Dette grooming-produkt er det mest populære på Amazon lige nu

Hjælp til selvklip

Dette grooming-produkt er det mest populære på Amazon lige nu
Offentliggjort

30.000. Så mange små stykker plastik har 28-årige, amerikanske Joshua Esnard solgt indtil videre. Dimsen hedder en Cut Buddy, den koster 115 kroner, og er nummer et på Amazon.com’s liste over bedst sælgende grooming-produkter i USA og Canada.

Idéen er simpel: Cut Buddy’en er lavet til at hjælpe mænd klippe deres eget hår og skæg. Siderne på den er nemlig formet efter hårgrænsen i bøjelig, hård plastik som en skabelon, og til det har Esnard fået hjælp af et ingeniørfirma, der også laver dele til Nasa og det amerikanske luftvåben.

Egentligt fik han idéen for 15 år siden, og det var først for to år siden, han gjorde idéen til virkelighed. Men i februar i år lagde youtube’eren 360WaveProcess en video op, hvori han demonstrerede opfindelsen, der pt er set over 877.000 gange, og så kom der gang i salget, i en sådan grad, at det næsten virkede forkert, som Esnard fortæller til GQ Magazine:

”Vi solgte tusindvis bare 30 minutter efter, videoen gik viralt, og vi fik udsolgt med det samme. Paypal troede faktisk, at det var pengehvidvaskning, så de indfrøs min konto, fordi der kom så latterligt mange penge ind på den så hurtigt.”

Se videoen her:

LÆS OGSÅ: Converse gør kendt klassikker vandtæt

LÆS OGSÅ: 31 tegn på at du ikke er så original, som du tror

LÆS OGSÅ: Mød alle Danmarks velklædte mænd

Se, hvad vi ellers skriver om: Skæg og Grooming