Danmarks bedst klædte mænd 2019: Nummer 5: Emil Stabil
En af de bedst bevarede traditioner i vores stolte magasins snart 28 år lange historie er Euromans årlige kåring af Danmarks 10 bedst klædte mænd. Nummer 8 på listen er rapperen Emil Stabil med det borgerlige navn Emil Stabell.
Foto: Rasmus Weng Karlsen Emil Stabil, 28 år, musiker.
Du går meget med solbriller. Har du et favoritpar?
”Ja, det har jeg faktisk. Jeg har lige købt to par Cartier Décor. Det ene har jeg fået lavet glasset smalt og isblåt på, det andet er bare klassisk. Jeg har også nogle gamle favoritter. For eksempel et par Jean-Paul Gaultier, som var nogle af mine første solbriller. Men dem har jeg mistet. Jeg havde dem faktisk på, sidst jeg var i Euroman. Men jeg glemte dem engang på et hotel i Odense efter Grøn Koncert, så nu er de væk. Fucking trist! Jeg passede ellers så godt på dem, fordi det var nogle af de første. Så ærgerligt.”
Moderedaktør Frederik Lentz Andersens begrundelse
Emil har en attitude og en frembrusning, der passer perfekt til hans metier og generelt til hans status i den danske musikarena. En rapper skal have selvtillid og kunne bære et jakkesæt med samme flabethed, som når han går på scenen i træningstøj, løbesko og guldkæde om halsen. Det kan Stabil. Han tager om nogen det ejerskab, der er alfa omega for at stå ud fra mængden. Det er i sidste ende ikke tøjet, man tager på, der gør forskellen. Det er måden, det bliver båret på.
Hvilken ting i din garderobe bruger du mest?
Annonse
”Det skifter hele tiden. Jeg er typen, der køber et stykke tøj, og så kan jeg finde på at gå det til døde. Lige nu har jeg købt et par gamle Versace-bukser med gotiske bogstaver på, som jeg fandt i Berlin. Jeg vil skyde på, at de er fra start-00’erne. De er ret grove! Dem går jeg i hele tiden. Konstant! Ellers er det gerne sko, som jeg simpelthen slider op.”
I din musik trækker du meget inspiration fra USA. Er det også sådan med din stil?
”Ja, det vil jeg sige. Mine stilikoner er sådan nogle som Tupac, Cam’ron og Young Thug, måske, og så sådan nogle gamle gangsterfilm som ’Goodfellas’ og ’The Godfather’. Så jo, der er klart noget amerikansk inspiration. Jeg elsker den lidt dekadente, lidt flashy stil.”
Du har haft din egen stil ret længe. Har du oplevet, hvordan den pludselig er blevet mode?
”Ja, jeg synes egentlig, der har været mange eksempler på ting, som jeg og mine venner har gået med, der pludselig er blevet moderne. Vi rendte for eksempel rundt i North Face-jakker og løbesko, da vi var små, og pludselig kunne man også købe det i Quint (herretøjsbutik, red.). Trenden med de små solbriller var også noget, vi gjorde tilbage i 2014. Nu er det jo det højeste. Moden går igen og igen. Derfor er der heller ikke noget, der er det rigtige. Man skal gøre, hvad man selv synes, er fedt.”
Nr. 5: Emil Stabil
Her kan du se hele listen med Danmarks bedst klædte.
Nr. 10: August Rosenbaum
32 år, pianist og producer
Nr.9: Christian Ravnbak
21 år, blomsterdekoratør
Nr.8: Niels Brandt
36 år, forsanger i The Minds of 99
Nr.7: Tomas Tex Cenius
52 år, kunstner og hospitalsklovn
Nr.6: Marcel de Sade
86 år, pensionist
Nr. 5: Emil Stabil
28 år, musiker
Nr. 4: Malte Flagstad
36 år, designer og grundlægger af tøjmærket Tonsure
Nr. 3: Sergei Sviatchenko
67 år, kunstner
Nr. 2: Mads Stig
34 år, hår- og makeupartist
Nr. 1: Bent Lee
38 år, medejer af tøjagenturet Riots Studio og Global Sales Director hos Stand Studio
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.