Barons to år efter ’Løvens Hule’: ”Man skal ikke tilmelde sig, hvis man tror, Jacob Risgaard sætter sig over i hjørnet og driver virksomheden for én”

Hvad har det betydet for Barons at være med i ’Løvens Hule’?

”En masse positiv interesse i perioden efter, hvilket vi er meget taknemmelige for. I det afsnit, vi var med i, var vi superheldige med, at det blev udvalgt som sæsonens allerførste afsnit og blev teaset for i to uger op til premieren. Det er sjovt, at man stadig taler om ’Løvens Hule’, når man taler om Barons, fordi nu er det 2,5 år siden, at vi stod inde i tv-studiet og to år siden, at det blev vist.

Men der går også hurtig hverdag i den igen. Der er otte afsnit i en sæson, hvor en masse forskellige virksomheder får omtale, og det er vigtigt, at man er forberedt på, at man skal finde sine egne ben at stå på efterfølgende. At være med i ’Løvens Hule’ er ikke noget, man kan leve på resten af livet. Effekten har en udløbsdato og er heller ikke noget, man kan bruge i udlandet. Det er et godt rygstød, og så skal man løbe med den selv og bruge det som en katalysator for noget større, som rækker længere ud i fremtiden.”

Hvordan mærkede I til effekten den første tid?

”Mindre end en time efter udsendelsen havde vi allerede omsat for én million kroner. Det er selvfølgelig lidt svært for folk at forholde sig til, om det er meget eller lidt, men for os var det exceptionelt meget.

Der kom en stormflod ind på vores hjemmeside i dagene efter, programmet blev vist. De første tre dage havde vi 300.000 besøgende. Før ’Løvens Hule’ havde vi måske 1.000 besøgende om dagen, så det var en hundrededobling per dag, men tallet var selvfølgelig stærkt aftagende. Det tikkede også ind med tusindvis af beskeder og kommentarer. Det var ret overvældende, når man kun sidder tre-fire mennesker i et lille team, som skal håndtere alt det, men vi prøvede efter bedste evner at holde det hele kørende.

Det, som mange glemmer ved ’Løvens Hule’, er, at man i princippet ikke ved, om man rent faktisk kommer med i programmet. En ting er, at man bliver optaget i tv-studiet, men noget andet er at blive vist på skærmen. Inden man går ud og satser hele børneopsparingen og pensionsopsparingen på at købe nye produkter, så vil man helst også være sikker på, at man laver en aftale med løverne (den endelige aftale lukkes først efter programmet, red.).

Derfor var det også angstprovokerende, at jeg dagen efter optagelserne rejste til Schweiz i starten af oktober og sagde til min stofleverandør, at jeg havde været med i et dansk tv-program og umiddelbart gik det rigtig godt, men der var ikke lavet nogen aftale endnu, og vi vidste heller ikke, om det ville blive vist på tv, men jeg ’tror, at vi skal sætte gang i noget mere stof.’

Så kiggede han på mig og sagde: ’Det er superfint, men vi skal bare lige være sikre på, at du rent faktisk kan betale for det?’ Her binder man sig jo til noget, som man i virkeligheden ikke har pengene til. Hele denne risikoprofil skal man også være klar på at påtage sig.

Vi var faktisk et af de sidste indslag, som blev filmet den sæson, hvilket var i oktober, men vi endte så med at være med i det første afsnit. Dvs. at tiden mellem de to tidspunkter ikke var særlig stor, hvilket gjorde tiden knap i forhold til forberedelse. Også selvom vi havde en god indsigt i, hvad vi skulle have styr på. Det betød helt konkret, at vi godt vidste, at vi ville få kapacitetsvanskeligheder i forhold til varer og tomme hylder. Det var et luksusproblem, men stadig et problem, som skulle håndteres.

Der var fuld damp på alle kedler, og hvis vi havde haft mere tid til at forberede os, kunne vi havde maksimeret potentialet endnu mere i forhold til omsætning.”

Hvor meget solgte I for det år?

”Vi gik også ind i Sverige og Holland samme år, hvilket også bidrog til, at vores omsætning voksede yderligere, men vi vækstede vores omsætning fire-fem gange i 2020 i forhold til 2019.”

Hvor hurtigt efter ramte hverdagen?

”Det sker gradvist. I starten er der en stor stigning i interessen, og så falder det uge efter uge, sideløbende med, at der kommer nye afsnit af programmet. Hvis jeg spurgte dig, om du kunne huske, hvem der deltog i tredje afsnit af sæson 2, så ville du nok heller ikke kunne spytte dem ud på stribe. Vi var nok nogle af de heldige, som havde lidt længere levetid efter programmet end så mange andre, men i sidste ende er det ikke dét, som sælger skjorterne et halvt år efter. Det løb stille og roligt ud de næste tre til seks måneder.

Men vi kan se på vores egne undersøgelser, at der er mange mennesker, som ved, at der er noget, som hedder Barons. Mange af dem vil ikke kunne sige, at det er dem, som laver skjorter, men de er bevidste om navnet.”

Hvilke overvejelser havde I inden, at I tilmeldte jer?

”Vi havde drøftet om, hvorvidt vi skulle tilmelde os, mange gange tidligere, og holdningerne var delte. Jeg havde den holdning, at vi allerede havde taget så mange chancer og så meget risiko ved at hoppe fra nogle supervelbetalte jobs inde hos Deloitte, hvor jeg kun manglede partnertitlen. Så hvorfor ikke også tage det næste nødvendige skridt? Man er nødt til at tager chancer som iværksætter og sætte dig selv ud, hvor man ikke er helt tryg.

Jeg havde egentlig ikke vildt meget lyst til at stille mig op på landsdækkende tv og har aldrig haft et stort ønske om at være ansigtet udad til, men samtidig var jeg også ’what ever it fucking takes.’ Jeg har gjort alt andet, jeg har to små børn, jeg har investeret al min tid og mit liv i det her, så hvorfor skulle jeg være for blufærdig til at stille mig op på landsdækkende tv, når der opstod så stor en mulighed?

Men jeg var selvfølgelig også bange for at ende som en af de cases, der bliver savet fuldstændig midt over, selvom jeg vidste, at jeg havde styr på min forretning og havde lavet mit hjemmearbejde godt nok. Den del var angstprovokerende.”

Hvad med i forhold til det stempel, som en medvirken i et underholdningsprogram også medfører?

”Jeg var godt bevidst om, at uanset, hvordan det ville gå os i programmet, så ville vi få det stempel med os. Og jeg tror også, at der er nogle, som vælger os fra, bare fordi vi har været med i et tv-program. Det er bagsiden ved det og særligt, hvis man som os prøver at bygge et varemærke. Den dimension skal man helt sikkert være opmærksom på, fordi vi skal fiske vores kunder hos store konkurrenter som Hugo Boss og Eton, som bare har meget mere brandvalue, og der er ’Løvens Hule’ måske ikke altid noget, som trækker vores brandvalue op.

Man må ikke betvivle, at vi er stolte over vores medvirken i programmet, men det er ikke dét, som hele brandes skal bygges op omkring, fordi ellers får vi aldrig skabt det nye Hugo Boss eller Patagonia inden for skjorten.

Det er en hårfin balance, og jeg vil heller ikke tale ’Løvens Hule’ ned, fordi det er 100 procent reelt, det er rigtige virksomheder, man blander det kommercielle med underholdning, og for de fleste, der kigger, er det underholdning, men jeg har investeret hele mit liv, brugt alle mine vågne timer på den virksomhed, så for mig var det dybt seriøst at være med.”

Hvor meget gør I brug af Jacob Risgaard?

”Ikke så voldsomt meget. Man skal tænke på, at han har 50 andre virksomheder, og hvis han skulle være ambassadøren og ansigtet udadtil for alle, så ville han også udvande sig selv en lille smule. Vi har været meget opmærksomme på, hvordan vi bruger Jacob rigtigt, så det ikke bliver for meget og kan harmonere med ham selv. Vi er jo bare glade for, at han altid render rundt i vores skjorter og sælger dem til højre og venstre. I annonceringssammenhæng bruger vi ham i små doser. Selvom Jacob jo er en supersjov og gæv person, som man har lyst til at lave alle mulige sjove ting med, så skal det stadig hænge sammen med vores brand.

Hvor meget jeg taler med ham, kører meget op og ned i perioder. Nogle perioder er vi på sms med hinanden hver dag og andre gange, ringer vi sammen hver anden uge. Vi bruger Jacob og hans netværk, hvor det giver mening, og så har vi vores egne drømme og visioner, hvor vi skal tage virksomheden hen. Og det er der en stor og fælles respekt om.

Man skal ikke tilmelde sig ’Løvens Hule’, hvis man tror, at Jacob Risgaard sætter sig over i hjørnet og driver ens virksomhed for én, så bliver man skuffet. Det har han selvfølgelig ikke tid til, når han har 50 andre virksomheder. Men han kan virkelig bidrage med noget netværk, viden og kan typisk åbne døren videre til nogle, der kan hjælpe én.”

Hvor meget arbejder du?

”Jeg arbejder ikke længere 100 timer om ugen, som jeg gjorde i flere år, fordi mine børn kræver min opmærksomhed. Nu har jeg fået et lidt mere normalt arbejdsliv, hvor jeg måske ikke kan lægge tankerne væk fra arbejde, når jeg er hjemme, men jeg kan i hvert fald lægge computeren mere væk. Jeg tror ikke på, at man kan være iværksætter på halv tid, sådan fungerer det ikke. Når man nu har satset og investeret så meget i det, så bliver man utrolig afhængig og motiveret af, at man skal lykkes.”

Hvordan kobler du af?

”Det er jeg dårlig til. Derfor prøver jeg at dyrke noget sport, hvor jeg bliver tvunget til ikke at tænke på arbejdet, fx kitesurfing. Hvis jeg løber en tur i skoven, kan jeg ikke lade være med at tænke på arbejde, men når jeg kitesurfer eller står på ski, har det en konsekvens, hvis jeg laver tingene forkert. Det fungerer godt for mig.”

Går du i andet end jeres egne skjorter?

”Nej, jeg går stort set kun i Barons-skjorter, og når vejret er varmt, går jeg og drømmer om, at vi også laver vores egne polo-trøjer på et tidspunkt. Jeg bruger personligt meget vores Oxford-skjorte, der hedder ’The Founder’.”

Hvad er jeres planer for fremtiden?

”Vi har store planer. Vi har i Danmark fået opbygget en stor base af loyale kunder, og næsten 50 procent af vores kunder kommer til os, fordi de har fået os anbefalet af andre, og det er noget af den stærkeste markedsføring, man kan få. Den del skal vi blive ved med at bygge på.

Så har vi netop lanceret i Norge, hvis marked vi længe har set som et godt match med os. I Norge har man heller ikke et historisk skjortebrand, som bare har domineret hele markedet. De går også meget i de her svenske brands, som vi kæmper med i Danmark som Stenströms og Eton. Vi skal blive ved at vækste i Norge, Sverige og Holland og prøve at gøre det godt i de markeder. Vi tror, at det er bedre at være god i nogle få markeder frem for at udvide til en masse forskellige markeder.

Og så lancerer vi snart vores næste generation af skjorter, generation 4, som har været tre år undervejs. I generation 4 kommer vi med en businessskjorte i økologisk og ekstra long staple bomuld, hvilket der ikke er så mange andre i branchen, der kan tilbyde.

Det har vi drømt om længe, men har også været besværligt. Vi har måttet lave vores distributionskæde fuldstændig om hele vejen ned igennem, lige fra den rå bomuld på bomuldsmarkerne, som vi nu henter nede i Egypten direkte hos producenterne til spinning, væverierne og efterbehandlingen. Hele molevitten er blevet opdateret.

Vi henvender os til mænd, der arbejder, og vores konkurrenter hedder Eton og Hugo Boss, så hvordan haler vi os ind på nogle af deres mest loyale kunder og brander os selv? Det er vores store udfordring og opgave. Men vi ved, at når vi først har vundet dem over, så har vi også vundet deres loyalitet, fordi vi gør det så nemt for dem i hverdagen.”