Danmarks bedst klædte mænd 2019: Nummer 3: Sergei Sviatchenko

En af de bedst bevarede traditioner i vores stolte magasins snart 28 år lange historie er Euromans årlige kåring af Danmarks 10 bedst klædte mænd. Nummer 3 på listen er kunstneren Sergei Sviatchenko.

Bedst klædte
Offentliggjort

Hvilken ting i din garderobe bruger du mest?

”Mine chinos. Dem bruger jeg næsten hver dag. Altid i mørkeblå eller beige.”

Er der en særlig ting i din garderobe, der fortæller en sjov historie?

”Sidste gang jeg var i Paris, fandt jeg en helt fantastisk bomuldsjakke i Thom Browne-butikken. Der var kun et problem: Den kostede omkring 7.000 kroner. Jeg kiggede meget interesseret på den, selv om jeg tænkte, at det var alt for dyrt. Pludselig sagde ekspedienten: ’Der er en fejl i foret, så du kan få den for 2.500.’ Jeg var virkelig overrasket. Men hvis du kigger interesseret, snakker med sælgeren og generelt gør et godt indtryk, så hænder det, at du får et tilbud, som du ikke havde regnet med. Så jeg købte jakken.”