Mode-kloning: Balenciaga har designet et tørklæde, der er en fodboldtrøje med hætte

Balenciaga har gjort det igen. Lavet et ubrugeligt stykke tøj, der er en klon af flere forskellige ting.

Mode-kloning: Balenciaga har designet et tørklæde, der er en fodboldtrøje med hætte
Offentliggjort

Balenciaga er modebranchens største scam.

Gennem årene har det spanske modehus fx lavet en Ikea-pose til 12.000 kroner, et par rødskindede slippers, der lignede McDonald’s’ klassiske, røde pomfritbakker og en tennissok med en sål til 4.000 kroner.

Men hvis kunderne absolut vil snydes, så lad dem da blive snydt.

Nu har Balenciaga lanceret deres seneste påfund, og det er en kloning af flere forskellige stykker tøj og derfor også så skørt og ubrugeligt som altid.

Man har omformet en retro fodboldtrøje til et tørklæde med hætte. Tørklædet er en del af deres 'Clones'-kollektion for foråret 2022, hvor man kloner ting og skaber noget nyt.

Det mest åndssvage ved tørklædet er, at det ikke varmer halsen. Og når ja. Det koster 4.240 kroner.

Tørklædet kommer i en blå og rød version og kan købes her, hvis du altså har lyst til at ligne en klaphat eller en forkrympet bokser på vej i ringen.

Soccer hood scarf 1.jpeg
Hood Scarf 2.jpeg
Hood Scarf 3.jpeg