vi skal helt tilbage til 1964 for at finde forhistorien til den egentlige Stan Smith-sko, der er solgt i mere end 40 millioner eksemplarer på verdensplan.
I 1964 sendte tyske adidas deres første tennissko på markedet. Den fik navnet 'Robert Haillet' efter den franske tennisspiller af samme navn. Det var den første tennis-lædersko, adidas introducerede til markedet, og den blev lidt af en åbenbaring for tennissporten. En lang række af de tidssvarende tennissko var produceret i lærred, hvilket gav langt dårligere støtte i overdelen end læder-udgaven.
Skoen lignede på mange måder den, vi i dag kender som Stan Smith. Den øvre del af skoen var fremstillet af hvidt læder, mens ydersålen var fremstillet af tyk gummi - ligesom i dag. Også de tre rækker med perforeringer på siden af skoen var at finde på originalen, mens også navet 'Robert Haillet' var skrevet.
Annonse
Skoen blev en succes for adidas, selvom Robert Haillet aldrig formåede at vinde en grand slam-turnering. Det gjorde til gengæld den amerikanske tennisspiller Stanley Roger 'Stan' Smith.
I 1971 vandt han US Open - iført et par adidas 'Robert Haillet'. Samme år endte han som verdens nummer et, mens han også var iført de kridhvide sko, da han i 1972 vandt prestigefyldte Wimbledon.
Det fik adidas til at skifte kurs og i stedet satse på Stan Smith som udstillingsvindue og 'endorser' af skoen. Haillet, der imellem tiden havde trukket sig tilbage fra den internationale tennisscene, skulle ikke længere være varemærket på hans egen sko.
Til opgraderingen af den nye 'Robert Haillet'-sko, satte adidas et billede af Stan Smith på skoens tunge. Om det var adidas dårlige samvittighed, der alligevel ikke kunne nænne helt at slette Haillet fra skoen, vides ikke. Men i en lang årrække valgte adidas en form for korpromis ved at lade begge spilleres navne stå på skoen.
På skoens tunge blev det - som i dag - så velkendte billede af Stan Smith trykt, men med teksten 'Haillet' skrevet over billedet, mens Stan Smith-navnet var skrevet på selve skoen. På bagsiden af skoen var adidas velkendte trefoil-logo trykt på grøn baggrund.
Først i 1978 valgte adidas at skifte navnet på skoen til adidas 'Stan Smith', og derved slette Haillet fra historien.
Annonse
I en video fra adidas i forbindelse med relanceringen af Stan Smith-skoen i 2014 siger Stan Smith:
"Mange mennesker tror i dag, at jeg er en sko. De ved ikke engang, at jeg eksisterer, og slet ikke at jeg var en tennisspiller. Skoen har fået sit eget liv, der er langt mere omfattende end mig."
Den oprindelige version af Stan Smith's portræt på skotungen med hans signatur samt Haillet's navn, foto: adidas.
PUMA Suede (Clyde)
Som med så mange andre af de ikoniske sneakers, vi ofte hiver frem fra arkiverne, har Puma Saudes sin oprindelse som sportssko. Så når vi gang på gang skriver, at der er gået sport i moden, har vi historien med os.
Den originale Puma Suede blev lanceret i 1968 og var med dens tykke gummisål og afrundede, silhuet-formede facon i hård ruskind banebrydende. Allerede i sin førsteudgave blev skoen populær, men den var for alvor med til at stjæle overskrifter under de Olympiske Lege i 1968 i Mexico City.
Det var et OL, hvor flere politikse markeringer blev ytret. Da amerikaneren Tommie Smith vandt guld i 200 meter løb og holdkammerat John Carlos, der havde vundet bronze, skulle hyldes på sejrsskamlen, hævede de begge deres næver i en 'Black Power'-salute under "The Star Spangled Banner".
'Tommie Smith (i midten) og John Carlos (th.) hæver deres knyttede næver i en "Black Power"-salut. På skamlen kan de sorte Puma Suede anes, foto: Getty Images.
Puma havde længe kæmpet med et image som den ikke-så-cool bror til adidas, der var en kamp, som både et offentligt og privat aspekt kva det rivaliserende broderforhold mellem de to ejere Rudolph Dassler (Puma) og lillebroren Adolf Dassler (adidas). Det skulle kontrakten med den flamboyante New York Knicks-baskedspillet Walt 'Clyde' Frazier imidlertid ændre på.
Frazier var datidens ikon på og uden for banen. Han var kendt for sit forsvarsspil, hvor han var eminent til at stjæle bolden fra modstanderne. Udenfor banen var han kendt for sin stilfulde og til tider lettere oprørske stil - han kombinerede både minkfrakker, hatte og skræddersyede jakkesæt på hidtidige ukendte måder. Og så bar han sit karakteristike muttonchops-skæg med stil. Han var gennemført og cool.
Derfor kunne det ikke have passet bedre for Puma, end da Fraizer bad firmaet om et par 'custom-made' Suedes. Det fik desginerne hos Puma til at redefinere den originale sneaker ved at gøre den både lettere og bredere - på siden af ruskindsskoen påtrykte de Fraziers kaldenavn, Clyde, med guldskrift.
Kaldenavnet havde han fået, fordi han i starten af sin Knicks-periode gik i ført den samme hat, som Warren Beatty, der spillede Clyde Barrow i filmen Bonnie and Clyde fra 1967, gjorde.
Stundet med at navngive skoen blev udført, før der fandtes enkeltmandssponsorater i vid udstrækning, som det kendes fra alle sportsgrene i dag, hvor de fleste topatleter med bare en smugle stjernestatus har deres egne kollektioner. Clyde var således den første aktive basketballspiller til at lægge navn til en sko.
Clyde i en reklame for Puma, foto: Puma
Den nye Clyde-version blev et must-have for alle, der ønskede at tilslutte sig Frazier-brandet. På det første år blev der solgt to millioner eksemplarer.
Op gennem 1980'erne og 90'erne blev Suede-skoen også en eftertragtet blandt andre undergrundskredse, hvor både hip-hoppere, breakdancere og graffiti-malere tog dem til dig - tjek fx et par gamle breakdance-videoer fra start 80'erne, så vil du helt sikker støde på et par Suede.
Det kan vidst uden overdrivelse siges, at Puma Suede i særklasse bidraget til markeringen vigtige begivenheder og kulturelle fortællinger gennem historien.
Converse All Star - Chuck Taylor
Converse er den vel nok mest kendte sko i denne gennemgang. Det vil vides, at godt 80 procent af alle amerikanere enten har ejet eller ejer et par Converse. Blandt andet fordi at Converse spænder vanvittigt bredt i sine målgrupper.
Fra unge skater og grunge-musikere til Ice Cube, Kurt Cobain, Michelle Obama og selvfølgelig til basketspillere.
Converse blev grundlagt i 1908 af Marquis Mills Converse i USA, og var specialist i fremstille gummisåler til sko og støvler. Men hurtigt så virksomheden potentiale i et sætte ind på et uforløst sportsmarked, hvor der var efterspørgsel på solide gummisåler.
I første omgang satsede firmaet på at levere kvalitetssko til tennissporten - nogle mener at det var fodbold - men hurtigt kastede man også blikket mod basketsporten, og i 1917 lancerede firmaets sin første basketball sko, der fik det mundrette navn 'All Star'. Den kom inaturlige brune farver med en sort sål.
All Star-skoen faldt i Charles 'Chuck' H. Taylors smag. Han spillede selv basketball for Akron Firestones og var privat en fremragende sælger. Men ifølge historierne var han ikke tilfreds med skoenes påvirkning af hans fødder.
En par af de oprindelige Converse All Stars fra 1917. Chuck Taylors navn blev tilføjet i 1932. Foto fra biografen 'Chuck Taylor, All Star: The True Story of the Man Behind the Most Famous Athletic Shoe in History'
I 1921 fik han arbejde som sælger hos Converse, hvor han var med til at videreudvikle skoen ved at mere fleksibilitet og ved at give mere støtte til anklerne med den høje kanvas-indpakning end i førsteudgaven.
Han begyndte sin tur rundt i USA, hvor han opsøgte landets baskedball-hold med en kasse All Star.
"Det var umuligt ikke at kunne lide ham, og han kendte alle," har Converses vicepræsident Joe Dean sagt i et interview med Philadelphia Enquirer.
Chuck Taylor gjorde All Star-skoen til en decideret basketsko. Snart begyndte alle amerikanske spillere at optræde i et par Converse takket været Taylors netværksopsøgende arbejde rundt i hele landet.
Hos Converse havde man også bemærket Taylors betydning for eksponeringen af skoen. I 1932 kom belønningen: Converse omdøbte skoen efter Taylor, så den nu kom til at hedde 'Converse Chuck Taylor All Star'.
Navnet blev markeret på den velkendte patch på anklen, hvor Chuck Taylors navn blev skrevet lige under fem-punkts stjernen. Det er også derfor, at All Star-skoen også blot kaldes for 'Chuck'. Samme år blev også de velkendte, runde snøreringe tilføjet til skoen.
Det velkendte logo på anklen af Converse All Star med Chick Taylors navn.
I 1936 havde Taylor designet den hvide Chuck Taylor All Star som den officielle basketsko til det amerikanske OL - det var første gang nogensinde at basketball var på det olympiske program, der blev afholdt i Berlin. Herefter tog massehysteriet fart.
Converse gyldne æra strakte sig fra 1940'erne frem til1960'erne, hvor næsten alle atleter på tværs af sportsgrene var iført et par All Star. Også det amerikanske militær fik All Star som deres officielle gummisko i træningslejrene under Anden Verdenskrig.
Når det kommer til ikoniske sko, skal ikoniske begivenheder naturligvis også nævnes. Et af dem var, da Wilt Chamberlain i 1962 satte scoringsrekord med 100 point mod Knicks - selvfølgelig iført et par Chuck Taylor All Star.
I 1957 lancerede Converse 'Oxford'-modellen, der ligner den oprindelige, blot uden den høje ankel-skaft.
Skoen er siden blevet populær i subkulturerne, hvilket blandt andet også skyldes den relative lave pris, og siden begyndelsen og frem til i dag er det grundlæggende design af 'Chuck' ikke blevet ændret nævneværdigt. Dagligt bliver der fortsat solgt 250,000 par sko med Chuck's navn på.
Siden 2003 har Nike ejet Converse, efter firmaet kæmpede med økonomiske vanskeligheder. I 2015 lancerede Nike en opdateret version af skoen, som de kalder Chuck Taylor All Star II.
Chuck Taylor døde i 1969 af et hjerteanfald.
Chuck Taylor i en træningsøvelse iført et på All Star, foto: Wikipedia.
Nike Cortez
Nike er på mange måder uundgåelige, når man snakker sneakers. Gennem historien har Nike leveret et utal af klassikere og hypede sneakers som Nike Air Force 1, Air Jordan 1 og Nike Air Huarache for blot at næve et par stykker.
Men vi skal tilbage i historien for at finde fortællingen om Nikes første løbesko, der har sat sit aftryk på måden, vi tænker sko, sidenhen.
I 1962, frisk udklækket fra business school, lånte Phil Knight 50 dollar af sin far. Sammen med hans tidligere løbetræner fra universitet, Bill Bowerman, startede de en virksomhed med en simpel vision: De ville importere billige sportssko af høj kvalitet fra Japan.
Skoene solgte de fra bagagerummet fra Phil Knights limegrønne Plymouth Valian. Efter første år havde virksomheden tjent 8.000 dollars på forretningen.
Sådan starter fortællingen om dét, der senere blev til imperiet Nike, som i dag årligt omsætter for 30 milliarder dollars.
Selvom Nike begyndte med at videresælge sko fra Østen, under navnet Blue Ribbon Average, var især Bill Bowerman en innovativ og iderig kreatør, der begyndte at udvikle på Nikes egne sko.
Med sit udgangspunkt i løbeverdenen ønskede Bowerman at skabe en løbesko, der skulle opfylde tre kriterier: Den skulle være let og komfortabel, og den skulle kunne stå distancen.
Nike Cortez, foto: Nike.
Han gik i 1968 gang med at studere andre løbesko og deres anatomi og fandt, at der var plads til forbedringer. Han kom frem til en prototype, der havde en polstret indersål, hård skumgummi i midten af hælen, mens forfoden og hælen var blødere samt en fast gummi ydersål.
Skoen blev kaldt for Nike Cortez og er iført det ikoniske røde swoosh logo. Cortez var den første stabile, komfortable sko til vejene, som var designet til at være den fineste langdistance sko i verden.
Efter flere års forarbejde blev den introduceret under OL i München i 1972, som Nikes første løbesko, hvor den blev eksponeret for millioner af mennesker over hele verden. Den første version kom i læder, men Bowerman indså hurtigt, at han kunne reducere vægten af skoen, hvis han ændrede skoens overdel til til nylon og ruskin.
Hvad angår navnet, er meningerne lidt mere tvetydige. Der florerer forskellige fortolkninger. Men mange er enige om, at navnet trækker tråde tilbage til den spanske erobrer Hernándo Cortés, der førte til aztekerriget opløsning, efter han med en lille hær drog til Tenochtitlán, aztekernes hovedstad. Hvorfor præcis Nike præcist har valgt at lade skoen hente sit navn herfra er uvist.
Skoen er også blevet båret af flere film-stjerner gennem historien, blandt andet af Tom Hanks i Forrest Gump (1994) og Leonardo DiCaprio i The Wolf of Wall Street (2013).
Nike-reklame for Cortez fra 1973, foto: Nike.
Når vi er ved Nike, bør vi også nævne Nike Waffle Trainer som en af de mest innovative sko. Det virker en anelse absurd at skrive, at en løbesko er inspireret af vafler. Men det er ikke desto mindre sandheden.
En morgen i 1971 sad Bill Bowerman og spiste morgenmad med sin kone. Her fik han ideen til at bruge vaffeljernet til at støbe skoens sål. Ideen var, at Bowerman ville skabe en sål, der uden brug af pigge havde solidt greb i underlaget uanset hvilket dette måtte være.
Prototyper, Bowerman yderligere forfinet konceptet og udviklet den ikoniske Waffle Trainer i 1974. Bowerman arv som en original tænker og innovator vil for altid være forbundet med vaffel-sålen.
Bill Bowerman første prototyper på en vaffel-sål, foto: Nike.
