Claus Knussen er blandt landets bedst klædte: ”Tøj og metervarer er dybt forbundet med følelser og oplevelser. Jeg kan græde over at have et specifikt stykke stof i hånden”

Der er ikke noget, jeg elsker mere, end at gå rundt i min have ved Vordingborggade på Østerbro, som jeg gennem de sidste 10 år har forvandlet med mine egne hænder, fra en tilgroet brombærbusk til det, som det er i dag. Man fortaber sig i at bygge sådan en have op. Det er en kunst at gøre ordentligt, og det er et fantastisk sted til at samle tankerne, udvikle idéer og komme videre med sit liv. Jeg nyder virkelig at arbejde i den og vedligeholde den. Da jeg lavede haven, levede jeg i en kedeldragt, der holdt i to år, og så skulle den udskiftes, fordi den var så slidt. Nu render jeg rundt i underbukser og en hat, hvis vejret er til det. Men ofte har jeg det på, som jeg har på lige nu, nemlig en sportsjakke fra Comme des Garçons og bukser fra Henrik Vibskov, eller noget lignende.

Mit forhold til tøj er præget af, at jeg som ung mødte kulturhistorikeren og marxisten Rudolf Broby-Johansen på Vrå Højskole, hvor han underviste i mange år. Han var en gammel herre på det tidspunkt, mens jeg var en ung mand. Han er nok mest af alt kendt for bogen ’Krop og Klær’, der anlægger den antropologiske vinkel på beklædning. Det er fortællingen om, hvordan man går klædt rundt omkring i verden, hvorfor, og hvad det er præget af. Der er noget med vejret, der spiller ind. Der er noget med religion. Der er noget med samfundsforholdene, og det var ekstremt fascinerende at dykke ned i de mekanismer.