Daniel vil bringe slipset tilbage: ”Italienerne går bedre klædt på en mandag formiddag, end man gør til et dansk bryllup”

Jeg har en bror, der er tre år ældre end mig, og jeg har altid været meget påvirket af, hvad fanden han ligesom fandt på. Han var altid first mover. Fra Buffalo-støvler og J. Crew-skjorter til G-Shock-ure. Og så har vi en moster, der bor i USA, og hun kom altid hjem med det nyeste af det nye.

De var nok lidt mere fremme i skoene derovre. Verden var heller ikke så globaliseret dengang. Derfor var det noget mere særligt, hun bragte med hjem. Hun kunne skaffe mærker, som man ikke nødvendigvis kunne få fat i, hvis ikke man havde et plug i USA.

I Sæby, en havneby 12 kilometer syd for Frederikshavn, hvor jeg er vokset op, stak jeg nok lidt ud. Det krævede ikke så meget. Hvis man skulle shoppe tøj i Nordjylland, så gik turen til Aalborg. Her lå en butik, der hed Butler. Det var go-to-stedet. Fra konfirmationstøjet og årene derefter. Den var et flagskib i hele Nordjylland.

Hvis man var lidt mere vovet, så tog man til Göteborg. Det var en ting, Anders (Poulsen, medstifter af Another Aspect, red.) og jeg havde sammen. Vi var vel 17-18 år, da vi gjorde det første gang. Vi tog færgen fra Frederikshavn, den tog tre timer hver vej, den enarmede tyveknægt hele vejen, ikke.

Göteborg var et mekka af vintagebutikker, og så var svenskerne virkelig bare nogen, man så op til. De havde jo Acne, Tiger of Sweden, Cheap Monday, Our Legacy og så videre. De var foran Danmark dengang.

Når vi kom tilbage til havnen i Frederikshavn, var det som at lande på Månen. Man følte virkelig ikke, at man passede ind. Sådan tror jeg egentlig, at jeg altid har haft det. Men jeg hvilede i, at jeg vidste, at jeg skulle videre på et tidspunkt.

Efter gymnasiet arbejdede jeg et halvt år på Fisken, en makrelfabrik i Frederikshavn. Her kunne man lave 50 jern på en måned. Jeg tog aldrig ud at rejse ligesom de fleste andre. Jeg brugte i stedet for pengene på tøj, film og cd’er. Ned i Blockbuster og fyre den af.

Og pludselig kunne jeg jo også gå rigtigt i Butler og straffe kortet. Jeg havde i lang tid haft øje på Acnes biker-jakke til 10-11.000 kroner, så den købte jeg. Kontant, som var det en brugt bil.

I 2018 begyndte jeg at arbejde hos Goods (herretøjsbutik på Østerbro i København, red.). Der lærte jeg, at der også fandtes andet end svenske brands. Japanerne kan sgu da også lave tøj, franskmændene det samme. Italienerne for den sags skyld. Det var en helt ny verden, der åbnede sig. Det var også her, at jeg lagde det fundament, jeg stadig står på i dag: den gode skjorte, de gode bukser, den gode strik.

At klæde sig på handler selvfølgelig om en personlighed, der skinner igennem. Men jeg tror også, det er en måde at connecte med folk på. Det kan lyde hårdt, men man kan på afstand se, om man har noget tilfælles på en eller anden måde ved, at man klæder sig på en bestemt måde. Der skabes et bånd, en relation, hvis man har samme smag i tøj.

Jeg går også op i andre designformer. Det er kun naturligt, tænker jeg. Den pæne stol, det pæne armbånd. Jeg finder også inspiration på den måde. Hvis du tager sådan en som Dieter Rams, den tyske designer, så går han meget op i, at man bør skære alt unødvendigt støj fra og lade produktet tale. Rene linjer. Det taler meget ind i mit sind. Det skaber balance.

Med Another Aspect har vi flere gange været i Firenze. Både for at se på metervarer og for at være til stede på modemesser. Der er vi blevet sindssygt inspirerede af især den ældre, italienske generation. Deres bukser har bare den perfekte længde. De stopper det helt perfekte sted. Altid. Og slipset er bundet til perfektion.

Den der perfektionisme på en mandag formiddag er meget inspirerende. I Danmark er det ofte noget, man gør ved festlige lejligheder. Italienerne gør det til daglig. Der går man bedre klædt mandag formiddag, end man gør til et dansk bryllup. Det har de bare fuldstændig styr på.

Det er vigtigt for mig, at man klæder sig ordentligt på og er præsentabel. At man viser, at man tager sig selv seriøst. Jeg har det bare bedre, hvis jeg har en nystrøget skjorte på. Og den skal altså være nystrøget. Sådan er det. Der er nok også noget meditativt for mig ved at stå og stryge en skjorte. Det er vel en form for ritual. Så er det tjekket af. Og dagen kan begynde.

Slipset har fået en genopstandelse de seneste år. Førhen var det noget, der blev trukket ned over hovedet på folk på grund af deres arbejde. Nu, hvor der er slækket på formerne, kan man gøre det mere legende. Det kan være med en jakke til eller bare med en skjorte og et par jeans.

Og slipset ér jo bare en accessory. Det er ligesom en halskæde. Der er ikke nogen regler for hvordan og hvorfor. Den inderste halvdel må gerne være længere, det må sidde nede i bukserne. Du kan gøre, lige hvad der passer dig! Bare du ikke sætter det i panden.

I januar var vi på Pitti Uomo (en herremodemesse i Firenze, red.). På et tidspunkt fik Nikolaj (Thomsen, medejer af Another Aspect, red.) lov til at stikke afsted en halvanden times tid for sig selv. Lige ud og se byen. Det var fredag, og vi havde været på messen i fire dage.

Da han kom tilbage, havde han købt tre slips. Et til ham selv og to, som Anders og jeg kunne vælge imellem. Men jeg ville bare allerhelst have det, som han selv havde valgt. Det gamle, helt klassiske Missoni-slips. Jeg havde kigget efter det på alle vores ture til byen. Nå, men nu er det så endelig lykkedes mig at få byttet mig til det. Nikolaj fik det ikke rigtig selv brugt, så nu er det omsider mit.

Et slips er en åbenbaring, fordi det kan gøre et ellers nedtonet og klassisk outfit mere legende. Jeg har en ramme, en base i mit tøj, og derudover er der så smykkerne, skoene, solbrillerne, håret, slipsene, den slags, hvor jeg kan skrue lidt op. Det er også den ramme, der er med til at skabe et mere kreativt frirum. Jeg ville ikke fungere i, at det hele bare var frit hver morgen.

Uden at det bliver for meget en uniform, kan jeg godt lide tanken om, at jeg ved, at de her jeans fungerer, de her bukser fungerer, den her skjorte fungerer. Der er styr på fundamentet. Det gør det nemmere. Ligesom de ældre italienere. De har fundet frem til, at det er dét, der fungerer for dem. Og det afspejles i, hvor afslappet de bærer deres tøj.