Kampen om modescenen: Vil du være kreativ eller tjene penge?
Toneangivende danske tøjmærker viser kollektioner ved internationale modeuger, men har svært ved at omsætte stærke brands til stærk økonomi. Imens tjener driftige forretningsmænd store penge på at sælge prisvenligt tøj på samlebånd, som aldrig kommer i nærheden af catwalken. I den danske modebranche må mange nemlig vælge: Vil du være kreativ, eller vil du tjene penge?
Foto: Rasmus Weng Karlsen Illustration: Oliver Seppo.
Det er som at befinde sig midt i en scene fra en apokalyptisk zombie-film. På den kolde beton går speed-walkende modeller i takt til tonerne af industriel elektronisk musik med forstenede udtryk i ansigterne. De kredser om en søjle i midten af lokalet, hvor en kunstinstallation forestiller en stor bunke menneskeligt kød og blod. Omkring dem har cirka 350 mennesker taget opstilling langs catwalken i en gammel lagerbygning i et af Milanos store industriområder omgivet af jernbaneskinner, tomme containere og gamle lastbiler, langt fra Duomo-katedralens hvide tinder i hjertet af den norditalienske storby.
I et hjørne af det svagt oplyste lokale står Daniel Søndergaard Hummel klædt i sort fra top til tå og betragter Han Kjøbenhavns første officielle show ved Milan Fashion Week. Sammen med New York, Paris og London er den milanesiske modeuge den største og mest eksklusive af sin slags. Direktøren for det danske modehus har været spændt, siden han vågnede på sit hotelværelse i morges, men den følelse fortager sig et par minutter i showstart, da han kan kigge rundt på publikum og konstatere, at det er lykkedes at tiltrække det publikum, han havde håbet på: De rette medier er her, de rette personligheder fra modebranchen er her, men måske vigtigste af alt er også de rette indkøbere her – dem, der i sidste ende bestemmer, hvilke kollektioner de store modeforhandlere tager ind i den kommende sæson.
Den danske modebranche kan groft sagt inddeles i to: Der er dem, der høster anerkendelse i magasinernes modeserier og på catwalken ved modeugerne – og så er der dem, som rent faktisk tjener penge. Toneangivende herretøjsmærker som Wood Wood, Soulland og Han Kjøbenhavn sælger tøj langt uden for landets grænser og har alle været repræsenteret ved internationale modeuger, men fælles for dem er også, at de har haft svært ved at forene brandværdi med forretning. Eksempelvis havde Wood Wood underskud 13 år i træk, inden det med en ny direktør i spidsen lykkedes at vende bøtten, og i Han Kjøbenhavn var eksklusive collaborations med internationale mærker og butiksåbninger i New York og Paris i en årrække ikke nok til at redde virksomheden fra økonomiske problemer.
Den danske modebranche er fyldt med eksempler på tøjmærker, som laver godt design uden for alvor at tjene penge, og ifølge kulturredaktør på Radio Loud og tidligere Euroman-moderedaktør Chris Pedersen skyldes det blandt andet, at der i modebranchen eksisterer en grundlæggende modsætning mellem æstetik og kommercialisme.